Kategoriarkiv: Turnéliv

Ian Curtis dansede for dine synder

Tider skal komme, tider skal henrulle og love will tear us apart. I dag er det 37 år siden Joy Division’s kølerfigur Ian Curtis hang sig selv i Macclesfield, syd for Manchester. Iggy Pop’s The Idiot var på pladespilleren, og mon ikke der stod en pakket kuffert, for dagen efter skulle Joy Division have krydset Atlanten på sin første tur nogensinde til USA, hvor livedebuten skulle have fundet sted med tre aftener i træk på rockklubben Hurrah i New York City. Her de knusende sidste seks minutter på afskedsalbummet Closer, der blev udsendt 18. juli 1980, præcis to måneder efter selvmordet. I dag er dets slutnummer ‘Decades’ vel nærmest æstetisk subkultur-lydtapet, dengang var det noget langt mørkere, farligere og mere nådesløst; en sorgfuld stemmes ufortrødne sidste farvel til denne verden…

På tour med DM

Albumaktuelle The Raveonettes spiller lige nu support på Depeche Mode’s store Europatour for Spirit. I den anledning har morsomme Depressed Goat fået lavet laminerede acces-kort til Sune Wagner og co, der i aften med er på før de engelske synth-arenarockere i Antwerpen.

Her Raveonettes’ setliste fra Amsterdam’s Ziggo Dome i forgårs:

This World Is Empty (Without You)
Observations
The Enemy
Downtown
The Heavens
With My Eyes Closed
Hallucinations
Love in a Trashcan
Aly, Walk with Me
When Night Is Almost Done

Og Depeche Mode-settets opbygning? Same as always, mere eller mindre. Der startes ud på de nye sange og lidt mindre populære hits, hvorefter der geares op til at ‘Everything Counts’, ‘Stripped’, ‘Enjoy The Silence’ og ‘Never Let Me Down Again’ slutter selve settet behørigt af. Blandt ekstranumre findes klimaks-obligatoriske ‘Walking In My Shoes’, ‘I Feel You’ og ‘Personal Jesus’, samt denne sympatiske men også pænt karaoke-lydende hyldest til David Bowie, hvis musik specielt David Gahan altid har været udtalt afhængig af. Her Depeche Mode’s “Heroes” fra tourpremieren fredag aften i Stockholm:

Sunday

I dag for et år siden fejrede Arctic Monkeys-trommeslageren Matt Helders sin 30-års med at spille trommer for Iggy Pop ved en decideret magisk seance i Berlin’s udsolgte Tempodrom. Her en fin amatøroptagelse af ‘Sunday’ derfra. Tror måske vi vil tage U1 hen til Tempodrom i aften og høre, om der skulle være et ekko eller to fra det mægtige show at fange i luften udenfor endnu…

Post Post Pop

Tiden går og i aften vil det være et år siden Iggy Pop påbegyndte sit livs nok bedste europæiske tour, da ialfald i nyere tid. Efter marts-albummet Post Pop Depression var konceptet lagt således, at den efterfølgende tour – først i Nordamerika, derefter i Europa – skulle centreres omkring det nye album, samt de to Iggy Pop-milepæle, der i tilgang efter eget udsagn havde inspireret dets co-sangskriver Josh Homme, nemlig Berlin-pladerne The Idiot og Lust for Life, begge fra 1977. 4. maj blev der lagt ud på Cirkus i Stockholm, aftenen efter var det Falkoner i København, to dage efter Tempodrom i Berlin, så fulgte Hamburg, Amsterdam, Royal Albert Hall i London og slutteligt den gamle biograf Le Grand Rex i Berlin. Denne side var så heldig at være med til Berlin-aftenen og har sjældent oplevet noget så livsbekræftende godt. Heldigvis findes touren foreviget på det tredobbelte livealbum fra London-showet, som netop blev udsendt omkring Record Store Day, dog i limiteret oplag, så hold ikke på hestene – det er en fremragende optagelse. Og Iggy Pop nu?! På lørdag er han i Europa igen, til et enkelt show på musik/motorcykelfestivalen Motor Circus i spanske Jerez, med et langt mere ordinært band, og en setliste man ikke på samme måde vil dø for som den sidste forår. Her ‘Lust For Life’ i en optagelse fra BBC’s Later, der blev besøgt lige op til aftenen i Royal Albert Hall…

