Still Life

Jeg hører Skying, det nye album med britiske The Horrors, en del for tiden. The Horrors er et lidt omskifteligt band. Deres første album har jeg aldrig hørt, men jeg har læst, at det var Cramps-inspireret (og det tror jeg på), Deres andet album, Primary Colours, er næsten krautrock-agtigt og med bl.a. Geoff Barrow fra Portishead som produktionssiden. Et noget dystert, men også givende bekendtskab. På Skying er sangene mere tilgængelige og stemningen mere upbeat og mindre dyster, ja til tider næsten pastoral.

Prøv at høre og se singlen “Still Life” her ovenfor; den er faktisk næsten hele albummet værd. Jeg kan af anmeldelserne se, at det ikke kun er mig, der bliver mindet om lyden af Simple Minds fra dengang for 30 år siden, hvor de var værd at lytte til og deres sange endnu ikke var tom bombast, men til gengæld var drevet frem af Mick McNeils keyboardflader og Derek Forbes’ basrundgange.

En tanke om “Still Life”

  1. Hører den nu. Det er meget, meget bedre end tidligere. Referencer er der utallige af, men heldigvis også en klar egenartethed midt i al det stilafsøgende. Spændende om sangene holder…

Skriv et svar