Hvorfor se de “De unge mødre” når man kan lytte til de unge fædre? I år var det trioen Young Fathers fra Edinburgh, der fik den britiske Mercury Award for deres album Dead. Det er et spændende album, der på én og samme tid har rødder i hiphop og afrikansk musik (to af medlemmerne har baggrund fra afrikanske lande) og viser en tydelig forbindelse til elektronisk orienterede rockbands som TV On The Radio. Nummeret “Get Up” er et godt sted at starte.
Engelske FKA twigs – AKA Taliah Barnett – har netop sluppet sit med spænding imødesete, forhypede og allerede nu meget roste debutalbum LP1. Hør hvordan hendes særegne elektroniske popmusik lyder herunder, og er det noget, så gå eventuelt på Billetlugen nu kl. 13, når billetter til hendes danske koncert i Store Vega slippes…
Her er “The Whistleblowers” fra Spectre, det nye album fra Laibach – det udkom i går. Endnu en tvetydigt ironisk og samtidig voldsomt ironisk hymne fra kollektivet fra Ljubljana.
Vi har ikke været så flinke til at omtale musik af kunstnere fra Kuwait (eller Mellemøsten i det hele taget) her. Fatima Al Qadiri, der nu bor i New York, laver iskold og fascinerende elektronisk instrumentalmusik, der leder tankerne hen ikke på den arabiske verden, men på Østasien. Læs mere om hende i The Guardian.
Hvis Jonathan Demme havde været producer på Fjernsyn for dig for tredive år siden, havde det måske set sådan ud! “Water Fountain” er første singleudspil fra amerikanske tUne-yArDs.
Jeg har tidligere vist jer “Still Life”, et nummer fra Skying, det tredje album fra engelske The Horrors. I næste måned kommer deres fjerde album, Luminous, og på dette nye nummer, “So Now You Know”, er de der igen, mindelserne om Simple Minds fra dengang omkring Sons and Fascination/Sister Feelings Call og New Gold Dream, dengang i forrige århundrede da Simple Minds faktisk var et interessant band der kunne balancere mellem det episke og det minimalistiske.
The Notwist, det markant dygtige elektroniske og sangbaserede indie-band fra Weilheim, Bayern, Tyskland er tilbage og udsendte sidst i februar Close to the Glass, deres første album i fem år. Her en Notwist-typisk sang derfra…
Her er SPINs liste over de 50 bedste albums fra 2013. Snart vil I kunne se, om denne blogs forfattere er enige heri. Har Jens virkelig haft Pusha-T og Kanye West som sit trofaste lydspor i år? Find ud af det snart.
50. Drake – Nothing Was the Same
49. Queens of the Stone Age – …Like Clockwork
48. Body/Head – Coming Apart
47. Neko Case – The Worse Things Get, the Harder I Fight, the Harder I Fight, the More I Love You
46. Pusha T – My Name is My Name
45. Superchunk – I Hate Music
44. William Tyler – Impossbile Truth
43. Death Grips – Government Plates
42. James Holden – The Inheritors
41. Colin Stetson – New History Warfare Vol. 3: To See More Light
40. Bill Callahan – Dream River
39. My Bloody Valentine – m b v
38. Janelle Monae – The Electric Lady
37. Arcade Fire – Reflektor
36. Kelela – Cut 4 Me
35. Ashley Monroe- Like A Rose
34. Kvelertak – Meir
33. Laura Marling – Once I Was an Eagle
32. Justin Timberlake – The 20/20 Experience
31. Earl Sweatshirt – Doris
30. 2 Chainz – B.O.A.T.S. II: Me Time
29. Rudimental – Home
28. Eminem – The Marshall Mathers LP 2
27. Migos – Young Rich Niggas
26. Rhye – Woman
25. Caitlin Rose – The Stand-In
24. DJ Rashad – I Don’t Give a Fuck EP
23. Oneohtrix Point Never – R Plus Seven
22. Deafheaven – Sunbather
21. Run the Jewels – Run the Jewels
20. Waxahatchee – Cerulean Salt
19. Daft Punk – Random Access Memories
18. Mikal Cronin – MCII
17. Kacey Musgraves – Same Trailer Different Park
16. Omar Souleyman – Wenu Wenu
15. Nine Inch Nails – Hesitation Marks
14. The Haxan Cloak – Excavation
13. Tegan and Sara – Heartthrob
12. Danny Brown – Old
11. M.I.A. – Matangi
10. Kurt Vile – Wakin on a Pretty Daze
9. The Knife – Shaking the Habitual
8. Ka – The Night’s Gambit
7. Boards of Canada – Tomorrow’s Harvest
6. Tim Hecker – Virgins
5. Disclosure – Settle
4. Haim – Days Are Gone
3. Vampire Weekend – Modern Vampires in the City
2. Chance the Rapper – Acid Rap
1. Kanye West – Yeezus
Hør lige dette – titelsporet fra engelske Daniel Averys album Drone Logic, der kommer nu på mandag. Hvis albummet holder hvad dette nummer lover, har vi at gøre med endnu en af årets positive overraskelser inden for den elektroniske genre. Jon Hopkins’ nye album er den anden. Boards Of Canada og Moderat har begge lavet solide albums, men dem kender vi jo allerede.
Og med dén albumtitel må Daniel Avery da snart være at finde på Barack Obamas iPod.
Jeg har for nyligt kort nævnt, at jeg er blevet meget positivt overrasket over Immunity, det nye album med Jon Hopkins. Nu er tiden omsider inde til at skrive mere.
Hopkins var med på Brian Enos Small Craft On A Milk Sea, som jeg syntes nogenlunde godt om da det kom på Warp i 2010. På mange måder var det (lidt som Eno/Byrne-samarbejdet, men i en anden genre) en tilbagevenden til et musikalsk udtryk, som Brian Eno havde været toneangivende for i sin tid. Jon Hopkins er derudover måske bedre kendt for at have spillet med på Coldplays Viva La Vida og han er senest blevet opvarmning for Pet Shop Boys. Med associationerne til to så kedelige musiknavne som Coldplay og Pet Shop Boys forventede jeg ikke det store.
Men Immunity er ikke kedeligt, slet ikke. Det er årets positive overraskelse på albumfronten for mig. Her er både ambient-agtige passager og lange ekskursioner med beats på, og Jon Hopkins formår at forene de to udtryk så albummet bliver en helhed. Højdepunktet synes jeg er den svimlende “Open Eye Signal” og også “Sun Harmonics” gør et stort indtryk på mig. Dette er musik, man både kan lytte til og bevæge sig til. To referencepunkter er Simian Mobile Disco (men Jon Hopkins er en bedre komponist) og vores egen Anders Trentemøllers tidlige udgivelser.
Herover kan I se og høre et 57 minutter langt mix af egne og andre numre, som Hopkins har lavet for FACT Magazine. 15 minutter og 50 sekunder inde kommer netop “Open Eye Signal”. Og til sidst kommer så “We Disappear”, det første nummer fra Immunity.
