– Jeg tror at der er en sygdom som altid ender med at plage dem, der har gjort det godt. Og det har vi. Vi har skabt, synes jeg, målt med enhver historisk alen, et meget menneskeværdigt samfund i Danmark. Og det der så sker, det er, at vi bliver så panisk angste for at miste det vi har skabt. Og vi lader angsten for at miste styre os fuldstændigt. Og så bliver man smålig og gerrig og ugenerøs. Og vi har ladet os regere nu i lidt for lang tid af de smålige og de gerrige og de ugenerøse og dem der har appeleret til vores frygt og angst for at miste. Og det vi skal af med, det er, vi skal igen turde åbne op og finde, på en måde, tilbage til den ånd der engang styrede Danmark, som nemlig var, at rette blikket mod fremtiden og ikke tænke så meget over, hvor vi kom fra og vores rødder og vores forbandede identitet, men mere over, hvad vi ville med verden, den fremtid vi vil skabe, og blive et handlende folk, fremfor et folk, der frygtsomt klynger sig til det, det allerede én gang har erobret.
Carsten Jensen i Deadline, DR2, søndag aften.
Jeg vil også meget gerne have en reform af den nordkoreanske grundlov.
Spøg til side: Der er andre problemer i Danmark end i f.eks. det globale Syd, men det betyder ikke at problemerne ikke er reelle, bare fordi vi ikke de samme tilstande som i Bangladesh. Så længe der er fattige i Danmark, så længe der er diskrimination in Danmark og så længe vi bruger resurserne forkert er der f.eks. meget reelle problemer at løse.
Og jeg aner ikke, hvad man skal gøre i tilfældet Nordkorea. Den hurtige (?) militære løsning er en blindgyde. Der er ikke noget, der kan styrke den indre opbakning til et totalitært regime, der i årtier har proppet befolkningen med historier om truslen udefra, som en faktisk trussel udefra.
Da Kim Il-Sung døde i sin tid, udtalte den sovjetiske ambassadør, tydeligt belært af udviklingen i Tyskland i 1989, at “det kommende regime kan sidde på magten i alt fra 2 år til 2 timer”. Han tog desværre fejl.
…indlæg; især når de bliver fremadrettede, og dermed konstruktive og med til at anvise løsninger, fremfor tilbageskuende.
Klar snak – omfattende reformer på vitale områder.
Her er det så virkeligheden træder i kraft. Dele af planen er direkte implementerbare, andre elementer kræver justeringer i forhold til de oprindelige tanker og endelig er der de store reformer.
Da du nu er ansvarlig magthaver, ønsker du mest muligt gennemført i sin oprindelige form. Her er det så, at den ulykkelige alliance med triste partier kommer i spil. Hellere få 60% gennemført med korrektioner, end intet, eller..?
Desuden er der verden udenfor kongeriget, hvor sager pludselig kræver hurtig stillingtagen og afklaring. Af og til på et ufuldstændigt grundlag. Handlingslammet eller med når toget kører, med den risiko for fejl det indebærer ?
Hvad skal vi gøre i forhold til Nordkorea?
Det er for nemt at kigge i bakspejlet og hovere.
Hvis tilstandene i DK er så ringe, kan det undre mig, at vi scorer så højt i undersøgelser af demokrati, levestandard, ligestilling, miljø, økonomiske nøgletal, selvtilfredshed (bvadr) m.m. Vi kan ikke det hele på én gang, men må prioritere.
Pt. står miljøet højt på dagsorden, og vi skaber resultater. Arbejdsløsheden er blandt de absolut laveste i europa, eller verden for den sags skyld. Vores udlandsgæld, og dermed reel frihed i forhold til vores kreditorer, er kraftigt nedbragt. Økonomisk råderum giver frihed til nye nye initiativer, uden vi skal ligge på knæ. Desværre er meget af dette målt ud fra materielle standarder, hvilket desværre fylder for meget. Det er dog nemmere af have det skidt med penge på lommen, end uden.
Jeg sætter stor pris på dine og Jens’
Jeg vil indføre fuld grundskyld og samtidig nationalisere banker og forsikringsselskaber. Desuden vil jeg;
– Standse udliciteringer
– Fjerne 24-årsregel og afskaffe “starthjælp”
– Afskaffe landbrugsstøtten
– Lave en ny universitetslov med valgte ledere og åbenhed i beslutningsprocesserne
– Sætte klare mål for afvikling af brug af fossile brændstoffer over en kortere årrække
osv.
