‘Fear Of Living’, den nye Lemonheads-single her forleden, viser sig slet ikke at være ny, men fra i november sidste år, beklager misinformation. Singlen viser sig at have en nok bedre B-side med en egentlig ret rørende Evan Dando-video til, iPhone-optaget på øen Martha’s Vineyard i Massachusetts. At se Lemonheads-sangeren køre skateboard om natten, i sin perfekte rolle som manden der aldrig blev voksen, det kan noget. Ligeledes den sommeraften ved havet med fyrværkeri bag ham, længere henne ad stranden. Og så er der selve sangen oveni. Under fejl-posten med ‘Fear Of Flying’ bemærker denne sides bruger Yugo Star, at Dando med Baby, I’m Bored i 2001 rent faktisk har lavet en fin (slacker-)plade i nyere tid, hvilket han naturligvis har helt ret i…