Ja, hvordan føles det så at fylde 65? Det gør Bob Dylan i dag. For 5 år siden blev hans 60-årsdag fejret med en kæmpe koncert i Grå Hal på Christiania, hvor mange meget forskellige danske vokalister gav respektive Dylan-favoritter. Selv sang jeg undtagelsesvis engelsk den aften, på en Gun Club-ificeret 4/4-version af “Man In The Long Black Coat”, en af de mange sublime sange fra Oh Mercy-pladen. At skulle være med den aften lå ellers ikke umiddelbart i kortene. Da jeg voksede op brød jeg mig ikke om Dylan. Han var ham der på afstand brægede som en ged, når man gik forbi den lukkede dør til ens storesøsters værelse. Meget senere begyndte enkelte sange med ham så at trænge sig på, og tilsidst blev jeg nødt til at købe Oh Mercy samt Greatest Hits 3-pladen, den som bl.a. indeholder fan-tas-tis-ke “Brownsville Girl”, og var solgt. Siden har jeg med fornøjelse brugt penge på at komme ind og længere ned i hans imponerende sangkatalog. Ikke alt dér er lige godt eller spændende, men det bedste er – indiskutabelt! – noget af det mest komplette rytmiske musik, der nogensinde er lavet. Et engelsk kulturmagasin, hvis navn vi her allerede har glemt, hævdede for få år siden, at kun 3 “moderne” amerikanske sangskrivere fra det 20’ende århundrede vil blive husket ud bag fremtiden: Woody Guthrie, Hank Williams og så altså Bob Dylan. Store oplevelser spilder ingens tid, så gem din kedelige nye Pet Shop Boys-plade væk og hør istedet en af de absolutte mestre i dag!
MAN IN THE LONG BLACK COAT
Crickets are chirpin’, the water is high,
There’s a soft cotton dress on the line hangin’ dry,
Window wide open, African trees
Bent over backwards from a hurricane breeze.
Not a word of goodbye, note even a note,
She gone with the man
In the long black coat.
Somebody seen him hanging around
At the old dance hall on the outskirts of town,
He looked into her eyes when she stopped to ask
If he wanted to dance, he had a face like a mask.
Somebody said from the Bible he’d quote
There was dust on the man
In the long black coat.
Preacher was a talkin’ there’s a sermon he gave,
He said every man’s conscience is vile and depraved,
You cannot depend on it to be your guide
When it’s you who must keep it satisfied.
It ain’t easy to swallow, it sticks in the throat,
She gave her heart to the man
In the long black coat.
There are no mistakes in life some people say
It is true sometimes you can see it that way.
But people don’t live or die, people just float.
She went with the man
In the long black coat.
There’s smoke on the water, it’s been there since June,
Tree trunks uprooted, ‘neath the high crescent moon
Feel the pulse and vibration and the rumbling force
Somebody is out there beating the dead horse.
She never said nothing there was nothing she wrote,
She gone with the man
In the long black coat.
© Bob Dylan
