Den umulige fodboldsang

En af de bedste ting omkring, at Morten Olsen’s Danmark ikke formåede en ellers på papiret absolut overkommelig kvalifikation til EM i Frankrig, er vel, at vi danskere nu slipper for den obligatoriske tåkrummende officielle landsholdssang, der pr. tradition sender Danmark afsted til en slutrunde. Ikke samme held for stakkels Wales, hvis anderledes fodboldmæssige evner har bragt waliserne i den situation, hvor de nu må stå model til følgende absolutte lavpunkt af en fodboldsang, skrevet og udført af lokale Manic Street Preachers. Og nej, at dømme udfra de følgende minutters pinagtighed, er det sgu’ efterhånden ikke kun stakkels Manics-Richie som er stendød; det er hele fucking bandet. Hør selv…

4 tanker om “Den umulige fodboldsang”

  1. Var der ikke Don’t come home too soon – lidt humoritstisk i stedet for storladent til Skotland i 1998, og så er der jo: For evigt, for altid – aldrig skrevet specifikt til en fodboldbegivenhed, men en lang kærlighedserklæring til forsangerens danske favorithold, en kærlighed så stærk, at Viborg FF begyndte at score den ene gang efter den anden, når nummeret blev spillet i radioen

  2. Er der nogensinde blevet indspillet en fodboldsang, der var til at holde ud at høre mere end én gang? Jeg mindes med udelt gru en sang med Echo and The Bunnymen – og Spice Girls.

  3. Elendigt! Jeg synes deres forrige plade ‘Futurology’ havde nogle knasfine øjeblikke, men det her er at tage jeg ved ikke hvor mange skridt baglæns. Generelt synes jeg at denne slags lejlighedssange altid ender som noget markværk.

Skriv et svar