“It’s great to be in Manchester and back in the UK. Welcome to the Land of Hope and Dreams Tour. The mighty E Street Band is here tonight to call upon the righteous power of art, of music, of rock and roll in dangerous times. In my home, the America I love, the America I’ve written about, that has been a beacon of hope and liberty for 250 years, is currently in the hands of a corrupt, incompetent and treasonous administration. Tonight, we ask all who believe in democracy and the best of our American experience to rise with us, raise your voices against authoritarianism and let freedom ring.”
Bruce Springsteen and the E Street Band, 5/14/25, Manchester, England, Set List: 1. “Land of Hope and Dreams” 2. “Death to My Hometown” 3. “Lonesome Day” 4. “My Love Will Not Let You Down” 5. “Rainmaker” 6. “Darkness on the Edge of Town” 7. “The Promised Land” 8. “Hungry Heart” 9. “My Hometown” 10. “Youngstown” 11. “Murder Incorporated” 12. “Long Walk Home” 13. “House of a Thousand Guitars” (solo) 14. “My City of Ruins” 15. “Letter to You” 16. “Because the Night” 17. “Human Touch” 18. “Wrecking Ball” 19. “The Rising” 20. “Badlands” 21. “Thunder Road” 22. “Born in the U.S.A.” 23. “Born to Run” 24. “Bobby Jean” 25. “Dancing in the Dark” 26. “Tenth Avenue Freeze-Out” 27. “Chimes of Freedom”
Det er d. 14. maj 1981. Information’s Gorm Valentin er tilstede om eftermiddagen på Palace Hotel ved Rådhuspladsen for at tage billedet herover. Få timer efter er der endnu dagslys gennem de store ovenlysvinduer i Idrætshuset på Østerbro, da The Clash går på scenen til Ennio Morricone’s ‘Sixty Seconds To What’. Joe Strummer lægger ud med et skyndsomt “hello, good afternoon”, hvorefter ‘London Calling’ sætter igang. The Clash i København – bliver det nogensinde bedre?
Bob Dylan havde en speciel live-premiere sidst i settet på Outlaw Music Festival i Phoeniz, Arizona i aftes. Der findes til nu kun denne korte optagelse. Ved ikke om versionen var længere…
Molly Nilsson fra Sverige har tidligere udsendt synthmusik fra Berlin (vi hørte hendes ‘I Hope You Die’ en sommer), men om hun bor der endnu stiller denne italiensksprogede nye single fra hende åbent spørgsmål om. På denne sang, hvis titel oversættes til ‘lidt tættere på himlen’, er både tonesproget og billederne ialfald blevet markant sydlandsk lysere…
I aften i Manchester, England spiller Bruce Springsteen og hans E Street Band det første af 16 shows, der signalerer endnu en sommer i Europa – tror det må være hele 18. gang – for ham. Sidste år bød på for mange aflysninger pga. sygdom – var det øsregnen i Sunderland der gjorde skaden eller muligvis bare overanstrengelse? – så denne gang er der tre-fire dage mellem samtlige aftener. Og touren, som egentlig er en fortsættelse, har fået nyt navn: The Land of Hope and Dreams Tour, intet mindre…
Det skramler og gynger, produktionen er alt andet end delikat, men sangens egenartede styrke ikke til at tage fejl af. 13. maj 1983 udsender det nye ukendte Manchester-band The Smiths sin første single og således, som en anden regngrå svaneunge, er et af de i dag retrospektivt vigtigste engelske bands sendt afsted…
‘Fear Of Living’, den nye Lemonheads-single her forleden, viser sig slet ikke at være ny, men fra i november sidste år, beklager misinformation. Singlen viser sig at have en nok bedre B-side med en egentlig ret rørende Evan Dando-video til, iPhone-optaget på øen Martha’s Vineyard i Massachusetts. At se Lemonheads-sangeren køre skateboard om natten, i sin perfekte rolle som manden der aldrig blev voksen, det kan noget. Ligeledes den sommeraften ved havet med fyrværkeri bag ham, længere henne ad stranden. Og så er der selve sangen oveni. Under fejl-posten med ‘Fear Of Flying’ bemærker denne sides bruger Yugo Star, at Dando med Baby, I’m Bored i 2001 rent faktisk har lavet en fin (slacker-)plade i nyere tid, hvilket han naturligvis har helt ret i…
Suede har mandag lagt denne liveoptagelse af krasse ‘Antidepressants’ ud som den første nye lyd fremad siden Autofiction for to år siden…
…I look in my house it’s a luxury design / But there’s shit on the walls that I’m hiding behind / There’s a room at the back in case you get scared / (Prisoner) / I’m on antidepressants, I just lie awake singing a song and I’m happy…
Ovenpå den store opmærksomhed til Patti Smith’s glødende cover af Lana Del Rey’s ‘Summertime Sadness’ genhørtes i weekenden Twelve, den coverplade NYC-punkens ypperstepræstinde udsendte i 2007. Mens der ventes på at Patti Smith’s koncerter i Europa til sommer forhåbentlig vil kaste mere Lana Del Rey-guld af sig, så er her fra det album endnu en overbevisende performance af hende på Bob Dylan’s ‘Changing Of The Guards’…
Her er Gillian Welch og David Rawlings med den sang, der slutter deres album Woodland fra sidste år. Der er trommer, orgel og Satans sovsekande rundt omkring på albummet, og det hele bliver brugt på bedst tænkelige vis. Men på “Howdy Howdy” er vi tilbage i det enkle udtryk, parret så ofte har vist, hvad man kan med. Så smukt kan det gøres.
Markus Svensson fra Stockholm har udsendt tre albums under navnet The Tarantula Waltz, der netop nu er aktuel med denne heftige nye svensk-blomstrende single om at sige hvad man vil, mens man endnu kan…
The Stranglers havde en nærmest rygmærkeagtig ondskab over sig, var ikke et band der gjorde det mindste for at please nogen eller noget, holdt sig for sig selv i et ellers kollektivt miljø, blev i tiden anklaget for misogyniske holdninger, samt var notorisk ubehagelige overfor specielt journalister. Men hvorfor så bruge tid på dem, jo, musikalsk tilhørte de den absolutte top i den britiske punkbølge. Deres vrede stod skarp, en for punken atypisk stor musikalitet satte dem i stand til at spille helt på egne præmisser med melodisk styrke, og i modsætning til så mange andre af de samtidige punkbands var de alt andet end konservativt låste eller hæmmet af en snæver regelbog. Sådan lød de i starten…
Et af de mest kvæstede kendte ofre i britpoppens heftige hedonisme var nok amerikaneren Evan Dando, der indtil da ellers havde gang i en forunderlig pin up-karriere som frontfigur i hans egne The Lemonheads, som lå et særegent popmusikalsk sted kaldet bubblegrunge. Siden styrtet i hælene på Oasis var intet det samme for Dando, og hver gang der endelig kom nyt fra Lemonheads var man som lytter mere bekymret end nogensinde igen forløst. Denne nye single er ikke dårlig, men lyder mærkværdigvis i sin fremførelse umiddelbart mere som Dave Berman’s Silver Jews…
