NOVEMBER !973: Det står klart udfra denne prisliste fra musikkontoret Scanart Music, at Brdr. Olsen er kongerne af dansk musik. Lige derefter følger Lollipops, og længere nede på rangstigen rødderne fra Gasolin’. Sidstnævnte kan man som jysk koncertarrangør (det er 1.000 kr. billigere på Sjælland) hyre for 4.500 kr. Men så får du også 2 X 60 min. Bestiller du Brdr. Olsen for flere penge er der kun ét set på 1 X 60. Og eks-børnestjernerne Lollipops spiller kun 1 X 45. Måske man som jysk arrangør istedet skulle satse på de kommende verdensstjerner fra Stridens Æble, som for max. 1.800 kr. spiller 4 X 45 min?! Og Stridens Æble udøver samme service på Sjælland for kun 800 kr, wow!
PS – DR Koncerthuset i København melder nu FÅ BILLETTER til Love Shop lørdag 1. april i Koncertsalen!!!
PPS – I november blev LS tvunget til at aflyse et planlagt besøg på Sidesporet i Holbæk. Det show er nu istedet kommet på denne tours køreplan og spilles lørdag 11. marts.
Joy Division’s sidste show nogensinde var i maj 1980 på Birmingham University. I aften for 35 år siden vendte de tre overlevende medlemmer tilbage til Brum City som New Order og spillede en lørdag aften byens Imperial Cinema. Først gav Factory-flopbandet Stockholm Monsters et support-set, siden kom Barney & co. på (billedet) og spillede følgende setliste, begyndende med nye og anderledes catchy ‘Temptation’, der skulle blive singleudsendt godt tre måneder senere, i maj 1982…
Temptation Denial Chosen Time ICB Senses Dreams Never End In a Lonely Place Ceremony
Det kommer nu frem at Bruce Springsteen i sidste uge, i anledning af det forestående præsidentskifte, spillede et soloshow i Det Hvide Hus i Washington DC for Barack Obama og hans personale. Nu søndag aften i Perth i Western Australia starter Bruce Springsteen & The E Street Band deres her på den nordlige halvkugle så lokkende benævnte Summer ’17-tour, som over den næste måned byder på 14 shows i Australien og på New Zealand. Her solo-setlisten fra Det Hvide Hus…
Working on the Highway Growin’ Up My Hometown My Father’s House The Wish Thunder Road The Promised Land Born in the USA Devils & Dust Tougher Than the Rest (med Patti Scialfa) If I Should Fall Behind (med Patti Scialfa) The Ghost of Tom Joad Long Walk Home Dancing in the Dark Land of Hope and Dreams
Oplevede Peter Sommer lyse København så gevaldigt op fredag aften med sig selv og sit fornemme band Tiggerne. De startede ud med denne nye sang kaldet ‘Skønne Spildte Kræfter’. Det var – og bliver – det alt andet end lige aldrig…
Fredag aften lokal tid spillede Nick Cave & The Bad Seeds deres første show sammen siden august 2014, i Derwent Entertainment Centre i Hobart, Tasmanien. Den tasmanske koncert, der tillige var Cave’s egen første personlige live-optræden siden hans familietragedie i juli 2015, markerede start på en 12-koncerters tour downunder, som også besøger New Zealand og især Australien. Her aftenens fornemme setliste…
Jesus Alone
Tupelo
Red Right Hand
Mermaids
From Her To Eternity
The Weeping Song
Higgs Boson Blues
Girl In Amber
Anthrocene
Magneto
Jubilee Street
Jack the Ripper
The Mercy Seat
Distant Sky
Skeleton Tree
+ + +
I Need You
People Ain’t No Good
Nobody’s Baby Now
Into My Arms
The Ship Song
Stagger Lee
Push the Sky Away
