Kraftwerk opfandt muligvis fremtiden som vi kender den, men her i 1979 på tysk TV er det et skævt band fra Akron, O-H-I-O som ejer morgendagen. I dag fremstår DEVO’s teatralske fremførsel af ‘The Day My Baby Gave Me A Surprise’ som idyllisk retro-futurisme, men er ikke mindre elskelig af den grund…
Kategoriarkiv: Elektronisk
Standing in the door of…

Ifølge Twitter her til aften blev en af de mest hjertevedkommende og vel allerbedste singler nogensinde – så fantastisk lyder, jo – udsendt dags dato i 1981. ‘Say Hello, Wave Goodbye’ var Leeds-duoen Soft Cell’s tredje single fra debuten Non-Stop Erotic Cabaret (1980). En sang, der lige siden det album udkom i slut-november, havde stået håb om skulle blive udsendt som single. Dels så den hjerteknusende sang kunne stå alene som den perfekte popsingle, dels fordi man allerede vidste da, Soft Cell vanen tro så også ville forkæle med en extended version på 12’inch-vinylen, der ville luksusbade sig selv i sangens nordengelske heartbreak-tårer. Det sidste viste sig at være sandt i form af en ni-minutters 12’er med verdens blødeste klarinet som startbane, og det gjorde det første så sandelig også. Her en samtidig livefremførsel på BBC-musikprogrammet Oxford Road Show fra Manchester…
Hvad bliver elektronisk
Pavement-forsanger Stephen Malkmus laver en Sharon Van Etten på dagens nye single og planter flaget i synthworld, så langt fra elektriske guitarer som tænkes kan. ‘Viktor Borgia’ lyder således langt mere af Human League end af The Fall. Er dét så godt? Døm selv…
Ny musik til en mandag
Det engelske 4AD-indieband Daughter’s frontkvinde Elena Tonra har et nyt sideprojekt kørende. Under navnet Ex:Re udsendte hun sidst i 2018 sit første soloalbum. Første single ‘Romance’ er – i modsætning til en ellers håndspillet plade – elektronisk baseret i et tilbageholdt synth-åndedræt, der her står som en ret perfekt ramme til Tonra’s bekendelsessang…
Årets albumudgivelser 2018
Så blev det atter tid til at reflektere over albums, som denne blogs forfattere nåede at høre i det år, der nu snart er omme. Jens har travlt for tiden, så vi har endnu engang skrevet hver sit essay.
Jens skriver om sine bud på firser-retro.
Og jeg skriver om årets countryudgivelser.
Ingen af os nævner det nye album med Greta Van Fleet. Så langt er vi enige.
Introducing…Aidt/Nørlund!
15. februar 2019 ser udgivelsen af Housewarming, debutalbummet med Aidt/Nørlund, hvilket betyder ord af Naja Marie Aidt og musik/sang af Nikolaj Nørlund. Her førstesinglen ‘Den bløde milde nat’…
Vive la electro-fete!
Et af årets absolut bedre rocknrollshows fredag aften i Roskilde med Vive la Fête, de belgiske elektro-ambassdører af det stive hvide beat…
Vive la Fête i Roskilde
De er sjældne gæster i Danmark, de er fra Gent i Belgien, de spiller en sælsom blanding af basal electroclash og midnatssort hedonistrock, deres liveshows er heftigt insisterende på mest basal facon, kernen udgøres af parret Danny Mommens og Els Pynoo, og de spiller i aften et enligt dansk show på Gimle i Roskilde…
PSB Stockholm
Svenske Orup, der fylder 60 i dag, er født i Stockholm-forstaden Huddinge, kun få kilometer fra hvor Thåström kom til jorden året før. Og det ville også være det mest interessante at sige om manden, der har haft en karriere i uforpligtende pop, hvis ikke lige fordi han undervejs – i 1992 – skrev, indspillede og udsendte følgende single om den svenske hovedstad. ‘Stockholm’ er en af de finest tænkelige hyldester til engelske Pet Shop Boys nogensinde. For den lyder i melodi, akkorder og produktion som kunne den være en PSB-sang, fra da de var allerbedst. Bortset altså fra at teksten kommer på svensk, og tilmed er en meget fint sunget fortælling om, hvordan Orup ikke længere føler sig hjemme i kolde Stockholm. Arkiver under ‘o’ som overraskende godt…
A love so real…
For en måned siden udsendte Brooklyn, NYC’s Sharon Van Etten ‘Comeback Kid’, en lovende forløber for hendes til januar kommende nye album. Og i dag afgiver den mere Depeche Mode-ulmende men ligeså stærke ‘Jupiter 4’ flere gode løfter omkring Remind Me Tomorrow…
Art of the cover
Husker at ligge i 1980-mørke på mit værelse i Dollerup Bakker med transistor tændt, tunet ind på verden et sted langt derude bag jerntæppet af mellembølge-knitren, og for første gang høre denne omvæltende The Human League-sang fra da netop udsendte Travelogue. Den lød så tiltrækkende af moderne fremtid da. I dag lyder den omvendt charmerende retro-futuristisk gammeldags, som en naiv glansbillededrøm om, hvad man troede fremtiden skulle komme som…
Put on your favourite song…
Så det pop-opvakte London-indieband Teleman i aftes. De var akkurat så forfriskende anderledes dog ligetil som håbet på. I aften spiller de i den by, som har lagt navn til en af deres bedste sange. De er heldige sådan en regnfuld novemberdag i Düsseldorf. Her sangen i liveversion fra en nylig Red Bull-session…
So glad so sexy
Endte ved et tilfælde torsdag aften til koncert med tidligere så beundrede Lykke Li, hvis seneste album aldrig har fundet hjem her. Så en glæde at blive positivt overrasket af et show med præcis den kant og nerve, der synes for fraværende på So Sad, So Sexy. Og fint at se artisten Lykke Li, der synes at nyde en næsten Lana Del Rey-lignende idolstatus blandt sine tilhængere. I hendes show-koreografi var der ligeledes flænger af akavethed og fejl, hvis sårbarhed blev vendt til styrke, opbakning og sammenhold af en ubetinget Lykke Li-elskende sal. Hendes nordic noir-bølge ruller altså ufortrødent videre, selv på det nye brændstof af amerikansk hitlistemusik. Snart skal vi vel prøve at høre det nye album igen…
LCD mod fascisme
Lige op til dagens midtvejsvalg i USA har LCD Soundsystem indspillet og udsendt en cover af Heaven 17’s ‘We Don’t Need This Fascist Groove Thang’, der i 1981 var Human League-offshootbandets kommentar til Margaret Thatcher-tiden…
Catchy sad
Klar favoritsang her lige nu på det nye Robyn-album…







































