I dag for 40 år siden udsendte David Bowie Station to Station, hans sidste amerikanske 70’er-plade inden teltpælene blev flyttet til nye musikalske eventyr i Vestberlin. Men den europæiske lyd og futuristiske tilgang som dér blev fremmanet fødes jo allerede på den store forløsende åbnings- og titelsang fra Station to Station, der i helhed står stolt som et af de allerstærkeste og mest raffinerede Bowie-albums fra hans kunstneriske 70’er-guldalder. Ingen ringe bedrift, eftersom pladen er lavet i Los Angeles på en hardcore hedonistisk dødsdiet af coke, mælk og rød peber. Et LA-misbrug, der var en af hovedårsagerne for flugten til Berlin, væk fra de snyltere, parasitter og drugdealere, hans omganskreds på den amerikanske vestkyst. Their loss, our gain…