Nu Webmaster Pastor skriver om The Replacements her nedenunder, skal det slås fast at Minneapolis’ stolte sønner er alt andet end glemt i dag. Således giver Bright Eyes-frontmanden Conor Oberst, der senere i denne måned kan opleves på Bremen i København, på sin igangværende solotour sin egen version af Replacements-perlen ‘Here Comes A Regular’ fra The Mats’ klassiske Tim (1985). Her Oberst med Paul Westerberg’s så fine sang, fra Los Angeles her i december…
9. november 1998: R.E.M. har netop udsendt Up, første udgivelse uden Bill Berry, og er i Europa for at promovere albummet. I Stockholm spiller bandet et lille show, der udsendes live på svensk TV. Michael Stipe er i storform og bandet lyser af glæde ved endelig at være ude af studiet og tilbage på en scene, for vel første gang i tre år…
Losing My Religion
Lotus
New Test Leper
Daysleeper
Electrolite
At My Most Beautiful
The Apologist
So. Central Rain
Walk Unafraid
Man On The Moon
I’m Not Over You
Fall On Me
Parakeet
Perfect Circle
Country Feedback
Pretty Persuasion
Strange
Radio Free Europe
The Passenger (Iggy Pop-cover)
Før det amerikanske præsidentvalg i 2004 blev der afholdt en større række såkaldte Vote for Change-koncerter i USA, i et ultimativt mislykket forsøg på at få Bush fra magten og istedet hjælpe John Kerry i Det Hvide Hus. Blandt aftenernes optrædende var R.E.M. og Bruce Springsteen. Se her (ovenfor) hvordan de to først mødes, og nedenunder hvordan dagens fødselar Michael Stipe i Washington DC på tourens næstsidste aften synger duet med Springsteen på henholdsvis hans ‘Because The Night’ og R.E.M.’s ‘Man On The Moon. Springsteen tilfører ‘Man On The Moon’ noget helt anderledes henholdsvis sørgmodigt/desperat gennem sin mørke slørede vokal og flænsende guitar…
Bygningen her i Stretford, Manchester er stadig den samme, men i dag er den bare et byggemarked. Det var anderledes interessant fra 1972 og et par år frem, hvor den hed The Hardrock Concert Theatre og lagde kvadratmeter til koncerter med tidens navne. På denne dato for 44 år siden kunne man således opleve David Bowie & The Spiders from Mars på deres berømmede Ziggy Stardust Tour. Indgangsprisen på £1.25 er surrealistisk.
Isarenaen i den lidet charmerende, topmoderne, iskolde Malmö City-forstad Hyllie var gjort klar til Håkan Hellströms første besøg i Malmö City i lang tid onsdag aften. GBG-superstjernen spiller nemlig sjældent live, nu han er blevet stor nok til at fylde Nya Ullevi, det store stadion i sin hjemby. Og som sådan var denne isarena-tour på seks shows faktisk den første egentlige turné Håkan har påtaget sig i tre år.
Håkan’s varemærke og store styrke live har altid været hans evne til at være 100% tilstede og skabe kolosal fest på scenen, både med sit eget band og med publikum. Derfor tegnede denne aften sig hurtigt som en skuffelse af de større, for netop tilstedeværelse og naturlighed syntes fraværende i den for unaturligt opkørte frontmand, der aldrig lod aftenen være sin egen, men straks følte sig nødsaget til at søge enhver tænkelig showhjælp i tourbogens Røde Kors-kasse.
Ikke at det ville skade nogen at se Håkan forsøge danse som Michael Jackson – inkl. hat og stok – en 5-6 gange på en aften, hvis det ellers kom fra hjertet. Men der var noget sært kunstigt over Håkan’s udadvendte inderlighed i Malmö City. Hans smil syntes nærmest malet på, og den festkontakt han plejer at have tændt med sit iøvrigt yderst E Street-velspillende band forblev helt slukket.
