Irerene er over hele kloden i store horder, og der er ikke den større by, hvor de ikke i dag fejrer deres St. Patricks Day-nationaldag med Celtic-trøjer, folkemusik og Guinness-branderter af frygtindgydende størrelse. Her en The Pogues-sang om den folkeudvandring der har bragt det hele så vidt…

I sidste uge markerede vi Lou Reed’s fødselsdag her på siden. I dag er turen kommet til hans nære Velvet Underground-samarbejdspartner John Cale, der bliver 73. Her er waliseren med en af sine allerbedste sange fra solokarrieren, der kom efter VU…

I dag er det tyve år siden The Replacements’ kaos-guitarist Bob Stinson i sin lejlighed i Uptown, Minneapolis checkede ud fra denne planet på en bølge af alkohol og stoffer. ‘Organ failure’ var den officielle dødsårsag hos den kun 35-årige guitarist. Ni år tidligere var Stinson’s samarbejde med The Replacements ophørt, efter sigende kun af de samme kaotiske grunde. Stinson nåede dog lige at spille med på demoer til de sange, der siden – og uden ham – skulle blive til det centrale Replacements-album Please to Meet Me. Mange tilhængere af bandets larmende fortid syntes dengang pladen uden Stinson’s medvirken blev for pæn, hvorimod andre af os fandt bandets mere detaljemættede udtryk forfriskende og overskudsagtig. Ja, pladens afslutningssang ‘Can’t Hardly Wait’ kom endda med blæsere på. Hvordan den – og resten af pladen – ville have lydt i en mere traditionel Replacements-rough version kan forestilles udfra den uslebne diamant-demo af sangen her, hvor Bob Stinson spiller med for snart sidste gang…

Hvem husker The Triffids, det anderledes band fra Perth, Western Australia? De blev ofte sammenlignet med The Go-Betweens, men bortset fra verdensgeografiens umiskendelige stempel på deres sound og guitarbårne sange af enkle akkorder, havde de to ikke så meget med hinanden at gøre. For hvor The Go-Betweens lød som intime smalfilm, gjorde The Triffids sig mere i storladne widescreen-dramaer. Sanger David McComb havde ovenikøbet the looks og vi var vel dengang i slut-80’erne en del, der troede han og bandet måtte slå igennem til en karriere i mainstream. Men de tre hovedalbums – Born Sandy Devotional (1986), Calenture (1987) og The Black Swan (1989) – formåede trods unægtelige kvaliteter aldrig at åbne op og The Triffids faldt fra hinanden, udmattede og brugt op af flere års nærmest uafbrudt tourvirksomhed. Sanger David McComb gik igang med et soloalbum, samtidig med at han var inde over Perth-bandet The Blackeyed Susans, men stoffer og et efterhånden svigtende helbred lagde bånd på arbejdsresultaterne. David McComb døde 2. februar 1997, kun 36 år gammel, få dage inden den fødselsdag, som er i dag. At tale om et misbrugt talent er forkert, for McComb nåede til fulde at realisere den store musik han havde i sig. Begrebet ‘et spildt liv’ er nok tættere på den forstemmende sandhed…

Hvem vil eje Ian Curtis’ hjem? Joy Division-ikonets rækkehus på 77 Barton Street i Manchester-forstaden Macclesfield, hvor han levede med sin Deborah, er netop sat til salg for relativt beskedne £115.000 lige her. Makabert at skulle bebo de kvadratmeter, hvor Curtis endte sit unge liv natten til d. 18. maj 1980, og hvor dele af Anton Corbijn’s Joy Division-film Control også er optaget…!

For længe siden på toppen af poppen som et af de mest outrerede fashion-ansigter på London’s New Romantics-scene, hovedkraften bag den überhypede Blitz-klub og samtidig sanger i ‘Fade To Grey’-bandet Visage. Men for alvor skudt ud til massegenkendelse gennem sin medvirken i – og visuelle inspiration for – David Bowie’s ‘Ashes To Ashes’-video, der om noget gjorde New Romantics-looket mainstream. Steve Strange levede hårdt dengang og kæmpede siden i mange år mod et seriøst stofmisbrug. I dag døde han af hjerteslag, 55 år gammel, i egyptiske Sharm el-Sheikh.

Brisbane, Queensland’s Grant McLennan ville kunne have fejret sin fødselsdag i dag. Her er han levende og i storform på en australsk TV-optagelse med hans og The Go-Betweens’ ‘Cattle And Cane’…

Har netop læst Politikens 5-hjertede anmeldelse af man of the moment Father John Misty’s I Love You, Honeybear, hvor det midt i alle de smukke roser sort på hvidt afsløres, at vi med ham har at gøre med en ny Lana Del Rey-sag. Ser I, Father John Misty er nemlig ikke hvem han udgiver sig for at være, men har tidligere udsendt adskillige – og efter sigende triste – singer-songwriterplader under sit rigtige navn J. Tillman. Så den anderledes flamboyant ekstravagante Father John Misty-person er altså ikke autentisk, men en tænkt konstruktion. Hvilket er pokkers ærgeligt, for nu forekom han os ellers lige ret overbevisende. Giver den konklusion nogen mening? Nej, vel? Her er selveste falskneren med en underspillet version af sin djævelsk flot svungne ‘Bored In The USA’ fra den nye plade…

The Jim Carroll Band med en klassisk New York City-sang fra 1980. Og ja, det er den Jim Carroll, som også udgav ungdom-på-narko-biografien The Basketball Diaries, der synger for her. Jim Carroll døde iøvrigt selv på Manhattan, efter et hårdt liv, i 2009…

Sikkerhedsnålspunkens poster-boy Sid Vicious døde i dag for 36 år siden i New York, kun 21 år gammel. Ikke engang da kom hans pludselige overdosisdød som nogen stor overraskelse. Han var som afløser for Glen Matlock i Sex Pistols en forfærdelig ringe bassist og fremstod ovenikøbet til skue det sidste års tid af sit korte liv som en junkie-stakkel af dimensioner. Et frivilligt offer for punkens værste klicheer i almindelighed og Sex Pistols’ nihilisme i særdeleshed. Dette popklip fra Pistols-filmen The Great Rock’n’Roll Swindle sælger nu ellers idéen om Sid Vicious som mægtig punk-rebel ret godt.

Umiddelbart efter Amy Winehouse’s død skrev hendes ven og partner-in-drugs Pete Doherty en sang ved navn ‘Flags Of The Old Regime’ til hende, og i starten af marts udsendes den i hans eget navn på en single, hvis indtægter ubeskåret går til den Amy Winehouse Foundation, hvis formål er at give britisk ungdom en større viden om misbrugsfarerne indenfor stoffer og alkohol.

– We’d get together to make some music but we never really did, not properly. That will haunt me to my dying day, the fact that she was a little girl, she didn’t know anything. I had to stay away from her in the end, because she was like me, she wanted more of everything.

Showbiz-entreprenør Gene Simmons – født i Israel under det hebraiske navn Chaim Witz – gør under de store lysende nazi-SS-lyn der tegner logoet i hans band Kiss, klar til endnu en verdenstour.

I lørdags havde vi her ‘The Greatest’ med Cat Power til ære for Muhammad Ali. I dag ligeså overbevisende ‘Lived In Bars’ fra samme Jools Holland’s Later-session, nu kun fordi det er mandag, gråt og regnfuldt, hvilket kalder på en nænsom ugebegyndelse. Den kommer her…