Jens har skrevet en del her på det seneste, ikke om racisme i fodbold, men om anklager for racisme.
Et endnu mere ømtåleligt problem i fodbold – og det ikke kun i England – er homofobien. Denne blogs læsere vil formodentlig nemt kunne nævne en hel del musikere, der er bøsser, lesbiske, biseksuelle eller transkønnede og helt åbne om deres seksuelle identitet. Men jeg tvivler stærkt på, at nogen her kan nævne bare én fodboldspiller på eliteplan, der er åben bøsse (ud over den svenske spiller Anton Hysen, hvis far i øvrigt spillede for Liverpool). Statistisk set må der være nogen af dem. Nogle af denne blogs læsere kan sikkert slå forstanden fra og komme med en stenalderbemærknng her eller gentage et automatforsvar for tingenes tilstand.
Men lad hellere være med det. Den ugandiske fodboldskribent Musa Okwonga har et interessant og samtidig forstemmende indlæg i The Independent om den homofobi, man ikke engang tør tale om, endsige konfrontere. Den kroniske frygt for at være den første fodboldspiller til at springe ud som bøsse stammer formodentlig for en frygt for at blive udstødt og hånet ned i helvede af “fans”; den triste historie om Justin Fashanu, der ikke bare var sort men også åben bøsse og endte med at begå selvmord, skræmmer.
Kampen for accept skal føres af alle, også os, der er almindelige kedelige heteroer, og den varer desværre et godt stykke mere end 2 gange 45 minutter plus tillægstid.
Og professionelle, biseksuelle fodboldspillere findes! Jeg har da været sammen med en… Men trist, at der skal være så meget tabu omkring det.
Sheringham – med hensyn til deres akademispillere kan vi kun være enige, der er ingen andre end klubberne til at opdrage spillerne. Så her er udfordringen ikke at ansætte en Cantona eller lige frem Vinnie Jones
Jeg havde mere mere de “voksne” spillere i tankerne da jeg skrev tidligere.
Erling – både og … jeg synes de skal påtage sig et ansvar … engelske klubber har spillere på deres akademier ned til 6-7 år – hvis de ikke skal være med til at opdrage dem – hvem skal så ? Det er sikkert bare mig der er ved at være gammel, og hellere vil se gode drenge spille fair fodbold med respekt for modstanderen, end nogle gadedrenge med pomadehår og tatoveringer, som hellere vil slås og kalde hinanden øgenavne 😉
Sheringham – mener du at klubberne skal opdrage spillerene til at være rollemodeller?
Og så var det i øvrigt ikke homofobi, kulturministeren var så tilsyneladende ligeglad med – men racisme i form af racistiske udtalelser.
Fodbold er ikke en subkultur, hvis man ved en subkultur forstår en kultur, der skiller sig ud fra samfundets dominerende kultur. Jeg er vis på at der er en hel del bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede, der interesserer sig for fodbold (jeg kan selv komme i tanke om flere). Men fodbolden udgør et afgrænset normsæt og er så i det mindste en delkultur. Den store styrke ved fodbolden er, at den går på tværs af alder, etnisk tilknytning og andre markører – gid man dog ville tage dette alvorligt også mht. seksuel orientering (og køn).
Og når man tænker på, hvor store økonomiske interesser der efterhånden er bag fodbold og på hvordan andre virksomheder er aktivt engagerede i LGBT-området, synes jeg, det er ekstra beskæmmende, at fodboldverdenen er så underligt reaktionær.
Erling, selvfølgelig skal de have lov til at være mennesker -men man kunne ønske at klubberne tog et større ansvar og tænkte på at deres dyre drenge fakstisk er rollemodeller for den næste generation – og at det måske kunne give en helt del goodwill hvis de også var mennesker med rigtige værdier og holdninger. Det at se en topspiller besøge syge børn og stille op til velgørenhed for ugen efter at gå besærk på en natklub eller lignende, det er sku da tomt …
Givet er det i hvert fald, hvor det ikke længere er et problem for musikere, kunstnere, ja endda politikere og enddog også visse erhvervsfolk, virker fodboldverdenen utrolig konservativ. Ganske tankevækkende, at jeg ikke kan mindes en eneste dansk fodboldspiller gennem cirka 25-30 år, som udadtil har været erklæret bøsse eller biseksuel.
Sheringham – skal fodboldspillerene ikke have lov til at være mennesker.
Spillerene burde bedømmes for deres præstationer på banen og ikke alt det der er uden om.
Det ville klubberne nok også ønske da de så kunne forholde sig udelukkende til fodbold og ikke skulle straffe spillere med kæmpebøder for at skræmme andre spillere mod at “træde ved siden af”
Fodbold er trods alt kun et spil 🙂
Prøv at forestille jer at de største klubber tog et ansvar, og sendte nogle klare signaler for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, ikke kun i forbindelse med homofobi eller racisme, men for hvordan deres deres spillere agerer på banen og på hvad der er god opførsel på tribunerne. Det kunne klæde dem at være lidt proaktive, opdragende og både på egne spillere, men også på samfundet generelt – chancerne for at ungdommen lytter er vel til stede ?
Nu er fodbolden jo netop ikke nogen subkultur, men trækker folk fra overalt i samfundet, og derfor er homofobi vel desværre også repræsenteret i fodbold.
Skal ikke kunne udtale mig om rugby, men det lyder positivt at en tidligere anfører ikke er faldet i popularitet efter at have åbnet op om sin seksualitet. Gad vide om det samme havde været tilfældet, hvis han stadig var aktiv indenfor rugby?
Kom sportens minister iøvrigt ikke uheldigt fra start for nylig, netop med en noget politisk ukorrekt udtalelse om homofobi i fodbold – eller tager jeg fejl?
Men det er nu lidt ureflekteret at sige at “sådan er samfundet”. Homofobien er snarere et kendetegn for bestemte subkulturer, og det er her, den skal udfordres. Det er påfaldende, at tingenes tilstand er anderledes i rugby. Da den tidligere walisiske anfører Gareth Thomas sprang ud som bøsse, faldt hans popularitet ikke. I København er der endda en rugbyklub (Out & About), hvor mange af spillerne er åbne bøsser.
En lignende homofobi gør sig i musikverdenen gældende i metal, og her kan det (uanset hvad jeg ellers synes om Judas Priest) kun kalde på stor respekt at Rob Halford sprang ud som bøsse.
Det er måske for meget at håbe det, men sportens minister herhjemme er jo faktisk også bøsse. Ham tør DBU vel ikke sidde overhørig, så han må da kunne gøre sin indflydelse gældende?
Hørt, Webmaster. Men vi må huske at fodbold ikke er en isoleret verden i sig selv, men et spejlbillede af samfundet omkring den. Og så længe tolerancen der halter efter – og det ved gud den gør – vil laveste fællesnævner ofte komme til udtryk på fodboldbaner og stadions. Det er en lang hård kamp.
Homofobien trives også blandt fans, har altid følt det forstemmende, når der lyder et “Bøsserne fra Vestegnen” fra en del på Nedre C, hvor jeg selv opholder mig engang imellem. Dem der råber er ikke nødvendigvis anti-homoseksuelle, men synes måske bare, det hører med i sportens verden. Men nej, ingen fornuftig ville jo råbe “Jøderne fra Vestegnen” eller “Perkerne fra Vestegnen”, men at være bøsse er åbenbart stadig et acceptabelt skældsord