Tak som fanden fra os til samtlige jer 1200 i Konservatoriets Koncertsal i aftes til 60 MINUTES WITH LOVE SHOP-koncerten med CPH PHIL – en fornøjelse! Flere som ikke var tilstede spørger på, hvad de 60 minutter indeholdt, så her nedenunder er køreplanen. Berlingske og GAFFA’s anmeldelser af aftenen i den gamle radiosal kan iøvrigt læses henholdsvis her og her.

1. sats:
Vinden Som Blæste
På Kontorerne
2. sats:
Lyset Er For Dig
Bellavista Sol
3. sats:
Fremmedlegionær
En Nat Bliver Det Sommer
4. sats:
I Morgen
Den Eneste
Danmark Bye-bye

En god weekend ønskes herfra med en klassisk Bowie-optræden fra BBC i 1972. Også til de mange af jer, der ikke skal i den tidligere Radiohusets Koncertsal med CPH PHIL og LS i aften – håber vi møder jer alle om 3-4 uger, når vi kommer rundt i landet.

I aften for 37 år siden spillede The Clash New York City for første gang. Med allerede to albums ude var det vel også på tide, det globale musikcentrum NYC kom i nærkontakt med, hvad The Only Band That Matters havde at byde på. Showet foregik i The Palladium, et gammelt, prestigefyldt, siden nedrevet teater på sydsiden af East 14’th Street, der kunne tage et publikum på omkring 3.000, og som i slut-september samme år iøvrigt skulle lægge scene til det berømte London Calling-coverfoto af Paul Simonon, igang med at frustrationssmadre sin foretrukne Fender P-bass. Det gjorde han ikke den lørdag aften, 17. februar, 1979, hvor The Clash – efter opvarmningsset af først The Cramps, så den lige nu HBO-Vinyl-aktuelle rocknrollpionér Bo Diddley – racede gennem følgende Pearl Harbour Tour-setliste, der som var det en selvfølge startede med debutalbummets USA-kys, ‘I’m So Bored With The USA’. Det fine og så modsætningsfyldte omkring Joe Strummer, Mick Jones, Paul Simonon og Topper Headon var jo, at de netop var alt andet end kedet ihjel af det USA, hvis heftige, mangfoldige kultur skulle inspirere bandet til absolut kreativ storhed over de næste tre år…

I’m So Bored With the U.S.A.
Guns on the Roof
Jail Guitar Doors
Tommy Gun
City of the Dead
Hate & War
Clash City Rockers
(White Man) In Hammersmith Palais
Safe European Home
English Civil War
Stay Free
Police and Thieves
Capital Radio
Janie Jones
Garageland
Julie’s Been Working for the Drug Squad
Complete Control
London’s Burning
White Riot
What’s My Name
Career Opportunities

30. maj, 1978: David Bowie besøger med sit band ARD’s Beat Club-studie i Bremen og indspiller otte numre. Her er det indiskutabelt allerbedste af dem…

Denne Chuck Berry-sang blev indspillet til Ziggy Stardust-albummet i 1972, og skulle have ligget mellem ‘Lady Stardust’ og ‘It Ain’t Easy’. Den hensigt blev ændret da Bowie & co. istedet tilsidst indspillede ‘Suffragette City’, som så kom med istedet. ‘Round And Round’ optrådte derfor – udover som fast liveencore på Ziggy Stardust-touren (den er fraklippet på det officielle livealbum fra afskedsaftenen) – først som b-side på ‘Drive’In Saturday’-singlen året efter. En smukt primitiv rocknroller, værd at nyde for sin blændende tightness, specielt es-guitarist Mick Ronson excellerer…

En måned svinder alligevel hurtigt, når tiden pludselig er som gået i stå. Her sover flyskræksramte David Bowie i april, 1973, i sin togkupé på Den Transsiberianske Jernbane, på vejen hjem vestover fra ni Ziggy Stardust-aftener i Japan.

10. februar, 1972: Alt skal åbenbart begynde meget småt: I denne lidet flatterende engelske bygning, kaldet the Toby Jug i Tolworth, 25 km. sydvest for London, har David Bowie’s Ziggy Stardust Tour sin premiere i aften for 44 år siden…

3. juli, 1973: 17 måneder og 193 shows senere – i England, USA, England, Skotland, USA, Japan, England, Skotland og England – kommer touren i mål. Før ekstranummeret ved sidste show i Hammersmith Odeon, London, opløser Ziggy på scenen sit band, helt som i sangen. Inden da når han og The Spiders From Mars bl.a. at give denne sang…

En knaldgrå video til en ditto fredag. The Gun Club slingrer igennem ‘Lucky Jim’, et af få højdepunkter i bandets sidste nedtursår, præget af Jeffrey Lee’s målrettede ødelæggelse af sig selv og alt omkring ham. En mørk historie som kræver en helt speciel musik at kunne se igennem. Den findes heldigvis, specielt i bandets første år, på debutalbummet Fire of Love (1981), det af Blondie’s Chris Stein-producerede mesterværk Miami (1981) og The Las Vegas Story (1984). Sidstnævnte plade turnerede The Gun Club med i Europa, og kom dér forbi Saltlageret i København, med Patricia Morrison på bas, Terry Graham på trommer og fænomenale Kid Congo Powers (også kendt fra The Cramps og siden Nick Cave and The Bad Seeds) på guitar. Naturligvis var det úforglemmeligt, kaotisk og forrygende godt…

When You Are Young
Outsiders
No Tomorrow
Pale Snow
I Don’t Know How to Reach You
What I’m Trying to Tell You
Tightrope
Learning to Be
Like Kids
I Can’t Give Her What She Wants
When You Were Young
The Fur and the Feathers
– – –
This Hollywood Life
Killing of a Flashboy
Trash
Animal Nitrate
We Are The Pigs
Can’t Get Enough
Sabotage
The Big Time (akustisk version)
The Drowners
So Young
Metal Mickey
Beautiful Ones
+ + +
New Generation

Suede påbegyndte torsdag aften i Paris den Europa-tour, der mandag aften indtager Koncerthuset i København. De første tre aftener har setlisternes anden halvdel – den første består af en komplet gennemspilning af nye Night Thoughts – gået som følger. Det er Paris (La Cigalle) til højre, Amsterdam (Paradiso, fredag) i midten og Utrecht (Ronda, lørdag) til venstre…

I dag for 40 år siden udsendte David Bowie Station to Station, hans sidste amerikanske 70’er-plade inden teltpælene blev flyttet til nye musikalske eventyr i Vestberlin. Men den europæiske lyd og futuristiske tilgang som dér blev fremmanet fødes jo allerede på den store forløsende åbnings- og titelsang fra Station to Station, der i helhed står stolt som et af de allerstærkeste og mest raffinerede Bowie-albums fra hans kunstneriske 70’er-guldalder. Ingen ringe bedrift, eftersom pladen er lavet i Los Angeles på en hardcore hedonistisk dødsdiet af coke, mælk og rød peber. Et LA-misbrug, der var en af hovedårsagerne for flugten til Berlin, væk fra de snyltere, parasitter og drugdealere, hans omganskreds på den amerikanske vestkyst. Their loss, our gain…

Og mon ikke også endda, at vejret bliver ok?!