I 1972 er Joe Strummer kun 19 år, så han er endnu ikke der, hvor er han er klar – og har autoritet nok – til at adressere nationen. Seks år efter er situationen en anden, da The Clash 16. juni 1978 på deres femte single spiller modigt ud fra det farlige grænseland mellem punk og den jamaicanske reggae, hvis rebelske outsiderstatus man sådan ser op til og respekterer.

‘(White Man) In Hammersmith Palais’ tager udgangspunkt i en allnighter-koncert Strummer tager til i juni 1977. Kingston-stjernerne Delroy Wilson, Ken Boothe, Leroy Smart og Dillinger er på besøg, men Strummer bliver skuffet over det velfriserede show de alle leverer, hvilket kun er sangens begyndelse, der fortsætter med at beklage afstanden mellem sort og hvid ungdom i England, give The Jam en gevaldig tag-jer-sammen-lussing og konstatere, at skulle han dukke op i en lufthavn i London, ville selv Adolf Hitler stadig blive hentet i limousine.

Således opmuntret stavrer Strummer fra allnighteren i Hammersmith ud i morgenlyset, alene og disillusioneret, på jagt efter noget mere. En meget speciel single, der godt seks måneder senere bliver kåret som årets bedste af flere af de engelske musikaviser…