Det var herfra han kom

Fra overlegne ‘Jubilee Street’ på karrieremesterværket Push the Sky Away, der udkom i februar 2013. Fredag udsender Nick Cave sammen med sine The Bad Seeds sit nye album Skeleton Tree, der på forhånd har vakt stor genlyd grundet de tragiske familieomstændigheder, det er blevet til under. Vil den sorgramte Cave her igen kunne sno hele rockverdenens forudsigelighed om sin lillefinger og tage os alle et forunderligt sted hen, vi ikke vidste eksisterede? Svært at tro på det mirakel fra sidst igen, men spændende er det sgu. Har haft pladen liggende her hele torsdagen, men ikke villet høre et sekund af den, da jeg har billetter til One More Time With Feeling, som bør ses med åbent sind uden nogen forhørt viden om musikkens tilstand, retning og indhold. Det har ikke været nemt, men her torsdag aften kl. 19.35 er jeg glad for at frsitelsen blev modstået. Vi ses på den anden side, hvor ‘Jubilee Street’ er blevet fortid, afløst af det nye…

11 tanker om “Det var herfra han kom”

  1. Ærgerlig information at få, dagen efter man har siddet med løbende tårer til Distant Sky bag de tykke 3D briller. Der er næppe nogen tvivl om at knægtens inspiration til LSD er kommet hjemmefra, at han har villet leve op til faderens ungdom, eller hvad ved jeg. Informationen om at NC decideret har stopfodret børnene med stoffer, er hvis den er korrekt, nok til at gøre mit for hold til NC iskoldt. øv.

  2. tiøren: fyld din søn med sprut, smøger og stoffer fra de er 11 år og lad være med at blive forundret over, at han falder udover en skrænt efter at have indtaget LSD som 15 årig

  3. til kermit

    ikke ment som troll. ment som nuancering af et menneske, der i medierne får entydig medlidenhed.

  4. Ja, vi er vist nogle Prins Knud’er, som ikke er helt så skarpe, som andre. Jeg tror, der er en pointe, som skal skæres ud i pap for os, der ikke kører på de hurtigste knallerter i havnen 😉

  5. Sorry, kan ikke se tiøren i Wengerknows. Håber det bare er et ualmindeligt dårligt Troll indlæg.

  6. hulemanden

    jeg kan desværre ikke høre nick cave uden at tænke tre-fire år tilbage. og da slet ikke efter sønnens død.
    dengang lavede jeg, sammen med en fotograf, en interviewserie hvor vi fulgte et band een hel dag under en koncert. vi fik ret så uventet også lov til at følge nick cave. fedt og fantastisk. troede vi.
    vi fik at vide, at vi skulle holde vores kæft hele dagen. først efter koncerten ville mesteren sige ord. fint og fedt. the artist – i øvrigt i gule joggingbukser under lydprøven hvor han havde erstattet den rigtige tekst med sætninger som “i want young pussy” og “fuck fuck fuck”. fair og finurligt.
    inden koncerten fik vi også et indblik backstage. og der begyndte det for alvor at blive patetisk. tvillinge-drengene var der. de har vel været en 11 12 år dengang. de sad og røg smøger som farmand tændte. senere skiftede de dem så ud med joints og endnu senere fortalte farmand stolt, hvordan den ene drømte om at dø af en overdosis inden, han var 18. farmands drenge.
    cave og resten af bandet havde en pornofilm kørende – af den virkelig gustne, albanske amatøragtige slags. mens familiemedlemmer vadede ind og ud af rummet. de drakt et eller andet skodportvin, og de havde alle et stort glas mælk stående ved siden af, som de frekventerede efter hvert glas sprit. for at deres gamle dårlige maver kunne klare mosten. nå, dem om det.
    koncerten var fornem og fed.
    bagefter blev der så linet op på en bænk – bogstaveligt talt. værsgo at snus. nej tak fra mig – og så kunne Cave slet ikke tage mig nervøs. fornemmelsen af at have pikken oppe i verdens bedste røv kom ikke i nærheden af fornemmelsen af det her shit. og han vidste det, for han bedyrede selv, at han jo trods alt havde haft sin oppe i kylie. lyttede det lige igennem igen i går, for diktafonen fik det hele. og den var sgu god nok.
    resten var ren vrøvl – prøvede at skrive et interview sammen derhjemme med reportageelementer, men der var strenge regler for godkendelse, og de stregede stort set alt ud – bagmændene.
    kan lige nu kun se de stakkels tvillinger foran mig. jeg ved ikke hvem af dem fra dengang, der nu er død, men for fanden hvor er det da tragisk. og jeg skulle for helvede da også være styrtet ned til kommunen og indberettet den måde at behandle børn på. for det var sgu børn der fik ild til smøger og joints sendt videre af legende farmand.
    men kan alt det ikke være ligegyldig i forhold til musikken. måske. flere andre bands skuffede også, men de lod da i det mindste børnene blive hjemme.
    havde bare lyst til at fortælle en anden side af den historie, som cave selv rejser rundt med i disse dage. selvfølgelig savner han sin søn sindssygt, men jeg håber sgu også at samvittigheden er lige så sort som sangene.

  7. Er lige kommet hjem fra Worthing, hvor jeg så den – i 3D!? Den var fandme god – og glæder mig til at vågne i morgen tidlig og høre den nye musik igen.

Skriv et svar