Kategoriarkiv: Blog

Flytta isbergen, vattna svärmorstungan, ta med soporna ut…

Nedtælling til Thåström’s dobbelte livealbum, der udkommer nu fredag. I aftes var der lytteparty på Debaser i Stockholm, hvor der blandt de godt 100 tilstedeværende – Thåström selv var der ikke – blev trukket lod om en yderst limiteret 7″er-promosingle med to af livenumrene, samt nogle signerede copies af selve pladen. Her en version fra YouTube af den sang der ligger som nummer 4 på side 1. Tre dage til…

Editors er tilbage

Tirsdagen bringer denne nye single fra Birmingham-bandet Editors, der igennem efterhånden mere end 20 år har udsendt afsøgende plader med karakteristisk britisk højt til loftet. ‘Call It In’ her kommer sammen med formiddagens annoncering af en koncert 12. februar 2027 i Den Grå Hal på Christiania…

Før faldet

Hvis det oversete åbningsnummer ‘The Game’ fra Echo and the Bunnymen’s såkaldte grå album (1987) har en søstersang, så må det være denne første single fra Ian McCulloch’s solodebut Candleland to år efter. Samme lette tråd, samme fabulerende melodiøsitet, samme lys i tonerne på ‘Proud To Fall’. Og en yderst Bunnymen’sk promovideo at gå med til MTV, hvor det huskes at sangen havde et vist liv. Igen undres man over hvor alt dette talent og en så stor stemme forsvandt hen, det endda selv om man desværre kender svaret…

Resten af evigheden

Her på bloggen har vi ofte savnet R.E.M. De blev en institution i amerikansk rock på den bedst tænkelige måde, og deres afsked skete med æren i fuld behold.

Nu lader også Michael Stipe til at fået lyst til at lave musik igen, og heldigvis for dét. Her er et nyt soulnummer fra ham, “The Rest of Ever”.

1-2-3-4-brødre

Torsdag fylder The Ramones’ selvbetitlede debutalbum, punkrockens startskud, et halvt århundrede. Herunder kan den skelsættende klassikers 14 numre på kun 29 minutter høres samlet. I dag lyder dens fræsende stramme musik som lavet på en anden planet; det vilde er at det gjorde den faktisk endnu mere dengang. Denne rå primitivisme var ingen forberedt på fra noget eller nogen. Der havde i midt-70’erne været en slags rocknroll-revival, men den var komfortabelt 100% retro. Det her føltes derimod både farligt og brandnyt, selv når man kunne identificere spor af ur-rocknroll eller girlgroup-pop nede i de kværnende spor. Der var noget forurolignende over den konsekvens med hvilken The Ramones forkastede tidens opfattelse af, hvad rockmusik skulle være. Ramones er lyden af den nødvendige genfødsel.

Mere end en passager

I dag fylder uforlignelige Iggy Pop 79. Det er om et par uger blevet ti år siden den tidligere The Stooges-sanger med sit Josh Homme-kuraterede luksusband spillede Europa på den i enhver henseende perfekte Iggy Pop-solotour, hvis 14 amerikanske og syv europæiske aftener var centreret omkring de to David Bowie-producerede Berlin-plader The Idiot (1977) og Lust for Life (1977), samt hans da nye back to form-album Post Pop Depression. Selvom der er dugfriske klip fra Iggy Pop’s optræden sidste weekend på Coachella, så fejrer vi her manden med en sang fra Royal Albert Hall i London i 2016, for bedre gøres det ikke. Long may he run!

Hvem knuser en sommerfugl på et hjul?

I februar 1967 anholdes The Rolling Stones’ Mick Jagger og Keith Richards efter en razzia ved en fest på Richard’s landsted Redlands i Sussex. Der findes en håndfuld amfetaminpiller på Jagger, mens Richards anklages for at have tilladt hashrygning på sin ejendom. Efter en retssag på hele tre dage idømmes de to i juni henholdsvis tre måneders og et års fængsel, men når kun at tilbringe en nat bag tremmer inden de løslades mod kaution, mens sagen bliver anket.

Siden reduceres Jaggers straf til betinget fængsel, mens dommen til Richards helt omstødes. I The Times er det hårde nedslag på de to rockstjerner i mellemtiden blevet kritiseret skarpt i en leder under overskriften “Who breaks a butterfly on a wheel?”. Og kollegaerne fra The Who er også kommet The Rolling Stones til undsætning med en støttesingle, hvor The Who har indspillet to Jagger/Richards-numre. Vokalharmonierne på den Keith Moon-hoppende ‘Under My Thumb’ her får vel nærmest sangen til at lyde som om, det er en Who-original…

Ken† light

Måske du engang har prøvet at trappe dit cola-forbrug ned, skære igennem og skifte fra den rigtige, gennemsukrede original over til det mere gennemsigtigt tynde light-produkt. Sidstnævnte minder i sin smag om den rigtige cola, men tilfredsstiller alligevel ikke hverken halvt eller helt, da slet ikke først. Men hvorfor taler vi overhovedet om Coca-Cola kontra Coke Light her en mandag i lyse april? Kun fordi Kent’s Joakim Berg har udsendt en ny single…

Den tredje single

Der var bands dengang i Storbritannien, masser af unge bands, som udsendte singler. The Undertones havde haft to ude allerede; den så rent ramte debutklassiker ‘Teenage Kicks’ og opfølgeren ‘Get Over You’. 20. april 1979 udkom så bandets tredje 7″er i et heftigt gult cover med et barndomsbillede af bandets sanger Feargal Sharkey. ‘Jimmy Jimmy’ var visitkortet for det nordirske bands debutalbum, der ville komme et par uger senere. Efter to uger var singlen gået ind på top-20 og bandet spillede Top of The Pops ligesom de rigtige popstjerner…

Emma’s House Demo

Sangdemoer kan være små, ubetydelige skitser af noget, der senere bliver meget større og bedre. Men andre gange kan en demo blive født med en speciel stemning, noget charmerende og umiddelbart, det bare aldrig lykkes at genfange når dens sang genindspilles i et rigtigt studie. Her et eksempel på dette fænomen med London-bandet The Field Mice, hvis debutsingle ‘Emma’s House’ nok bare aldrig kunne eller skulle overgå denne demo af nummeret…

Mere end bare levende

Og det er i dag 25 år siden Ramones-forsanger Joey Ramone gik bort på NewYork-Presbyterian Hospital på Upper East Side, Manhattan. Længe inden da var han med til at kickstarte punkrock som musik og bevægelse i England, da han med sit band udsendte to-tre banebrydende simple plader og gav nogle mindeværdigt medrivende shows. Her Joey og The Ramones i vital storform på The Rainbow i London, nytårsaften 1977…