Vent – var det et grumset flertal? Så vil jeg starte med en arbejdsmarkedsreform, der fjerner kommunernes ansvar for arbejdsformidling og fjerner de “incitamentskabende foranstalninger” i den henseende. Måske kan man kæde førstnævnte sammen med at fjerne starthjælpen, idet man minder om at “starthjælpsmodtagere” er jobsøgende? Og så vil jeg genindføre muligheden for gruppeeksamen. Hvis den nuværende permanente VC-blokering forsvinder, burde dette være muligt.
Hvis det kan lade sig gøre, vil jeg også indføre åbenhed i forvaltningen (baseret på et eller andet populistisk argument, der gør Dansk Folkeparti glade) og arbejde på en reform af grundloven (så menneskerettighederne kan komme med – det må de konservative kunne leve med).
Ingen af disse forslag burde belaste budgetterne.
Med den betydelige mentale habitus de to redaktører repræsenterer, kunne det være pirrende interessant, for én gang skyld, at se konkrete og fremadrettede bud på, hvad der skal ændres i forhold til i dag, hvad det vil koste, hvordan det skal finansieres og endelig bud på effekten af disse tiltag.
Påtag jer statmandsrollen og det medfølgende ansvar i et tankeeksperiment. En grumset parlamentarisk sammensætning er en forudsætning og så er scenen sat.
Lur mig om ikke tråden dør her 😉
Jeg kan i hvert fald følge CJ citatet så langt, som at der værdipolitisk er sket et mærkværdigt skred mod noget nationalt, hvor der ofte gøres meget ud af at definere, hvad der er dansk. Og endvidere at alt hvad der er dansk er meget bedre end alt andet i hele verden.
Et eksempel på det første kunne være den enorme energi, der blev lagt for dagen for at udvikle særlige danske kanons. Statslige definerede mesterværker vor herre bevares! Dette er dog ikke noget, som er startet under den siddende regering. Nyrup fik også som statsminister sagt følgende under en stramning familiesammenføringsregering: Det er dansk at bo i egen bolig. Ja, det var så imens, der boede cirka 700.000 i lejebolig i DK.
Det kommende EU-valg er et glimrende eksempel på det andet, hvor EU konsekvent bliver defineret som det onde, der vil ødelægge vores velfærd og hvad ved jeg. Eksempelvis vil alle tiders største nar i dansk politik Jens Rohde være et bolværk mod EU i Europaparlamentet. Hvis manden ikke tror på idéen, hvorfor fanden stiller han så op ?? Det er bestemt nye toner fra Uffes parti.
Ja Carsten Jensen er rasende polemisk og langt fra konkret i specifikke emner, man kan klandre vores regering for. Men jeg synes det er rasende befriende, at mennesker som ham sætter tingene i et andet lys og helst på spidsen. Det er som regel også det, der kræves, hvis man vil citeres i medierne. Men det er en anden diskusion.
Det er ofte årsagssammenhænge, der bliver slagsmål om. Men lige så ofte er det tolkninger af data, der finder sted.
Det er korrekt, at man kan have underlige og frustrende diskussioner om hvor mange penge, der bliver brugt på velfærd. Men det skyldes først og fremmest, at begrebet “velfærd” er et vagt begreb.
Det, der bekymrer mig mest, er at politikere ynder at benægte fakta.
Værst står det til inden for diskussioner af områder som jura, hvor politikere ofte taler om “folkets retsfølelse” mens de helt ignorerer den megen forskning, der viser at lange fængselsstraffe ikke nedbringer kriminaliteten.
Hvis fakta ikke er personafhængige, hvordan kan de to danske fløjes repræsentanter så som ofte udlægge dem så forskelligt…? Hvordan kan det f.eks. være, VKO kan fremlægge tal på, der bruges flere penge på velfærd nu end tidligere, mens oppositionen kan det modsatte? Vel fordi fakta er afhængige af den sammenhæng de tages ud af og sættes ind i.
Den objektive sandhed, den alle er enige om at tage udgangspunkt i, findes meget, meget sjældent i politik. Også fordi problemstillinger er mere komplicerede end som så. Tag nu bare den kommende EU-afstemning – ikke en kæft har overblik over, hvad det helt præcis er der stemmes for/på/til/imod…!
