Det er sidste weekend på Unmacks specielle Risiko Helt Alene-solotour. Lørdag indtages Trommen i HØRSHOLM. Og søndag aften kan Unmack opleves i selveste Frelserkirken i KØBENHAVN, hvor der endnu meldes FÅ BILLETTER!!! at få. Slow be the new fast. Kom ud, hør lyset, grib varmen – vi ses!
Canadiske Wolf Parade, hvis comeback-album Cry Cry Cry absolut er en af efterårets positive overraskelser, påbegyndte i aftes den europæiske tour, der en fredag i starten af december kommer forbi Loppen, Christiania. På Amsterdams Melkweg gik setlisten således:
Lazarus Online
Modern World
You Are a Runner and I Am My Father’s Son
Fancy Claps
You’re Dreaming
Dear Sons and Daughters of Hungry Ghosts
Fine Young Cannibals
What Did My Lover Say? (It Always Had to Go This Way)
Shine a Light
Baby Blue
King of Piss and Paper
I’ll Believe in Anything
+ + +
This Heart’s On Fire
Kissing the Beehive
Øjeblikket hvor det pludselig igen går op for dig, at enough is enough, og at du inderligt savner Blixa Bargeld, Mick Harvey og stram holddisciplin som toneangivende dirigenter, ialfald for den musikalske afvikling af Nick Cave & The Bad Seeds’ heftige koncerter…
Eller noget. For tre dage siden spillede hedengangne The Walkmen’s Hamilton Leithauser på The Fillmore i San Francisco, Californien. Siden har han med sit band været på vej mod British Columbia, hvor touren genoptages i nat med et udsolgt show i Vancouver’s Biltmore Cabaret. Her et billede, Leithauser i dag har postet på Twitter, fra den lange køretur nordpå…
Bortset fra en enkelt uidentificerbar kvindesunget blues, så er her en fuldkommen liste over de sange, der afspilles udover PA hver aften på den igangværende tour, før Thåström og hans band indtager scenen:
Genevieve Pasquier – Emméne Moi
Grace Jones – I’ve Done It Again
Joe Strummer/Johnny Cash – Redemption Song
Andrea Schneider – Helden
Deborah Harry – Lucky Jim
The Shangri-Las – I Can Never Go Home Anymore
Nina Simone – The Ballad Of Hollis Brown
Chelsea Wolfe – Flatlands
Sort Sol – Stor Langsom Stjerne
Shirley Caesar – Tear Your Kingdom Down
Øjeblikket hvor det pludselig går op for dig, at enough is enough, og at du inderligt savner Blixa Bargeld og Mick Harvey som toneangivende dirigenter, ialfald for den musikalske stemning ved Nick Cave & The Bad Seeds’ heftige koncerter…
Jens Unmack rejser i disse uger alene landet rundt og forkynder Love Shop-evangeliet for åbne sjæle i nær og fjern. Denne torsdag aften er han i fynske ASSENS, fredag aften i BRØNDERSLEV og lørdag aften i en regulær kirke midt i AARHUS. Soft is the new hard. Kom ud, hør lyset og vær med!
Ja, så heftigt lyder Imperiet-klassikeren ‘Jag Är En Idiot’ med Thåström i 2017, her fra en nylig optagelse i Örebro’s Conventum. Torsdag bringer Thåström sin Centralmassivet-tour til et forlængst udsolgt Store Vega i København. Han og det fremragende band har aldrig været bedre end på denne tour, så glæd jer. Denne side er desværre forhindret på dansk jord, så fanger ham istedet i svenske Kristianstad i aften. Setlisten har været helt ens de seneste syv shows oppe i Sverige og går pt. sådan her:
Efter det store gennembrud med Dare via specielt smashsinglen ‘Don’t You Want Me’ i december 1981, brugte The Human League det meste af 1982 på at turnere verden. Stor var spændingen derfor i britisk pop da comebacksinglen ‘Mirror Man’ blev annonceret og udkom 8. november, næsten et år efter seneste singleudgivelse. Martin Rushent var stadig producer og det hørtes straks på den enkle lydeæstetik, men musikken var nu alligevel pludselig en helt anden, som følgende klip fra Top of the Pops afslører. For ‘Mirror Man’ er i bund og grund i akkordprogression, baslinie, trommepattern, keyboardrif, omkvæd, det hele, en kridhvid Tamla-Motown-pastiche. Og tjek lige den TotP-optræden: Pigerne er stadig all dolled-up på den nordengelske måde, men deres i 1981 så entusiastiske handbag-dans har mistet sin brus, er blevet mere glædesløs mekanisk – en stor skam! – og for første gang nogensinde er der åbenlyst guitarer med i The Human League. En bass og en elektrisk guitar fremvises nærmest skamløst på Top of the Pops-scenen. Det fra et band, hvis plader til da kunne opleves med prædikatet ‘vocals and synthesizers only’ demonstrativt stolt trykt på coveret. En del af os følte vi mistede The Human League her, selvom ‘Mirror Man’ nu i dag lyder som en godt sammentømret popsang, og selvom et par senere singler – ‘Life On Your Own’ og ‘Louise’ – stadig formåede at række ud og trænge ind i hjerter…
Lørdag aften kommer Jens Unmack på Risiko Helt Alene-touren til Roskilde. Det sker på rockklubben Gimle. Quiet is the new loud. Kom ud og vær med!
