Rozzer, en af denne sides nordjyske brugere, var i går aftes tilstede på Anfield Road, hvor han i høj larm og sidelæns regn kunne opleve Liverpool falde unødvendigt tilbage og smide en ellers sen Steven Gerrard-skabt føring bort. I relief står den megen snak om et mesterskab, der ikke kommer til at ske, sådan som tingene udvikler sig nu. For dårligt spil og alt for mange mange negative historier omkring LFC trækker ned. Værst af det hele en træner, der virker tabt for mental balance og lige nu synes at sætte egen position højere end nødvendig ro omkring sit hold. Noget må ske, men hvad? På søndag møder Liverpool igen Everton på Anfield, denne gang i FA-cup’en. Efter i går vil udeholdet nok se mest frem til den kamp.
Også et forsigtigt COYS herfra. Det var en grim, ydmygende aften i det mørke Nordengland. Jeg er ked af at skulle sige det om mine favoritter, men de har i den grad ikke fortjent en tur til Wembley ovenpå den præstation. Følelsen er noget anderledes end sidste år, hvor spillere og fans gik bersærk ovenpå 5-1 sejren i semifinalen på White Hart Lane mod Arsenal.
Men for fanden… en finale på Wembley er en finale på Wembley (selv i den lille pokalturnering)!
12 minutter igen og Burnley spiller på det nærmeste Spurs ud af banen. For pokker det er grimt at være Spurs-supporter i denne sæson. ÆV! Håber det bedste.. Come On You Spurs
Fantastisk at få beretning så direkte derovre fra, Rozzer! 😀
Giftstoffer? Fish & chips med salt ‘n vinegar er sundt.
“The City is all ours” blev sunget fra The Kop, da Steven Gerrard smukt bragte Liverpool foran. Desværre, var det de – ikke så langt – medrejsende Evertonians, der på respektfremkaldende vis, sang ovennævnte højt og stolt,efter de endte 92 minutter.
Før dette, havde sidelæns slud og regn akkompagneret et meget nervøst Liverpool hold, der igen spillede langt under niveau. Alt for mange faldt igennem. Og mesterskabs ligende klasse var der meget langt fra.
Også på The Kop, hvor jeg sad (stod) var der en nervøs stemning og vilje. De første 10 min, var hæsblæsende, men ellers var der en afventende skepsis fra tribunerne. Alt for megen fokus, havde igen været på interne forhold i klubben, og også megen af snakken i Liverpool, på pubber, i taxier, i sundhedsskadelige morgencafterier gik på dette.
Også weekendens resultater, havde lagt pres på os. Et pres, vi pt. slet ikke kan honorere.
Næste onsdags PL kamp mod Wigan, ses der frem til med nervøsitet, for det jeg så i direkte fra The Kop i går, var slet ikke godt nok. De kan starte med at revanchere sig på søndag.
Men ellers var turen, som altid, en oplevelse. Purkens værelse og klædeskab er blevet fyldt op. Og for undertegnet, skal løbeskoene igen smage asfalt, efter en lettere sundhedsskadelig indtagelse af diverse “giftstoffer”
Den udlingning var tæt på at koste min fjernbetjening livet!! Tænk at i fem kampe lå resultatet til fordel for Liverpoollangt inde i anden halvleg og så ja endte alt modsat. Det er sgu da ubegribeligt.
Den dans I danser med United, har vi – Chelsea – lidt danset med jer de sidste par måneder. hver gang vi havde chancen for at rykke forbi jer dummede vi os. Vi kunne have sat både jer og United, havde vi bare holdt niveau i halvdelen af de kampe… men nej.
det ville være for meget, hvis United sætter os begge nu. ville alt for ulideligt.