Jyllands-Postens Anders Houmøller Thomsen skriver bl.a. dette om Frelsens hær:
Unmack bliver da også mere håndgribelig i ”Dit eget selvmord”, hvor han og musikken anslår en så smertelig indigneret tone, at man bliver helt forført og forstemt af hans politiske udfald mod en påstået ond overmagt.
…
Det er begavet på den traditionsbevidste måde, men det inspirerer ikke rigtig til den store, benflyttende kærlighed. Måske var mine forventninger til et nyt Love Shop-album skruet så højt i vejret, at den nye plade føles som at komme ned på jorden igen. Og måske vil tiden modne det alt i alt sympatiske album, hvor bl.a. ”Redningsklar” kæler for popøret.
Politiken’s Erik Jensen giver i en fornem og medlevende anmeldelse 5 hjerter til Frelsens Hær og skriver bl.a. undervejs:
OM ’FRELSENS HÆR’ vitterlig er et album med Love Shop eller det hidtil bedste soloudspil fra Jens Unmack, kan måske diskuteres. Til gengæld er det indiskutabelt, at pladen er en vindende og smuk natsværmer på togt mellem livets store møder og afskeder. Hvad enten det nu drejer sig om venskaber eller elskende, er de melankolske sange fulde af undere og undren over, hvor vi bliver af, når vi mister hinanden.
SELV OM DET er umuligt ikke at opfatte det underliggende tema på ’Frelsens hær’ som død, afsked og uforløst savn, er der langtfra tale om musik stemt i mol og tårevædede triumfer. Tværtimod er der en stilfærdigt knejsende stolthed og triumf over hele albummet. Love Shop jubler med rette over dette mesterlige comeback. Men det sker ikke med armene i vejret og vilde skrig. Snarere jubles der i kærlighedsbutikken på samme måde som en fodboldspiller, der scorer mod sit kære, gamle hold. Så underspillet og stille kan et tilbageholdt skrig af jubel altså også lyde.
I sin hengivne 5-stjernede anmeldelse af Frelsens Hær i Urban skriver Anders K. Sørensen bl.a.:
Dette orkester både tør og kan som de færreste spille på den store, melankolske patos, der er så umiskendelig nordisk, fordi den flimrer fængslende og farverig på en kulsort baggrund. Som det kuldslåede, musikalske nordlys, der også stråler ud af Kents skandinaviske stadionrock. Love Shops forløsende comeback er allerede på denne spæde novemberdag snublende tæt på titlen som årets bedste danske popalbum.
Klaus Lynggaard sætter Love Shop’s Frelsens Hær højt i sin anmeldelse i Information, hvor han bl.a. skriver:
Melankolien, længslen, det poetiske stræb, den fatalistiske protest mod tingenes tilstand, den nordeuropæiske grundtone og det knaldsorte romantiske sug er som altid i højsædet, men producer Damgaard forsøger ikke at gå Hassig i bedene med den for ham så karakteristisk himmelstræbende produktion, selvom en forkærlighed for visse klange giver mindelser om mesteren. Det virker også, som om Unmack har lagt alt han kan i teksterne i denne ombæring; mange af dem er både betydningsmættede, smukt afrundede og proppet til randen med mindeværdige verspar. Som f.eks.: »Frygter vores venskab løber tør for held / begraver dig på Amager i et thaibordel«. Eller: »Jeg ved ikke, om det hjælper, hvis vi slås / For de har fængsler på deres side og kamera på os«.
Hvad der er forholdsvist nyt er, at pladen i grundtone- og stemning virker så afslappet og imødekommende som gruppen nok kun har gjort én gang tidligere i karrieren, nemlig på det noget oversete Det løse liv fra 1999. Hangen til overdreven perfektionisme er dysset ned, hvilket gør helheden varmere og mere nærværende end tilforn.
Hvorom alting er; det er i sidste ende fantastisk både at have bandet tilbage og at opleve det i så suveræn form som her på Frelsens Hær, årets julegave til klassens stille, farlige dreng.
