…og Love Shop var i Glassalen i den lukkede have Tivoli, for at modtage IFPI’s Ærespris af Peter AG og Anders Breinholt. Sidstnævnte havde en skarp aften som gennemgående vært ved et uddelingsshow, hvis underholdningsværdi kun er steget siden de ‘store’ TV-transmitterede år i Forum. Hele seancen sluttede med LS på scenen, første optræden i den sammenhæng siden ‘Øjne Jeg Aldrig Har Set’ i Bella-Centret, DMA/Grammy årgang 1991! Her lørdag aftens ‘setliste’:
Alle Har En Drøm At Befri
Love Goes On Forever
Kræmmersjæl
© Sara Galbiati/Politiken – En døende Hurricane Gilbert og Håkan i Vega.
Og søndag til Håkan Hellström i Store Vega, hvor hovedpersonen spillede et smukt og som altid engageret show, med en noget mere voksen og tilbageholdende setliste end vanligt. Han er med årene gået fra at synge opsigtsvækkende off-key til nu, at være den fuldbårne sanger, der arbejder med frasering, nuancer og mikrofonteknik. Lyder den beskrivelse kedelig er det en fejl, for Håkan og hans sejlende sømænd løftede Vega’s gulv op fra grå søndag til et så specielt sted, hvor enhver blev kommunikeret til, som var han/hun Håkan’s bedste, nærmeste, tætteste ven. Det mestrer han med sin vindende person og et voksende bagkatalog, der i Vega mønstrede en imponerende setliste af fejlfri sange. Showet sluttede sent, da et udspillet band forsvandt bagud, mens Håkan selv blev stående inde forrest på scenen, snakkende med sine mange svenske tilhængere, der – helt som ham selv – bare ikke kunne få nok. Fantastisk.
Explodera batteria: Atleti’s El Kun har knockoutet Barcelona 4-3 søndag aften.
Nå ja, pastoren himself går jo også under et andet navn. Det havde jeg helt glemt 🙂
Der er heldigvis stadig mange HH’er derude.
Jeg troede, at der kun var en HH – og han er ikke svensker, men absolut også ved at være moden herre…:-)
Ja det var en forrygende koncert. HH har virkelig forbedret sin vokal og fremstår meget mere moden – uden på nogen måde at virke mæt eller kedelig. Og hvilket band!
Koncerten blev optaget, så man kan håbe på, at der vil blive medtaget numre fra koncerten på en kommende live-koncert DVD/CD. Der var mange højdepunkter. F.eks. fremstod Hurricane Gilbert helt fantastisk.
Jeg tror i øvrigt aldrig jeg har set på mange forskellige t-shirts til salg før/efter en koncert. HH overgår Depeche Mode og U2 og det siger ikke så lidt 😉
Men jeg ville dog gerne have byttet bare 5 minutter af al den velmenende snik snak der var med Ramlar eller Atombomb fra debuten.
Yes, Håkan var i sit es!
Det var ellers lidt af en udfordring, han stod overfor. Et søndagspublikum. Oppe foran dansede svenskerne rundt, som var det prime time lørdag aften. Lidt længere tilbage var der mere dødvande, og vi skulle faktisk helt frem til “Känn ingen sorg…” (til sidst i settet) og selvfølgelig “Kom igen Lena”, før alle kom med.
Hellström gjorde alt, hvad han kunne, og han gjorde det godt.
Men det skal lige fremhæves, som Jens også gør, at han havde en større andel af afdæmpede numre, end han tidligere har haft. Når det fungerede, lød det svenske E-street-band sgu’ godt. Når det ikke gjorde, kammede saxofonen lidt for meget over i Curtis Stigers (undskyld, men DET var min umiddelbare association).
Men når der gik mere uptempo i den, så var det fedt, og så var det lige pludselig ikke længere søndag i éns hoved.
Alt i alt en god aften, og jeg glæder mig til at se bandet igen til sommer på Roskilde.
Og ja, Håkan synger bedre og bedre og mere og mere tonerent – selvfølgelig fortsat med masser af den sjaskcharmerende svenske klang.