»Out on my skateboard/The night is just humming«, lyder det et sted i det vidunderlige nummer, der mest lyder som et aftenskoleband, som elsker Velvet Underground og tidlig R.E.M. og ved et tilfælde er faldet over en fabelagtig melodi.
Ovenstående skrevet af Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske Tidende om ubesværet perfekte ‘Range Life’, der naturligvis er med på Quarantine The Past: The Best Of Pavement, det netop genforenede bands nye karriereopsamlingsalbum. Hvis de amerikanske slackers var bare halvt så sjuskede/uformående musikere, som deres sange konsekvent blev designet til at give os indtryk af, ville de aldrig nogensinde kunne have stået bag fem så alligevel udsøgt klangfulde og helstøbt svingende minutter som ‘Range Life’ repræsenterer – tjek selv lige her…
…out on tour with The Smashing Pumpkins
nature kids, they don’t have no function
I don’t understand what they mean
and i could really give a fuck.
The Stone Temple Pilots,
they’re elegant bachelors
they’re foxy to me are they foxy to you?
i will agree there isn’t absolutely nothing
nothing more than me…
Jo, efter dette 3. vers var der dømt evig krig mellem SP’s benhårde Billy Corgan og Pavement-frontmand Stephen Malkmus. Og Stone Temple Pilots? Ved det ikke. De har måske snarere været Malkmus taknemmelige for overhovedet at få sat deres håbløse navn lidt i forbindelse med noget for dem så uopnåeligt som en god sang.
At det ikke kun er Jeppe Krogsgaard og overtegnede der har en svaghed for ‘Range Life’ beviser næste klip. For amerikanske Silver Jews er så entusiastiske, de endda har skrevet deres helt egen sang ud fra nummeret, hvilket vel må være det ultimative kompliment. Men trods den klare uhm….inspiration er ‘Suffering Jukebox’ heldigvis også helt sin egen og derfor klart værd at tage med her.
“Faktisk er han så outstanding en nydelse, at Liverpool for sidstnævnte turnerings æstetiske fremme bør tildeles et wild card af Platini-banden i Schweiz…”
Jens, det er så SMUKT beskrevet, at vi må få Purslow indover, så han kan kontakte Platini.
Nu skal jeg kun vente i 18 dage, inden turen går – med stop i lysende London – til Liverpool og Det Dejlige Menneske.
Smölle, misforstå mig ret! Var flink ved dit spørgsmåls logiske blindgyde og nævnte en bunke bemærkelsesværdige spillere, som har deres egen høje klasse, men kanske alligevel ikke kommer til at spille CL. For udover Messi, Ronaldo og Rooney er der vel ingen på ‘så højt niveau’ som Torres, hverken i Europe eller Champions League. Faktisk er han så outstanding en nydelse, at Liverpool for sidstnævnte turnerings æstetiske fremme bør tildeles et wild card af Platini-banden i Schweiz… 😉
Torres kommer naturligvis aldrig til at spille for hverken Real Madrid eller Manchester United. Han udstråler alt andet end det der Michael Owen-gen, altså den opportunistiske lykkerider der kun vil sig selv, og derfor kommer han ikke til at svigte sin egen betragtelige historie i Atletico og Liverpool ved at tage disse to klubbers hademodstanderes trøje på.
@ mrbelpitt – tak for interessant beretning!
Jeg er overrasket over hvilke spillere der pludselig ses som værende i klasse med Torres, muligvis blot for at få Europa League til at se bedre ud 😉
Pavlyuchenko, Diego Capel, Kranjcar i Torres’ klasse? I think not.
Men ud over det, så er det da sikkert rart at være afholdt. Men ønsket om at vinde ting for fans der er lidt mere blasé kommer nu nok alligevel altid til at betyde mere (ikke at Madrids lønninger ikke også har haft en del at sige for Xabis og Arbeloas afgange…). Det tyder strømmen sydpå til Madrids mere fjendtlige klima trods alt på. Den skal også nok fortsætte, ligemeget hvor kritiske fansene dernede er, og ligemeget hvor absurd et galehus den forfængelige klub som ikke engang kan slå Lyon er. Torres til Madrid er dog mere end jeg kunne forestille mig nogensinde. Alene fordi han vel aldrig ville kunne forlade sit hjem uden en hær af bodyguards 🙂
Kontrasten, synes jeg ikke er så slående endda. Har været på Maine Road i 97ish, da Citeh spillede i røven af 1 div, der var i al fald masser af stemning og (galgen)humor. Fandt generelt folk i Manchester flinke, men det hang nok også sammen med min beundring for musikken, lavet i Manchester og min aversion mod det konkurrerende firmahold.
