"Powershopping"

Overskriften er Ekstra Bladet’s og i Love Shop-anmeldelsen den tilhører giver Peter Albrechtsen Frelsens Hær 5 stjerner med bl.a. følgende ord:

Veteranerne er nu i den grad klar igen, for deres ottende album, ‘ Frelsens Hær’, er intet mindre end en af ærkekøbenhavnernes bedste plader nogen sinde.
Det virker, som om de to tilbageværende medlemmer, Jens Unmack og Henrik Hall – sidstnævnte agerer for første gang også sangskriver – virkelig har oppet sig for at levere et værdigt comeback.

Hovedparten af de nye numre har noget nær episk format, ja, der stræbes efter en slags kosmisk pop. Det lyder højpandet, men føles slet ikke sådan.
Tværtimod kribler hele sanseapparatet, når himmelstræbende herligheder som ‘ De elskende’, ‘ Dit eget selvmord’ og ‘ Vinden som blæste’ afslører et vingefang, der snildt matcher englen på coveret.

Skriv et svar