Der var engang en mur der skilte Berlin i to og om natten gjorde den vestlige del til en Mercedes-Benz-reklamelysende hule midt i hardcore-kommunismens Stasi-mulm og østlige mørke. For de af os der nåede at indtage den virkelighed, var det en 100% anderledes og kantet oplevelse end den turistomfavnende storby, der i dag tager sig umage for at fremstå så strømlinet elektronisk lækkert fremme på verdensbeatet.
Engelske Mark Reeder flyttede i 1979 fra Manchester til West-Berlin, hvor han hurtigt blev en del af byens tumultøse postpunk-scene, hvor malere krydsede pensler med støjende bands, hvor det hedonistiske natteliv blev taget til ekstremer på smadrede barer med navne som Risiko, og hvor Christiane F-junkieliving var normen i et here-today-to-hell-tomorrow-miljø, der også inkludererde navne som da radmagre Blixa Bargeld og tilflytteren Nick Cave.
Reeder’s og Berlins fælles historie, fra da han kom og til Muren faldt, skildres nu i dokumentarfilmen B-Movie: Lust & Sound in West-Berlin 1979-1989 af de tre instruktører Jörg A. Hoppe, Klaus Maeck og Heiko Lange, der ved hjælp af tidens musik, et hav af film/TV-klip og Mark Reeder’s personlige fortælling har lavet et mixtape af en spraglet dokumentar om det sidste årti i klaustrofobisk indelukkede West-Berlin. Her den officielle trailer som appetitvækker…
Hvis man interesseret i og fascineret af den tids Berlin og hele Christiane F-myten og miljøet, så har selveste Christiane Felscherinow forfattet en selvbiografi, Das zweite Leben, hvori hun fortæller om sit liv efter “Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”.
Christiane fortæller levende (og må man sige: stærkt subjektivt) om sit liv og de mennesker, hun mødte i sit også sidenhen særdeles farverige liv. Det er relevant for netop denne tråd, fordi hun bl. a. beskriver en tid i punker-kollektiv med musikere og kunstnere i netop dét West-Berlin. En overgang havde hun eksempelvis et forhold til Alexander Hacke fra Einstürzende Neubauten.
Bogen rummer også en beskrivelse af hendes møder med David Bowie i forbindelse med filmatiseringen af “Wir Kinder…” og sidenhen – en tavs og fremmedgjort køretur i limousine og en invitation til at tage med i sangerens fly til næste koncert et sted i Europa og bagefter finde sig selv i en by, et punktnedslag, et sted – uden helt at være klar over, hvor sangerens fly egentlig havde taget én med hen til koncert!
Stærkt underholdende og til tider rørende fortællinger fra en ikk ehelt almindelig person, som man alligevel ikke kan lade være med at holde af, når man læser bogen – trods masser af dumme valg og egoistiske handlinger. Og man kan jo vælge at springe hurtigt hen over de mere essayistiske redegørelser for tysk misbrugsbehandlingspolitik, som bogens medforfatter indskyder undervejs.
Jeg skal lige indskyde som servicemeddelelse, at bogen vist nok kun findes på tysk, men har man mod på det kan den bestilles på biblioteket. Viel Vergnügung!
Denne her film bliver min….