Dem som forsvandt

Kent, der efterhånden må siges at være savnet, blev nævnt i en kommentar her nedenfor. Næsten præcis 5 år siden det svensk-finske band premierede Vapen & Ammunition med 2 koncerter i Store Vega. Meget fine aftener med specielt Sami Sirviö i hoved- og helterolle på sin Gibson Les Paul. Synd Kent er blevet så store, de praktisk talt aldrig spiller shows længere – fame, fame, fatal fame can play hideous tricks on the brain, som en vis engelsk popstjerne engang sang det. Mew var iøvrigt support på begge de koncerter, hvoraf nummer to, da premierenerver havde lagt sig, var en killer. 3 år senere gentog man tricket med at tage til Köpenhamn og live-debutere ny plade, da Du & Jag Döden skulle sendes afsted på stor – Wigwam-inspireret? – telt-tour i Norden. Igen her var anden aften klart bedre end første – må være en lektie at lære der for en og anden! Kent er lige nu igang med færdiggørelse af ny plade i Stockholm, iøvrigt med danske Jon Schumann som the producer. Hvor små odds er der mon på tourstart i Store Vega engang til efteråret?

6 tanker om “Dem som forsvandt”

  1. Kent til Store Vega kan jeg klart tilslutte mig!

    Måske som dobbeltkoncert med Hr. Unmack?

  2. lyder nice med en ny plade på trapperne…. hører til den kreds der har savnet nyt fra dem.
    godt være man ovenpå denne nyhed skulle tage et genhør med dem på anlægget.

  3. Uha Smølle “Romeo återvändar ensam” er én af favoriterne hos undertegnet! Bliver mere end spændende at følge, hvad retning Kent danser imod på den kommende plade

  4. Det var skægt, den alternative udgave havde jeg helt misset – den er her, for de nysgerrige:

    http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/index.php?s=döden

    Mener du stadig to år senere, Jens, at ‘Järnspöken’ og ‘Rosor & Palmblad’ er mislykkede? De er jo dånende! Skulle jeg sende to ud for at få plads til de sange der røg over som b-sider, ville det snarere være ‘Du var min armé’, der aldrig rigtig starter, og ‘Romeo återvändar ensam’, der lyder foruroligende som The Mission 😉

  5. Jeg er – mildt sagt – meget begejstret for Kent. Har været det siden en aften i 1997 (cirka – ved at en af bloggens forfattere var der, så han kan måske præcisere?)hvor Kent og DAD (!) spillede ved Kronborg i Helsingør.

    Men jeg har med en undtagelse savnet det Kent som jeg holder af siden V&A. Bryder mig ikke om DOJD. Efter min mening er den kedelig, og meget lidt udfordrende. Den ene undtagelse er selvfølgelig H&S EP´en som jeg synes store giver forhåbninger om at se Kent tilbage i topform.

    Var også til Mew/Kent dengang i Vega, og det jeg, udover koncerten, husker mest er hvor mange som stod i baren mens Mew var på….

  6. Var selv i Göteborg via Frederikshavn, for at se Kent på telttouren i forbindelse med mesterværket Du og Jeg døden (Har faktisk lavet din version af DOJD på Itunes Jens, den er uovertruffen) og sikke en oplevelse det var. At se Kent på hjemmebane i svensken, var en tid jeg vil mindes tilbage med glæde. Også fordi Kent de sidste år, er kommet til at betyde mere og mere for mig – Så ja, de er savnet Jens.

    På Kents hjemmeside, svarer Jocke og Co. på spørgsmål fra Kent supportere, og Jocke har bekræftet at de runder Danmark på den kommende tour – Her er én der håber på at de inkluderer Aalborg (igen), men chancerne er nok minimale.

Skriv et svar