Målet vi satte os tilbage tidligt på året nærmer sig. På mandag udgives den første Love Shop-plade i over syv år. Har sjældent været så uptight omkring anmeldelse og modtagelse af en plade som nu af Frelsens Hær. Jo, den første alene – Vejen Hjem Fra Rocknroll – var også hård at vente på dommen omkring. Men nu, efter så lang tid væk som pladeudgivende band, og uden vores gamle mester ved roret, har det været vigtigere end nogensinde for LS at lave det album, som følger sig selv helt til dørs. Det der kan noget nyt, andet og mere.
De første anmeldelser er derfor blevet modtaget med enorm lettelse og glæde her. Ikke fordi jeg ikke selv tror på pladen og har brug for andre til at fortælle, om den er god eller ej, men fordi det er så altafgørende vigtigt lige nu, for hele stemningen omkring Love Shop, med en bred kritikeraccept udefra af, at der blev gjort det rigtige med den beslutning om at tage udfordringen op og lave ny LS-musik.
Mange af de interviews der kan læses med os i disse dage fokuserer meget på Hilmer. På hvordan det har været uden ham, på hans og mit vanskelige forhold til sidst, på hvorfor vi vil Love Shop nu, uden ham. Der er en svær balance at holde der, synes det. På den ene side ønsker vi på ingen måde at skrive Hilmer og alle de fantastiske ting han har gjort for Love Shop ud af historien. Og sådan skulle det nemt kunne fremstå, hvis ikke vi åbent vil tale om ham. For det andet må det bare heller aldrig synes som, at Hilmers tragiske skæbne er noget der sentimentaliseres og kapitaliseres på for at promovere Love Shop. Endelig er der de efterladte at tage hensyn til.
Men interviewernes vinkel lige nu er som oftest ens og kører meget på ham. Måske fordi nogle af dem har den afstandsopfattelse af LS, at Henrik havde sin harpe, jeg mine små ord, mens Hilmer supplerede al musik, drev og rygrad i bandet fra startfløjt til den store pause. Jo, hvis det havde været sådan, ville Frelsens Hær have været et opportunistisk og forkert projekt. Derfor må spørgsmålene svares tålmodigt på, den anderledes virkelighed forklares, selvom vi langt hellere vil diskutere ‘hvordan’ end ‘hvorfor’, hellere snakke ‘nu’ end ‘da’. Det er nok bare noget vi skal igennem denne gang.
På mandag vil I så endelig kunne få Frelsens Hær at høre. Har tænkt på, om vi måske skal lave et opslag herinde, hvor man kan give sin mening til kende om pladen. For vi er ialfald superspændte på hvad I synes. Selv har jeg de seneste tre uger intenst lyttet de 12 numre og er ikke længere i nogen tvivl; Frelsens Hær er anderledes end noget Love Shop tidligere har lavet, og nok – som Thomas Soie Hansen sikkert fastslår det i Berlingske – det bedste LS-album siden Go!. Well, sådan hører jeg det i al fald også. Uanset hvad håbes i al fald, I som lyttere vil være så heldige, at finde fornøjelse og stemning og spejling og fortabelse og intimitet og eufori og glæde og meget mere, når pladen efter nogle gennemlytninger kommer ind under huden og I lærer den at kende! Måske den endda kan blive en ven…
Overskriften er Ekstra Bladet’s og i Love Shop-anmeldelsen den tilhører giver Peter Albrechtsen Frelsens Hær 5 stjerner med bl.a. følgende ord:
Veteranerne er nu i den grad klar igen, for deres ottende album, ‘ Frelsens Hær’, er intet mindre end en af ærkekøbenhavnernes bedste plader nogen sinde.
Det virker, som om de to tilbageværende medlemmer, Jens Unmack og Henrik Hall – sidstnævnte agerer for første gang også sangskriver – virkelig har oppet sig for at levere et værdigt comeback.
…
Hovedparten af de nye numre har noget nær episk format, ja, der stræbes efter en slags kosmisk pop. Det lyder højpandet, men føles slet ikke sådan.
Tværtimod kribler hele sanseapparatet, når himmelstræbende herligheder som ‘ De elskende’, ‘ Dit eget selvmord’ og ‘ Vinden som blæste’ afslører et vingefang, der snildt matcher englen på coveret.