Mht. Carsten Jensen, er han ikke politiker som Krarup, men en åndsperson, hvis bidrag vel er at kunne se tingene ovenfra. At han nu her taler subjektivt/følelsesladet kan du da ikke klandre ham for, al den stund han netop IKKE er politiker, men nok mere fokuseret på folkesjælen som sådan og på Danmark som socialt samfund.
Hvor er argumenterne i det, Carsten Jensen udtaler? Han fremsætter en påstand om at dansk politik er styret af angst for at miste det bestående (og det har han formodentlig i et vist omfang ret i), men længere kommer han ikke. Som megen anden polemik er det 95% patos, dvs. mestendels følelser.
Lad mig rette nogle få ord, og du får Carsten Jensen omskrevet til en Søren Krarup-agtig nationalkonservatisme:
Jeg er selv meget vred over den politik, der bliver ført i dag, men der er ingen, der lytter til en vrede, man ikke selv er enig i. Fakta er ikke en omskiftelig størrelse, de er det, man med et fint ord kalder intersubjektive – dvs. de er ikke personafhængige. Derfor er politiske modstandere nødt til at anerkende dem.
Carsten Jensen er ikke en mand af fakta – han besidder til gengæld en enorm patos, der fænger, men en vægtig kritiker er han ikke. Han er snarere en “progressiv Søren Krarup”.
At læse en tekst af Søren Krarup er noget af det mest irriterende, jeg ved – der er ikke andet end ophobninger af højrenational patos, intet at holde fast i. Jeg får det som regel, som stod jeg med en søndagsavis i fem sektioner på en stormfuld dag og prøvede at finde en rubrikannonce.
Sammenligningen med pædofili er selvfølgelig et metafor, som Carsten Jensen også selv giver udtryk for i Deadline.
Men ‘fakta og argumenter’…? Fakta i politik er desværre en yderst foranderlig og meget subjektiv størrelse. Men jeg synes egentlig der er ret gode argumenter for at komme videre i det øverste citat, som du fandt tomt.
Skal ikke underkende følelser, uanset hvilken side af hegnet man befinder sig på – spørg bare Obama’s valgtaktikere om det. Havde han vundet Det Hvide Hus, hvis kun med Paul Hartling-tørre fakta og argumenter? Nej, vel – følelser! Iøvrigt rammer Carsten Jensen’s ord desværre mine.
Carsten Jensen ikke har den slags i tankerne, det ved jeg, men et medlem af Venstre ville også kunne tale for privatisering af sundhedsvæsenet og overdragelsen af alle jobcenter-opgaver med ordene: “…blive et handlende folk, fremfor et folk, der frygtsomt klynger sig til det, det allerede én gang har erobret.” Der er tale om tomme, generelle “visioner”, synes jeg.
Jeg har heller ikke noget pænt at sige om Anders Fogh Rasmussen, men sammenligningen med pædofili er polemisk. Det politiske udgangspunkt er et andet, men tonen minder om hvad man kan finde på Jyllands-Postens debatsider.
For en sikkerheds skyld: Jeg kan egentlig godt lide Carsten Jensen og Klaus Rifbjerg – de er dygtige forfattere og jeg er ikke uenig i deres misbilligelse af den siddende regering – men de gør mere skade end gavn ved deres polemik.
Af og til sidder Pastorinden og jeg foran vores nye fjernsyn og råber ukvemsord efter Dansk Folkeparti og dets to støttepartier, men vi holder det hjemme i stuen – og husker at manualen til fjernsynet udtrykkeligt gør opmærksom på at man ikke bør kaste ting mod skærmen. (Det står der faktisk, helt til sidst!)
Hvis tingenes tilstand skal ændres, er der kun to former for indhold, der virker i det lange løb ude i det offentlige rum: Argumenter og fakta.
Lene Espersen og mange andre med hende appellerer til følelser og intet andet. Det er ikke en bane, Vi Der Er Kritiske Over For Regeringen bør slå ind på.
Tomt…? Synes det er ret klar analyse af den overordnede nationale blokering.
Her en CJ-quote fra samme udsendelse, Pastor, dit medlem af Venstre næppe kunne have sagt:
Men se selv Deadline-programmet inde på dr.dk – levende og tankevækkende at høre på…
Citatet er sympatisk, men desværre også tomt. Det kunne lige så vel være et medlem af Venstre, der havde sagt det.