Her den urokkeligt faste drøm af en setliste fra sidste forår:

Lust for Life
Sister Midnight
American Valhalla
Sixteen
In the Lobby
Some Weird Sin
Funtime
Tonight
Sunday
German Days
Mass Production
Nightclubbing
Gardenia
The Passenger
China Girl
+ + +
Break Into Your Heart
Fall in Love With Me
Repo Man
Baby
Chocolate Drops
Paraguay
Success

The european canon is here…

Det er i dag 41 år siden David Bowie’s første koncert på dansk jord, hans første af to aftener i 1976 i Falkoner Teatret. Åbningssangen den torsdag aften på Frederiksberg var som på hele Station to Station-touren det albums monumentale titelnummer, som nærmest egenhændigt åbnede døren til den musikalske rock-modernisme for alle verdens fortabte børn, at gå ind og finde sig selv i…

Her setlisten fra Falkoner 29. april 1976, der iøvrigt er helt identisk med tracklisten på David Bowie’s dbl-album Live Nassau Coliseum ’76, den allerbedste af Bowie’s liveudgivelser, hvilket anbefalelsesværdigt ikke siger så lidt:

Station to Station
Suffragette City
Fame
Word on a Wing
Stay
I’m Waiting for the Man
Queen Bitch
Life on Mars
Five Years
Panic in Detroit
Changes
TVC15
Diamond Dogs
+ + +
Rebel Rebel
The Jean Genie

Den bedste version af ‘The Promise’ ever?

I Springsteen’s fanbrigader findes der ikke meget mere helligt end sangen ‘The Promise’, der aldrig kom på plade, hverken dengang den blev skrevet i 1976, eller i årene efter, hvor det havde syntes logisk at bruge den. ‘The Promise’, der angiveligt tager sit disillusionerede udspring i Springsteen’s udstrakte konflikt post-Born to Run med sin første manager Mike Appel, så først dagens lys i en genindspillet udgave på Tracks-boksen. Den svage klaver-version måler sig dog på ingen måde med de to oprindelige og dybtmalende bandtakes af sangen, der blev indspillet til men aldrig brugt på Darkness on the Edge of Town. Eller med denne fremragende version fra Seattle på Darkness-touren i 1978, hvor Springsteen nu og da gav ‘The Promise’ et skud helt alene…

Sweet thing

En af de mest eftertragtede udgivelser til Record Store Day i lørdags var David Bowie’s 1974-koncert fra Los Angeles, der udkom på 3-dbl-vinyl som Cracked Actor. Optaget senere på Diamond Dogs-touren end den gængse David Live, fanger dette show Bowie og hans indskiftende band i transformationen mod det spil og den, uhm, sjælfyldte lydhørhed, der året efter skal forløses på Young Americans. Her er Diamond Dogs-perlen ‘Sweet Thing’ optaget netop den aften i 1974 i Los Angeles…

Et liveshow at dø for

Der er et nyt 3-dbl-livealbum i byen, et prismæssigt dyrt men fremragende et af slagsen. Optaget i maj sidste år i London’s Royal Albert Hall, på tour da med sit kreative comebackalbum Post Pop Depression, fremviser dette show på fornemmeste vis Iggy Pops unikke scenekvaliteter som sanger og vital entertainer. At han tilmed bakkes sublimt op af Post Pop Depression‘s Josh Homme-styrede luksusband, med en setliste bestående af det album, samt næsten samtlige numre fra Berlin-pladerne Lust for Life og The Idiot, gør ikke ligefrem fornøjelsen mindre. What’s not to like?!