…er der et interview med Jens i Politiken i dag om forbrug og forbrugsvaner. Bl.a. røber han:
Altså, nogle af indvandrergrønthandlerne på Vesterbro har noget fantastisk tysk importslik fra Haribo. Deres Matador-mix er slet ikke som den slatne danske mix. Den er mere lakridsbaseret og har nogle knaldhårde farver, som må være euforiserende. Det sælges i store poser, og man bliver lidt sær efter sådan et skud sukker og farver. Så er der Ritter Sport – quadratisch, praktisch, gut – og tyske chips, f.eks. Erdnussflips. Den slags spiser jeg, hvis familien er sendt i seng, og jeg skal forkæle mig selv.
Smag og behag er mao. forskellige. Jan Opstrup Poulsen skriver da også i Gaffa om Frelsens hær:
Der er godt løb i melodierne, og genkendelsen glæde er stor i den træfsikre “Redningsklar”, og det bliver ikke meget flottere end i den opbyggelige “Drømmeslottet”. Det er Love Shop, som vi elsker dem. Til gengæld levnes der ikke meget albuerum til de enkle sange på Frelsens Hær, der lades noget i stikken af en tungt åndende elektrolyd, og her mangler Hilmer Hassigs kantede og drømmende guitarriff til at bryde konformiteten.
Det hele er enormt fermt og lækkert produceret. Jens Unmack synger modent og sprødt, bedre end nogensinde faktisk. Musikken er bevægende, og teksterne er gode, ordrige og rundet af en sårbarhed, der virker personlig. Som i den resignerede og meget smukke protestsang ‘Dit eget selvmord’, hvor Unmack synger: »Jeg ved ikke, om det hjælper, hvis vi slås / For de har fængsler på deres side og kamera på os«.
…
Kærlighedsballader, ruskende garagerock og klubsange – hvor bandet leget Kraftwerk! – er der også. Og det hele virker. Love Shop har eksisteret siden 1986, og her i 2010 er de stadig relevante og har noget på hjerte. ‘Frelsens Hær’ er dansk popmusik, når det er allerbedst.
Overskriften fra Berlingske Tidende, hvor Thomas Søie Hansen i sin fornemme femstjernede anmeldelse af Love Shop’s nye Frelsens Hær bl.a. får skrevet følgende:
Jens Unmack og Henrik Hall beviser på fornemste vis, at der er et Love Shop efter Hilmer Hassig
Resultatet er den mest afslappede, flossede og charmerende Love Shop-plade nogensinde – med Unmack som hovedleverandør af både tekst og musik. Og i min bog deres bedste siden hovedværket »Go!« fra 1997.
I det hele taget er »Frelsens Hær« kendetegnet ved mange og ganske fremragende stille skæringer brygget på et miks af akustisk guitar og sfæriske, elektroniske klangbunde.
Der er intet nyt, i hverken måden Jens Unmack synger på eller i hans fremragende tekster, som er dyppet i lige dele poetisk romantik og melankoli. Nyheden består i lyden og arrangementerne, og den er både stor, markant og langt bedre, end man på forhånd havde turdet håbe på. Hvorfor også Mikkel Damgaard fortjener et stort og anerkendende kip med bowleren.
Den første anmeldelse af Frelsens Hær er allerede indløbet og skyldes Per Reinholdt Nielsen fra Weekendavisen. Han skriver bl.a.
Det er en fjern og fin musik, hvor der spilles med alt andet end musklerne. Frelsens Hær er måske gruppens mest afspændte og behagelige album – på den fede måde. Jens Unmack og kompagni bare er. De har ikke noget, de skal bevise.
Der er noget ganske særligt smukt og uanstrengt over sangene og produktionen, som i forhold til Hilmer Hassigs forkromede og detaljemættede lyd er mere enkel, luftig og elektronisk.
Love Shop har dog stadig dette herligt disede og rundede over deres lyd i mol og med kvarttonespring, som er et godt klangligt spejlbillede af en typisk dansk geografi med bløde bakker og lyset fra et hav aldrig langt væk.
…
Frelsens Hær er mere end et værdigt comeback. Det er et af årets hidtil smukkeste album med postadresse på disse breddegrader.