PS – I dag for et år siden tog mange af jer afsted og delte en stor aften med os i Kreuzberg, Vestberlin. Måske vi bør gøre Berlin til en ny LS-tradition og spille der igen?!
03-11-2016 – Berlin – Auster Club
Min Elvis Evergreen Hugorm Sig det aldrig mere Skandinavisk lyst Mesteren Dødt souvenir Aldrig træt aldrig mæt Alle har en drøm at befri Langebro Drømmeslottet De forelskendes smag i din mund En nat bliver det sommer Love goes on forever Skyggehjerte Bellavista Sol Redningsklar +++ Fremmedlegionær Copenhagen dreaming Den længste drøm er alt for kort
Henrik Nordbrandts ord lyver. For november er aldrig så uendeligt lang som hverken januar, februar eller marts. Men dog lang nok til at samtlige de hundreder af gange The National’s Matt Berninger har crowdwalket i Alligator-sangen ‘Mr. November’ ville kunne samles i ét langt klip og afspilles uafbrudt uden at nogen skulle føle, de var gået glip af noget af månedens råkolde charme. November er også lang nok til at tage bestik af The National’s seneste Sleep Well Beast-album. Her var vi yderst positive da pladen udkom, men må desværre erkende, den ikke har fået så meget spilletid hen over efteråret som på forhånd regnet med. Er Sleep Well Beast muligvis for velarrangeret og musikalsk tilrettelagt?! Savnes noget af den levende og umiddelbare feeling, der for eksempel får et positivt R.E.M.-lydende track som ‘Turtleneck’ til at stå så meget ud?! Ingen tvivl om at Sleep Well Beast er et imponerende album, der destillerer de fine kvaliteter Dessner-brødrene har tilegnet sig, sikkert ikke mindst gennem deres filmscore-arbejde, og som igen fremviser Matt Berninger som en fremragende midlifecrisis-tekstskriver/sanger. Men får det så detaljerige og dygtigt gennemprogrammerede lyddesign måske også helhedsindtrykket til at stivne, higende efter lidt…liv?! Svaret blafrer endnu lidt for uhørbart denne første onsdag i november. Her en fin liveoptagelse af føromtalte ‘Turtleneck’. Hail, Hail, R.E.M…
…Keep the weed next to the bed
And light the wall, check for lead
Dim the lights a little lower
Hide your back or shrug your shoulders
Give the gift, then fix your hair
You have to get this turtleneck…
Thåström’s Centralmassivet-tour kører lige nu på sin 3. weekend. Ved fredag aftens show i Sporthallen i Sundsvall havde Ebba Grön-klassikeren ‘Die Mauer’ sneget sig ind på setlisten. Lørdag byder på 528 kilometers kørsel nord mod show i Luleå…
Fra udlandet er netop ankommet en lille forpost af Unmacks solodebut Vejen Hjem Fra Rocknroll, der vinyludsendes på næste fredag. Vi satser på allerede at have ca. 30 stk. med til Kulturstationen i VANLØSE allerede nu i morgen (lørdag) aften, hvor de vil kunne købes efter Unmack-koncerten. Vi ses!
Sidste weekend begyndte Jens Unmack’s Risiko Helt Alene-tour, der for første gang byder på koncerter med kun ham på scenen, spillende både solo- og Love Shop-sange. I aften torsdag genoptages touren på Fyn, nærmere bestemt Foderstoffen i RINGE, og lørdag aften sættes offensiven ufortrødent ind på Kulturstationen i VANLØSE – kom ud, kom med!