Dagens 50-års…

Roxy Music’s andet album For Your Pleasure udkommer 23. marts 1973. Det i manges øjne retrospektivt allerbedste Roxy-album er det sidste med keyboard-spiller Brian Eno ombord, og samtidig det eneste med Amanda Lear på coveret. Eno? Han får sig en eners udsøgte karriere bagefter, først med en række snævre men stildannende soloplader, og siden som go-to-guy for mangen en stor artist, der gerne vil genfødes kunstnerisk. Og Roxy? Bryan Ferry klarer sig helt fint uden Eno. Måske hans fravær endda gør det langt nemmere at forme det mindre eksperimenterende artrockede men dog så specielt køligt-romantiske rockband, Ferry har i tankerne. Efterfølgeren Stranded (fra november samme år) er iøvrigt Brian Eno’s udtalte favoritalbum med Roxy Music. Se, dét er storsind. Her et af de helt store øjeblik fra For Your Pleasure fra engelsk TV fra lige omkring udgivelsen…

Skriv et svar