Der synes – udenfor fodboldlægterne – at være en sjov “banter” mellem folk fra Manchester og Liverpool. Men måske ja, er humoren lidt mere til stede i Liverpool.
Enig, Jens. Torres virker for fornuftig til panisk at springe over borde efter en enkelt kikset sæson. Lykken kan vende hurtigt i fodbold. For 12 måneder siden spillede Liverpool det bedste bold på planeten, da de inden for få uger sendte 4 mål ind hos Man U, Chelsea, Real og Arsenal – krydret med 5 mod Aston Villa.
Omvendt kommer vi heller ikke udenom, at der skal ske noget ved direktionsbordene. Og her er det faktisk beroligende at de to amerikanere har fået tommelskruerne på af banken, så de skal finde £100 i løbet af sommeren. De vil sandsynligvis betyde at nye investeringer kommer – i øjeblikket tales der meget om et £110 bud fra den amerikansk baserede Rhone Group, som så vil få 40% af aktierne.
Dette vil i hvert fald blande kortene påny – selvom det stadig er hazard på høj plan. Helt konkret skulle det dog betyde at bygningen det nye stadion omsider begynder. Og efter hvad både Purslow og Benitez antyder, vil der faktisk også være en pose penge at købe for til sommer. Så alt er ikke nødvendigvis sort. Og hvem siger i øvrigt, at Liverpool ikke alligevel opnår 4.pladsen? Tottenham og Man Citys slutprogram er decideret skræmmende.
Lige til sidst: du spurgte til Manchester-turen, Jens. Man må bare indrømme at Old Trafford er et pragtfuldt stadion. Det overraskede mig dog, at den asiatiske indflydelse var så markant. Der ofte kører kinesiske reklamer på rullebanderne, og som pauseunderholdning var der en straffesparkskonkurrence mellem unge asiater. Har I andre oplevet lignende tendens til andre PL-kampe? Et tegn på, hvor fokuseret klubberne er på det asiatiske marked.
Men mens man kan misunde deres stadion (bortset fra The Kop, selvsagt), så misunder jeg på ingen måde deres tilhængere. Stemningen var i lange perioder meget død – ligesom kampen. Omvendt kunne man høre de tilrejsende kopites næsten hele tiden. Selvom de to byer er så ens på så mange måder, så synes der alligevel at være en afgørende væsensforskel. Som om at scousers har et mere lyst og humoristisk sind. En fandenivoldsk, men også let stolthed. Mens folk i Manchester synes at have en mere sammenbidt alvor. Folk er meget venlige i begge byer, og jeg oplever det givetvis med farvede briller, men er der andre der har konstateret en lignende konstrast mellem de to byer?
Som Nando har udtrykt det, vil han gerne være med til at skrive historie og genrejse Liverpool som engelsk mester. Fuldbyrdelsen af den udfordring vil være decideret banebrydende når/hvis den en dag lykkes, og stå historisk langt mere markant, end den allerede storvindende storklub, der tager sig endnu et par titler.
I Madrid – hos Real altså – vil Alonso/Arbeloa aldrig nogensinde opleve samme affektion fra det forkælede/blaserte publikum der, som den de fik på Merseyside, det om de så skulle vinde 3 mesterskaber/CL-trofæer i træk på Bernabeu. Den slags skal også tælle med i overvejelser; følelsen af at være noget helt specielt og personligt værdsat.
Iøvrigt er der stor mulighed for at Arby/Alonso’s sæson også ender uden nogetsomhelst, altså andet end en CL-deltagelse næste sæson, hvilket vil blive set som verdens undergang i deres nye klub, og sikkert afstedkommede endnu flere heftige jordskælv i klubben; ny træner igen igen igen igen, nye og endnu dyrere verdensstjerner, den slags dekadent skørlevned, som Real’s sprøde psyke er gearet til.