Læg dertil en møgirriterende soulkorsangerinde, der troede hun var Mary Clayton i The Rolling Stones’ ‘Gimme Shelter’, og kampdansede rundt på scenen på en raket af 80’er-grimme overfraseringer. Læg dertil en rodet scenografi, hvis kluntede æstetik og håbløse billedsprog syntes henvende sig til 8-årige. Læg dertil en arenalyd, der først undervejs begyndte at virke optimalt. Læg dertil Håkan’s i disse monstrøse omgivelser noget fortabte mor, man også (uvist af hvilken grund) skulle opleve synge. Samt en sætliste, hvis stilistiske skizofreni – europop, svensk folkesang, sydstatssoul, arenarock, 70’er-boogie, 60’er-jinglejangle, Springsteen-lån, you name it – kræver al den charme, Håkan Hellström normalt har haft. Ud af alt dette tegner et forstemmende billede sig af en aften, der kunne have været så langt større, havde manden i centrum husket hvorfor han nogensinde blev så publikumsstor, snarere end koncentreret sig så stålsat om at leve op til sin egen popularitets legendestatus.
På den måde blev Sveriges største livenavn reduceret til en dresseret abe, der nærmest stresset dansede rundt på sin egen industris spillende lirekasse. Og skulle netop Håkan Hellström – den bedste ven du aldrig får, remember! – ikke være så meget mere end lige netop dét?! Pokkers at mandens egne sangord fra få år tilbage denne aften i Malmö City skulle vise sig så ubekvemt profetiske: Håkan, du var bättre för.
Håkan Hellström har nået en størrelse, hvor vi aldrig får opleve ham igen spille almindelige turneer, med Store Vega i København som naturligt dansk besøgspunkt. Herfra står den udelukkende på headliner-optrædender på skandinaviske festivaler, samt store arena/stadion-koncerter. For mange penge involveret til at folkene omkring GBG-superstjernen vil tillade andet, der kun vil kunne devaluere markedsværdien af deres sjældne guldfugl. Colonel Parker har ikke levet forgæves. Det er en skam.
Vi bliver spurgt om, hvad det var for musik, som blev spillet udover PA før showtime på novembertouren. Der blev vekslet mellem to forskellige playlister – en jamaicansk og en rock-baseret – alt efter aftenens/spillestedets stemning. Her de to playlister…
Fisherman – The Congos
Draw Your Brakes – Scotty
Soul Rebel – Bob Marley
Cry Tough (Extended Version) – Alton Ellis
Mystery Babylon – The Heptones
Open Up The Gate – The Congos
Set Me Free – L Crossdale
Reggae Fi’ Peach (John Peel Version) – Linton Kwesi Johnson
Thunder Clap – Augustus Pablo
Israelites – Desmon Dekker
Rude Boy Gone To Jail – Desmond Baker & The Clarendonians
Armagideon Time – Willie Williams
Conscious Man – The Jolly Brothers
Peace Be Unto Thee – Bad Brains
Set Me Free – Ken Boothe
Born For A Purpose/Reason For Living – Dr. Alimantado
Revolution Rock – Danny Ray
Dreader Mafia – Wally & Snuffy
Guns Of Brixton – Jimmy Cliff
Sipple Out Deh (Original Jamaican Mix) – Max Romeo
– – – Kanindåb – Finderup Lade
The End – The Raveonettes
You Need The Drugs – WestBam feat. Richard Butler
Berlin – Ideal
Ghosts Of Berlin – Andrea Schroeder
Thank You Friends – Big Star
Candidate (Demo Version) – David Bowie
That’s The Story Of My Life – The Velvet Underground
Heroes/Helden – David Bowie
White Nigger – The Avengers
Ny Drog – Hurula
Kebab-Träume – Deutsch Amerikanische Freundschaft
Tangerine – Christophe feat. Alan Vega
What’s My Name – The Clash
I Never Dreamed – The Cookies
Stariing At The Rude Boys – The Ruts
Interlude – Timi Yuro
The Passenger – Iggy Pop
Let ‘Em Come – Roy Green
Reich Der Träume – Nico
Yesterday Is Here- Scarlett Johanson
