Stille blues i mol og maj
Pianomand kan du høre mig
Hvordan står det til i de dødes land
Det ved du nu pianomand
Er der koldt og mørkt i den sorte grav
eller stråler himlen som det klareste rav
er der sang og musik i de dødes land
og swinger det pianomand
Er der fuglefløjt og bægerklang
Er der fest og farver hele natten lang
Er der sol over Gudhjem i de dødes land
Eller dybt godnat pianomand
Er der sol over Gudhjem i de dødes land
Det ved du nu pianomand
© Kim Larsen
20 år siden i dag, at Nick Cave udsendte ‘Where The Wild Roses Grow’, en murder ballad-duet med Kylie Minogue, der klatrede hitlister überalles og gjorde Cave til et af det års mest aparte men relevante popstjerner. Og Kylie? Hun har i dag udsendt pressemeddelelse om et kommende julealbum. Der både indeholder en duet med Iggy Pop og en med Frank Sinatra. There’s no business like show business. Her er Cave og Minogue fra dengang på besøg med deres hit hos MTV’s Ray Cokes…
Lad os markere 50-året i dag for James Dean’s utidige død på en landevej i Californien med Phil Ochs’ fine sang om hans liv og bortgang…
Sådan ser coveret ud på det nye Lana Del Rey-album, jeg tog L-toget ovre fra Brooklyn og købte på Manhattan i mandags. Først en svær plade at komme ned og ind i, med sine mange livsblå sange, samtlige i et insisterende dræbende langsomt tempo. Men kom tålmodighed, så åbner de sig langsomt op, en for en, med majestætiske melodier, og afslører Honeymoon som en ligeså specielt overlegen rejse i længslens og drømmetågernes vægtløse erindringsland som sidste års Ultraviolence. Den her står umiddelbart ligeledes til at kunne blive et af årets absolutte højdepunkter. Tjek selv hvorfor her på ‘The Blackest Day’. Lana Del Rey er på sit tredje regulære album blevet en genre i sig selv…
Det eneste ensemble, der overgik salgstallene for Aftenland Express dengang i 2007, nærmer sig nu mit hjem med deres Krarup/Støjberg-lignende saxofonist. Det er uvist om deres harddisk er blevet genfundet, men det må være på tide at lukke Limfjordsbroen. Kom hjem fra udlandet Jens! Alt er tilgivet.
Amy Winehouse ville kunne være blevet 32 i dag, var hun ikke død af alkoholforgiftning i sommeren 2011. Her er Amy i succésåret 2007 med, hvad lyder som titelsangen for hendes unge liv…
Endnu en sang fra Dear Tommy, et album med The Chromatics. De tager sig ret god tid, må man sige. Da 2015 stadig var helt nyt, lovede Johnny Jewel at albummet ville være på gaden “in time for Valentine’s Day”. Man bemærker måske at han ikke nævnte noget årstal.
Verden ændrer sig hele tiden. Med silhouetten af et passagerfly der tordner ind i WTC. Med det lille store band fra Athens, Georgia, der bliver trætte og falder fra hinanden. Begge dele efterlader – på hver sin meget forskellige måde – et savn, en tomhed og noget brækket i os. Jeg vil gerne. Vi har været. Kom tilbage.
Nej, det er ren ønsketænkning, ingen grund til at lade champagnepropper springe endnu. Brendan Rodgers er stadig manden ved roret i Liverpool FC. Hvor mange ydmygelser til dumpekarakter – a la 1-6 i Stoke og nu den i weekenden – skal klubben mon igennem, før de ikke fodboldkyndige amerikanske FSG-ejere tager den store beslutning og gør hans Being Liverpool-regime til fortid?
…er med Fishbone og fra Truth and Soul, der udkom i 1988. Sangen er om muligt endnu mere aktuel end nogen sinde før.
I New Statesman skriver Laurie Penny
Europeans are quite capable of sitting calmly in the bubbling water of cultural bigotry until it boils away every shred of compassion we have left. That’s the real threat to our “way of life”.
For satan da! Ian Kevin Curtis og hans skoleveninde Deborah Woodruff blev gift i dag for 40 år siden. Syng en sang for din brud, Ian!
Hvad hørte den amerikanske præsident i sin ferie, mens han holdt pause fra dronerne og alt det andet? Dette er nu blevet offentliggjort. Lyt med ovenfor, hvis du bruger Spotify.
Sang nr. 17 er rigtig god.
Jeg må med skam meddele, at jeg ikke rigtig kendte noget til denne gruppe fra USA før for et par uger siden. Men denne nye sang med The Roadside Graves – eller er de bare Roadside Graves? Jeg er altid i tvivl om den bestemte artikel i bandnavne – der forresten kommer fra New Jersey, kan jeg rigtig godt lide. Ligesom på dette års album med Sufjan Stevens (som jeg forresten også godt kan lide) befinder vi os i en fortælling om en barndom med lige dele vemod, modvillig accept og almindelig fascination af alt det nye man opdager mens man vokser op.
Der skulle forresten komme et album fra The Roadside Graves her i efteråret.