Du spørger om spillere på højt niveau der ikke spiller CL næste sæson. Hvad med Man City’s Carlos Tevez og Adebayor? Vil mene de passer den beskrivelse ok godt. Eller Mascherano, Torres, Gerrard og Reina. ELLER Pavlyuchenko, Kranjcar og Defoe, hvis du altså tror Spurs snubler mod enden. Konkurrencen er så hård nu i England, ikke alle kanoner vil kunne spille CL til august. Fra La Primera så? Hvad siger du til Kun Aguero, Forlan, Capel, Fabiano, Kanoute, Capdevilla, Senna? Ikke topspillere, smölle…? 😉
Slutteligt har du anderledes 100% ret i, at der SKAL ske noget fra LFC-side nu. MEN situationen/nødvndigheden er også kun til det. Og det er den manglende erkendelse, der undrede i Jacob Laursen’s ‘ekspertanalyse’. Liverpool har simpelthen ikke noget valg.
Jeg ved nu ikke om fortsat Europa League-deltagelse i foråret er bedre end ingen europæisk bold – det virker lidt som et kunstgreb at det skulle være bedre at ramme en tredieplads i sin pulje end at gå videre for så at ryge ud 🙂
Men mere vigtigt er vel, at Arbeloa og Xabi Alonso er godt på vej mod et mesterskab? Og dermed en ny chance i Champions League – og når vi taler europæisk fodbold er jeg sikker på at det mere er næste sæson end denne, der er i hans hoved nu.
Men nu jeg endelig fik hørt alt Laursen sagde helt tydeligt, så sagde han jo præcis det samme – at hvis klubben har ambitionerne, altså pengene, så er det den perfekte for ham fordi de passer så godt sammen på følelsesplanet som alle siger. Men lad klubben tale med tegnebogen, så får vi alle se det.
I alle fald gør man sig selv en bjørnetjeneste hvis man tror han holder for meget af klubben til at tage væk straks hvis den stagnerer mere end nu. Formentlig har han for meget respekt sine ex-fans til at tage til Madrid eller Man United, men han kunne da sagtens dukke op i Chelsea eller Barcelona, ubehageligt som det måtte lyde.
Kan nogen nævne en spiller på så højt niveau i Europa, der ikke ligger til at spille CL næste sæson? 😉
Smölle, glem ikke at mange faktisk tvivlede på Torres’ evner som absolut topspiller før han kom til Liverpool. Kan således huske, flere af de danske ‘fodboldeksperter’ var pænt forhåndsskeptiske, da Liverpool hentede ham i Atletico. Og selv Alex Ferguson udtalte, man i Manchester United havde valgt ikke at gå efter Torres i United, da han ikke var en god nok afslutter….!
Torres har da til nu været ekstrem god for Liverpool, men det går begge veje. Det er i Liverpool han – trods hidtil manglende trofæer og pt. minus CL-bold – er blomstret op og har banket de verdensstjernekvaliteter, selv en Jacob Laursen kan se, fast med LFC-røde syvtommersøm.
Du har naturligvis ret i, Torres kan blive tvunget til at gå, hvis f.eks. klubben bringer Lucas Leivas’ brødre ind i truppen eller lignende sportslige katastrofebeslutninger, men omvendt forekommer manden så glad – nærmest taknemmelig – for at være i Liverpool, at der vel skal en voldsom arrogance og mangel på handlekraft/fremdrift til at drive ham bort.
Ikke at de to amerikanske franchiseejere ikke mestrer så tvivlsomme kvaliteter, men de ved nok kun ret godt, at deres personlige profitmuligheder – både omkring et eventuelt salg af klub, samt gennem noget så håbløst gammeldags som sportslig succes – vil falde drastisk, såfremt klubbens største sportslige aktiv tvinges bort af amatørisme.
Så en status quo-situation i Liverpool virker ulogisk. Også fordi amerikanerne her til sommer forventes at skulle betale et smerteligt stort beløb af på det gigalån de tog for at kunne købe LFC. De bliver vel nu endelig nødt til at beslutte hvad de vil med Liverpool; sælge ud eller investere i at bygge op.
PS – Nej, Europe League-action synes måske ikke umiddelbart af så meget, men det er alligevel mere end Xabi Alonso og Arbeloa, der begge forlod Liverpool for the big time i Real Madrid, pt. har kørende for sig. Svært ikke også at tænke på lille Michael Owen, der også gav Liverpool op for Real Madrid’s storhed ‘for at vinde trofæer’.
Han vandt ikke et eneste, men kunne istedet 8-9 måneder efter sidde alene foran sit TV nede i Spanien og se Liverpool vinde Champions League i Istanbul – hvordan mon den smukke aften bekom ham, der øjensynligt havde følt sig for god til Anfield?! Hvad jeg siger er vel bare at lykken kan skifte så hurtigt i fodbold, og at den der tør stå ved sit hjerte en dag skal blive belønnet. Det ved Torres!
