77 og 1978

‘What a drag it is getting old’, synger The Rolling Stones’s Mick Jagger på ‘Mothers Little Helper’ i 1966. Dengang kommer de gode sange i et brusende flow for London-bandet, men senere skal dets gavmilde kilde tørre helt og aldeles ud. Her således et af bandets allersidste relevante udgivelser, Some Girls-hovednummeret ‘Miss You’ fra 1978, hvor Rolling Stones positivt synes informeret af disco og revitaliseret af tidens nye toneklange i rockmusik. Som sådan er denne vidunderligt lange maxisingle-version af ‘Miss You’ ret så fantastisk i sit selvsikre New York City-swing. Dens sanger, Mick Jagger, fylder 77 i dag. Håber for ham, at den linie fra ‘Mothers Little Helper’ bare var en løgn…

2 tanker om “77 og 1978”

  1. Og dog er “Start Me Up”, der er et af bandets signatur-numre med sit så karakteristiske riff, fra Tattoo You, der kom tre år senere. Men der blev godt nok længere og længere mellem snapsene. Der blev også længere og længere tid mellem udgivelsesdatoerne.

  2. det håber jeg også for ham – han har en 4 årig, som han forhåbentlig har masser af energi og overskud til…

Skriv et svar