Målet vi satte os tilbage tidligt på året nærmer sig. På mandag udgives den første Love Shop-plade i over syv år. Har sjældent været så uptight omkring anmeldelse og modtagelse af en plade som nu af Frelsens Hær. Jo, den første alene – Vejen Hjem Fra Rocknroll – var også hård at vente på dommen omkring. Men nu, efter så lang tid væk som pladeudgivende band, og uden vores gamle mester ved roret, har det været vigtigere end nogensinde for LS at lave det album, som følger sig selv helt til dørs. Det der kan noget nyt, andet og mere.

De første anmeldelser er derfor blevet modtaget med enorm lettelse og glæde her. Ikke fordi jeg ikke selv tror på pladen og har brug for andre til at fortælle, om den er god eller ej, men fordi det er så altafgørende vigtigt lige nu, for hele stemningen omkring Love Shop, med en bred kritikeraccept udefra af, at der blev gjort det rigtige med den beslutning om at tage udfordringen op og lave ny LS-musik.

Mange af de interviews der kan læses med os i disse dage fokuserer meget på Hilmer. På hvordan det har været uden ham, på hans og mit vanskelige forhold til sidst, på hvorfor vi vil Love Shop nu, uden ham. Der er en svær balance at holde der, synes det. På den ene side ønsker vi på ingen måde at skrive Hilmer og alle de fantastiske ting han har gjort for Love Shop ud af  historien. Og sådan skulle det nemt kunne fremstå, hvis ikke vi åbent vil tale om ham. For det andet må det bare heller aldrig synes som, at Hilmers tragiske skæbne er noget der sentimentaliseres og kapitaliseres på for at promovere Love Shop. Endelig er der de efterladte at tage hensyn til.

Men interviewernes vinkel lige nu er som oftest ens og kører meget på ham. Måske fordi nogle af dem har den afstandsopfattelse af LS, at Henrik havde sin harpe, jeg mine små ord, mens Hilmer supplerede al musik, drev og rygrad i bandet fra startfløjt til den store pause. Jo, hvis det havde været sådan, ville Frelsens Hær have været et opportunistisk og forkert projekt. Derfor må spørgsmålene svares tålmodigt på, den anderledes virkelighed forklares, selvom vi langt hellere vil diskutere ‘hvordan’ end ‘hvorfor’, hellere snakke ‘nu’ end ‘da’. Det er nok bare noget vi skal igennem denne gang.

På mandag vil I så endelig kunne få Frelsens Hær at høre. Har tænkt på, om vi måske skal lave et opslag herinde, hvor man kan give sin mening til kende om pladen. For vi er ialfald superspændte på hvad I synes. Selv har jeg de seneste tre uger intenst lyttet de 12 numre og er ikke længere i nogen tvivl; Frelsens Hær er anderledes end noget Love Shop tidligere har lavet, og nok – som Thomas Soie Hansen sikkert fastslår det i Berlingske  – det bedste LS-album siden Go!. Well, sådan hører jeg det i al fald også. Uanset hvad håbes i al fald, I som lyttere vil være så heldige, at finde fornøjelse og stemning og spejling og fortabelse og intimitet og eufori og glæde og meget mere, når pladen efter nogle gennemlytninger kommer ind under huden og I lærer den at kende! Måske den endda kan blive en ven…