Comebacks, comebacks, comebacks…

Alle der nogensinde udsendte en plade eller to og forsvandt, synes at vende tilbage i disse tider. Dagens comeback her tilhører amerikanske Camper Van Beethoven, hvis sanger David Lowery de fleste nok – hvis overhovedet – kender bedst fra hans andet band Cracker. Her en ny sang, fra CVB der for 27 år siden tegnede alternativ-hitlisterne med anti-hittet ‘Take The Skinheads Bowling’…

5 tanker om “Comebacks, comebacks, comebacks…”

  1. Et af de mest interessante comebacks i 2012 er i mine øjne den engelske legende Bill Fay. Han udgav to virkelig gode albums i starten af 70’erne. Minder om Nick Drake og Dylan i lyd og udtryk, men stadig originalt. Indtil for nyligt har man intet hørt til ham. Wilcos Jeff Tweedy har dog ved flere lejligheder nævnt ham som en stor inspirationskilde. Jeg var så heldig at opleve Bill Fay på scenen for første gang i mere end 30 år, da jeg for år tilbage var i London og høre Wilco. Sammen med bandet spillede han sin fantastiske sang “Be not so fearful”. I år har han for første gang i 40 år så indspillet og udgivet et nyt album “Life is people”. Det er virkelig et stærkt album, som er meget eksistentielt i sit udtryk og kredser om kristendom, livet, kærligheden og fællesskabet.
    http://www.youtube.com/watch?v=UyrvcTvhtOE

Skriv et svar