Denne uge har det været et år siden Thåström udsendte Centralmassivet, et selv efter den svenske nationalsangers egen målestok meget stærkt album,  der her på siden har fyldt ikke så lidt lige siden. Her albummets andensingle, der med døden i hælene, stålsat bevæger sig ud på en musikalsk aftenrejse fra Stockholm til Giorgio Moroder’s sequencers i München og tilbage igen, uden nogensinde at blive indhentet…

Soft Cell, der blev opløst i O2 Arena i London søndag aften, ses og høres her i 1981 på BBC’s Top of the Pops, hvor den diskret karismatiske Soft Cell-muse Cindy Ecstasy tilfører gæsteduet-rolle på singlen ‘Torch’. E-efternavnet kommer sig af, amerikanske Cindy fra Brooklyn var Leeds-elektroduoens faste drug dealer, med gode forbindelser til det da så klubelitære lykkestof. Hun medvirkede på et par andre numre, men forsvandt i kølvandet på Soft Cell’s første opløsning i 1984, samt en enkelt plade med Almond’s soloprojekt Marc & The Mambas, og lod aldrig høre fra sig igen. Oh, what might have been. Det er John Peel der introducerer her…

Kan umiddelbart gøre en mægtig trist, Leeds-duoen Soft Cell opløses med et sidste stort show i London’s O2 Arena nu søndag aften. Men faktum er jo, at Marc Almond og Dave Ball intet musikalsk har haft med hinanden at gøre de seneste +15 år, så det break-up synes udelukkende en undskyldning for denne sidste store koncert og så en samtidig opsamlingsudgivelse. Her et af de mange højdepunkter fra de år i start’80’erne, da Soft Cell anderledes dannede centrum for Almond og Ball’s tilværelse. I typisk stolt smådepraveret stil, med billige synths og en vel speed-hudløs Almond helt oppe foran, her – fra This Last Night in Sodom (1984), duoens nervøse sammenbrud af en svanesang – afslutningssvadaen med den lettere anklagende titel ‘Where Was Your Heart (When You Needed It Most)’. Stor musik fra rendestenens faldgruber…

Lana ude med en ny sang igen igen. Denne en lille ti minutters affære med et yderst Lana-uvant elektronisk afsæt undervejs. Bliver der skruet på knapper? Der bliver skruet på knapper. En vild produktion på en egentlig ret klassisk sang…

Sommeren 1987 var god for overlegne elektropopsingler. Pet Shop Boys var på hitlistetoppen med ‘It’s A Sin’, Depeche Mode aktuelle med ‘Strangelove’ og 20. juli udsendte Manchester’s New Order – der ikke havde ladet høre fra sig siden rodebutikken Brotherhood og dens kronjuvel af en sublimeret 12’er ‘Bizarre Love Triangle’ året før – den enkelt- og enestående ‘True Faith’-single.

‘True Faith’ var et sjældent strømlinet NO-popnummer, men overskuddet i sangskrivning, udførsel og Stephen Hague-lyddesign syntes kun endnu større da det viste sig, at b-siden, den fint betitlede ‘1963’, nok muligvis var mindst ligeså god. Den der følelse af at købe én single og finde hele to potentielle a-sider på den. Så god var – og er – ‘1963’ deromme på bagsiden, med sin opbygning mod det store forløsende stik-i-hjertet-omkvæd, tilsat klassisk Barney-tekst om svigtet venskab gone wrong og noget med en pistol. Ja, b-sider, mand!

I aftes var Soft Cell’s ‘Say Hello, Wave Goodbye’ som ofte før bare den overlegent bedste og mest hjerteknusende discount-elektroromance ever. Og det er den ved fornyet genhør stadig i dag. Her i en BBC-version fra 1982 med Marc Almond på livevokal…

Et vildt og fremmedartet fint nyt nummer fra Knoxville, Tennessee’s elektroniske crossoverartist Yves Tumor. ‘Licking An Orchid’ drager fordel af gæstesangerinde James K’s hypnotiske vokal ovenpå et repetetivt track, der undervejs fortaber sig helt i en uvarslet sky af påtrængende støj. Hvorpå nummerets rolige start/stop-grundbeat-chant vender uanfægtet tilbage, som var intet hændt. Grænseafsøgende musik af høj klasse…