I øvrigt var jeg ved synet af overskriften sikker på at det handlede om Liverpool FC da de efter de flestes mening havde spillet en fremragende kamp mod Sunderland. Deres ‘Range Life’ for denne sæson 😉
Nu ikke skyde budbringeren, vel. I dette tilfælde Jacob Laursen.
Torres er jo tydeligt ekstremt frustreret. Han spiller i Europa League, han ser ud til nemt at kunne havne der næste sæson igen, og hans træner har lige meldt ud at der ikke er penge til de forstærkninger der skriges på.
Mon ikke Torres tænker præcis det Laursen siger mere end bare en gang imellem? Og hvis han ikke gør det endnu, mon ikke han så kommer til det hvis han løber rundt i Silkeborg og spiller europæisk fodbold til efteråret…? Lige meget hvor meget han så er ved at svømme over af den unikke røde klubånd og kærligheden til Verdens Bedste Fans osv.
mrbelpitt, hvordan var der så i Manchester?
Enig mht. Jacob Laursen, Rozzer. 6’eren er for god til ham! Generelt er tendensen til at automatisk gøre ex-fodboldspillere til ‘eksperter’ lidt af en pest efterhånden. Det er ikke småting af nonsens og direkte usandheder, der lires af.
Men men… dejlig kamp i går. Formen er på vej tilbage, skaderne væk. Så kommer spillet.
Off topic igen
Laursen, skal bare tie. Hans aversion mod Liverpool er velkendt. Dog skal det siges at jeg til tider i denne sæson, har tænkt for Fernandos bedste, at jeg godt kunne forstå hvis han smuttede. Så lidt perspektiv så jeg i succes for Liverpool.
Men heldigvis er (forhåbentlig) Torres en mand af ære, og han virker til at have omfavnet klubben og byen helhjertet, så mon ikke han bliver. Purslow har talt til truppen i sidste uge, og fortalt dem at fremtidsudsigterne var lysere end de blev gjort til, med eller uden CL bold. Det Dejlige Menneskes udtalelser, kom umiddelbart derefter og skal nok ses i det lys.
Ydermere ser det ud til at Masch og legenden Riena bliver, hvilket stemmer overens med den akse af spillere du har listet op.
Men, hvor ville jeg ønske at manageren tillod spillerne den frihed hver kamp. Hellere dø med støvlerne på.
Både den nye og den første Titus Andronicus plade er efter min mening forrygende.
“I never wanted to change the world, but I’m looking for a new New Jersey, because tramps like us, baby, we were born to die.”
Og så er Andronicus’ frontmand også til Pavement (og Silver Jews og the Walkmen etc):
http://titusandronicustheband.blogspot.com/2010/03/dreams-come-true.html
Et bud på de ti bedste Pavement sange:
#1 Gold Soundz
#2 In The Mouth A Desert
#3 Shady Lane
#4 Range Life
#5 Rattled By The Rush
#6 Trigger Cut / Wounded-Kite At :17
#7 Elevate Me Later
#8 Stereo
#9 Grounded
#10 Spit On A Stranger
De fire første Pavement plader er iøvrigt genudgivet i Special Editions med et hav af B-Sider,demoer og BBC-Sessions.
De kan varmt anbefales.
Titus Andronicus laver herlig musik, men deres frontmand synger konstant på den forkerte side af rent – og ulig Pavement synes jeg slet ikke det er charmerende.
OT: Læs fra Pitchforks anmeldelse af Titus Andronicus og lyt selv. Jens, det MÅ være dig. Jeg er rystet.
For stadium-rock inspiration, Titus Andronicus look no further than their home-state hero, paraphrasing Bruce Springsteen in the first song and name-checking him in the last. And while the central muse is obvious, there’s a full menu of influences on display. There’s the Hold Steady in its mythology of intoxication, the Pogues in its cathartic singalong gutter-punk, and Conor Oberst’s Desaparacidos in its brazen earnestness. There’s also the fatalistic fuck-all of early Replacements and the brutalist thrashing of east-coast hardcore in its violent instrumentation and apocalyptic worldview.
