Serveret med salt ‘n’ vinegar naturligvis. Og sparket ind af The Auteurs’ 70’er-gennembitre Luke Haines…

‘The lowest form of life’, ja, det kaldte Lou Reed journaliststandens udøvere. Og læste man engelske The Times nu i fredags kunne man hurtigt fristes til at give ham ret. For der optrådte nedenstående skriv, der nærmest antyder en forbindelse mellem Nick Cave’s notoriske mørkemandsverden og så den tragedie der ramte hans familie i tirsdags, da den ene af Susan Bicks og hans to teenage-tvillingesønner omkom ved et fald fra en klippe ved Brighton. Ikke sjældent overgår virkelighed fantasi, men hvem skulle alligevel have forestillet sig et så upassende take på en gennemulykkelig historie som The Times’ her?

Vi kommer til at savne ham. I aften dansk tid kl 23.30 står David Letterman for sidste gang ud på sit aftenhow, efter en fornem værtskarriere på amerikansk TV, der strækker sig helt tilbage til start-80’erne, begyndende på NBC i 1982 med Late Night with David Letterman, og så siden 1992 på CBS’ endnu mere populære Late Show with David Letterman. En skarp men sensibel amerikansk stemme, der både i humor og alvor definerede sin tid, og undervejs introducerede os for flere generationer af ny musik. Her et af de bands han først gav en større offentlighed, og som siden ofte kom på genbesøg hos ham…

Der var engang en mur der skilte Berlin i to og om natten gjorde den vestlige del til en Mercedes-Benz-reklamelysende hule midt i hardcore-kommunismens Stasi-mulm og østlige mørke. For de af os der nåede at indtage den virkelighed, var det en 100% anderledes og kantet oplevelse end den turistomfavnende storby, der i dag tager sig umage for at fremstå så strømlinet elektronisk lækkert fremme på verdensbeatet.

Engelske Mark Reeder flyttede i 1979 fra Manchester til West-Berlin, hvor han hurtigt blev en del af byens tumultøse postpunk-scene, hvor malere krydsede pensler med støjende bands, hvor det hedonistiske natteliv blev taget til ekstremer på smadrede barer med navne som Risiko, og hvor Christiane F-junkieliving var normen i et here-today-to-hell-tomorrow-miljø, der også inkludererde navne som da radmagre Blixa Bargeld og tilflytteren Nick Cave.

Reeder’s og Berlins fælles historie, fra da han kom og til Muren faldt, skildres nu i dokumentarfilmen B-Movie: Lust & Sound in West-Berlin 1979-1989 af de tre instruktører Jörg A. Hoppe, Klaus Maeck og Heiko Lange, der ved hjælp af tidens musik, et hav af film/TV-klip og Mark Reeder’s personlige fortælling har lavet et mixtape af en spraglet dokumentar om det sidste årti i klaustrofobisk indelukkede West-Berlin. Her den officielle trailer som appetitvækker…

Errol Brown, signaturstemme og co-sangskriver i det britiske 70’er-fænomen Hot Chocolate, er gået bort på Bahamas. Hot Chocolate var en integreret del af 70’ernes radio-soundtrack med deres stramme disco-soulede britlyd. Vi følger ærbødigt den karismatiske Mr. Brown til dørs med en af hans største hits, her sunget ud af Suicide’s Alan Vega…

Ordene er Neil Young’s fra hans ‘Needle And The Damage Done’. De tilegnes i dag Alan Wass, Pete Doherty’s rejseven, faste solosupport og drug buddy, der døde i torsdags på et hospital i London kun 33 år gammel. Jeg så Wass varme op for Pete i Berlin for 4-5 år siden, og allerede da gjorde han en ret tragisk figur. Ligeså svedig, wasted og kaotisk som hovednavnet senere, men uden Doherty’s særegne talent for indimellem at stå tindrende skarp, både i komposition og levering. Den aften var der ingen musik i Wass og hans akustiske guitar, kun en skinger performance, der trak ud og efterlod indtrykket af en stakkel, der i livstågerne var blevet forladt af sit eventuelle talent. Her er Alan Wass med Pete Doherty i et klip fra tysk MTV, hvor de sammen slingrer igennem Wass-sangen ‘Hired Gun’…