http://www.myspace.com/titusandronicus
Fornemt, Anders – kort og god introduktions-vejledning! Jeg har kun #1 stående her til nu…
Vermouth, nu behøver årstal jo ikke fortælle alt om egentlig ophavsret, nu de to har spillet sammen og sikkert har hinandens kassettedemoer liggende på loftet…
Rozzer, det gjorde godt i går, ja. Så smukt har spillet ikke flydt siden mod Portsmouth, den seneste kamp som dronen Lucas Leiva btw. heller ikke var med i. Så i aftes ‘fodboldekspert’ Jacob Laursen udtale i Verdens Bedste Fodbold på 6’eren, at Torres er alt for god til Liverpool og ikke bør spilde mere tid på Anfield. Okay, hvad ved Laursen da også om klubfølelse? LFC-holdet skal/bør/må hele vejen rundt netop løftes op til Torres/Reina/Agger/Gerrard/Mascherano-standard, ikke fortyndes ned til Lucas-niveau. Skæbnesvanger sommer forude, hvor vi vel endelig får se, hvad amerikanerne vil gøre ved deres haltende franchise-brand, den engang så løfterige fodboldklub Liverpool.
Pavements Bob Nastanovich var vist også Silver Jews medlem på deres tre-fire første plader. Samme var Bonnie Prince Billy for en kort stund.
http://www.undertoner.dk/2010/03/pavement-quarantine-the-past-the-best-of-pavement/
’Suffering Jukebox’ er fra 2008. Hvis det var blevet til en retssag, havde der vist ikke været tvivl om, hvem den ville være faldet ud til fordel for.
Her øjeblikkets favorit med Pavement:
http://www.youtube.com/watch?v=TMN6pZ1lh-Y&feature=related
Med albums er det jo nemt at lave en top 5, da de kun har lavet fem plader. Alle nævnt, ingen glemt 🙂
Album top 5:
1) Crooked Rain, Crooked Rain (1994)
Pladen der bl.a. rummer “Range Life” og som var første skridt væk fra lofi-lyden. “Cut Your Hair” var indie-hittet. Alt i alt en helt fornøjelig samling numre.
2) Slanted and Enchanted (1992)
Debutpladen og introduktionen til skævt, slacket lofi fra et legesygt band. Navnet er i øvrigt en reference til en tegneserie lavet af David Berman (Silver Jews) som har været nævnt tidligere. “Summer Babe” er standout-tracket, men hele møllen er glimrende.
3) Brighten the Corners (1997)
Hvad der vel egentlig er det tætteste på et reelt gennembrud for bandet (og alligevel langt fra hovedstrømmen). Stephen Malkmus er ene sangskriver på næsten alt materialet her. “Stereo” er et highlight.
4) Wowee Zowee (1995)
Deres mest spraglede output med hele 18 numre (kun én mere end Aftenland Express). Virker som en opsamling af løse idéer, men det er melodiøst, opfindsomt og sjovt.
5) Terror Twilight (1999)
Deres svageste og mest straigte plade. Man kan mærke et træt band, hvor Malkmus’ sangskrivning har taget over, og bandets legesyge er på vej ud i kulissen. I øvrigt optaget af Nigel Godrich. Snart efter stoppede bandet, og Malkmus gik solo.
http://i42.tinypic.com/b8vbli.gif
Jens, uden mysteriet Lucas spillede vi sæsonen bedste kamp igår. Vi var decideret en fornøjelse at se på, og jeg kan ikke huske hvornår vi har været det sidst. Det Dejlige Menneske har desuden på sin egen personlige side, proklameret at han ingen steder skal. Mine følelser for den mand, når stormfulde højder.
Det anede vi ikke, Vermouth – vildt. Var ‘Range Life’ som fortjent blevet et verdenshit, kunne retssagen hurtigt have rullet om, hvem af de to hovedmænd der først var kommet op med de der gyldne akkorder og det der tilbagelænede beat…
Anders (eller hvem andre der er godt inde i Pavement-sagerne): giv os gerne en top-5 over bedste Pavement-albums, samt en over favorit Pavement-sange…
I øvrigt en totalt håbløs opsamling, men sådan er det vel, når man prøver at omfavne 10 år med vidt forskellig lyd og produktionsforhold (tænk hvis man prøvede selvsamme med Sebadoh).
Samme triste tilfælde gælder i øvrigt Guided by Voices.
Men så er det jo godt, at man ser stort på den slags og holder sig til studiealbummene.
Jeg tror i alt fald ikke, at nævnte opsamlinger vinder nye fans.
Stephen Malkmus var i en længere periode fuldgyldigt medlem af Silver Jews.