Vi sender tanker mod øst, til de af jer, som i aften skal opleve Depeche Mode-fænomenet på Århus Atletion (yes, det vi andre knap så fint kalder Århus Stadion). Rapporter ude fra verden tyder på et band i topform, så vi ønsker stor fornøjelse på den her lovende dag, hvor ikke engang vejret har tænkt sig at spænde ben. Setlisten er mere hitorienteret end i vinter – jo, det kan lade sig gøre! – bl.a. er Stripped, en af de mest klassiske DM-singler, nu igen med.
Apropos singler, så er der tre aktuelle af slagsen, som spilles meget her lige nu:
Muse – “Supermassive Black Hole”
Godt nyt for alle der troede at regulær falset-sang var blevet slået nådesløst ihjel af Prince, Mek Pek og Kasper Winding. For Muse er tilbage i genren med et mægtigt nummer om uhm…. smeltende gletschere bag nattens mørke og superstjerner der bliver suget ind i det “supermassive”!?! Ved endnu ikke hvad man kan få ud af det, men heldigvis er toner og lyd så meget mere umiddelbart givende. Muse formår lidt a la Placebo at forære en foruroligende smuk, lettere presset paranoiastemning af fred og masser af fare. Randen af hysteri fotograferet og sat i ramme. Et sammenstyrtende univers i en lille top-single.
Morrissey – “The Youngest Was The Most Loved”
En af de bedste sange fra Ringleader, her med 2 glimrende ekstraspor, “Ganglord” og postpunkbandet Magazine’s fine “Song From Under The Floorboards”. Sidstnævnte med meget Morrissey’ske åbningord: “I am angry, I am ill and I’m as ugly sin / I don’t know what keeps me alive and kicking”. Av!
The Raconteurs – “Steady As She Goes”
Rider ikke White Stripes-toget. Faktisk købte jeg hovedsageligt albummet med amerikanske Von Bondies, efter at deres sanger havde været i direkte slagsmål med WS’s Jack White. Tænkte så måtte de altså være gode, Von Bondies. Men man skal ikke fornægte kvalitet, og debutsinglen med Jack White’s fritidsprojekt The Raconteurs rammer bulls eye i den glemte kategori power pop. Stramt tilbageholdt vers, melodisk forløsende distortion-omkvæd, som i den klassiske Pixies/Nirvana-formel. Hele Raconteurs-albummet er for Led Zep-orienteret til disse sarte ører, men singlen er 1-3-3-4-perfekt.
Det var langt bedre end koncerten i Parken. Jeg fik min Nothing’s Impossible og ikke mindst Photograpic. Dave var i topform og jeg var glad da jeg gik derfra… (jublende glad)
Jeg er enig med aakjaer.
Udmærket koncert og for mig en langt bedre oplevelse end i Parken i vinter.
Sætlisten var forbedret på de svageste punkter, og det var fedt at høre Martin Gore fremføre en guitarversion af Leave In Silence. Mohair – en ung og charmerende kvartet fra Watford – og Raveonettes leverede den perfekte opvarmning.
Efter kontrakten med J.Lindeberg, må vi dog konstatere, at er det definitivt slut med Dave i overkrop.
Hvad siger I?
Intro
A Pain That I’m Used To
A Question Of Time
Suffer Well
Precious
Walking In My Shoes
Stripped
Home
It Doesn’t Matter Two
In Your Room
Nothing’s Impossible
John The Revelator
I Feel You
Behind The Wheel
World In My Eyes
Personal Jesus
Enjoy The Silence
———–
Leave In Silence
Photographic
Never Let Me Down Again
Jep, efter vel omkring 15 koncerter her i weekenden på Spot er jeg klar igen til det, der i min verden stadig hedder Århus Stadion. Og ja – de seneste sætlister ser spændende ud.
Der er ikke noget, der hedder Atletion længere. Vi skifter nemlig navn på stadion ligeså ofte som vi skifter direktør. I år hedder det NRGi Park.
… og jeg vil gå forventningsfuldt derud i min hvide trøje som så mange gange før, som altid med store forventninger på trods af tidligere tiders skuffelser og frustrationer …
… AGF vil rykke op igen, og I Just Can’t Get Enough har tilsyneladende forladt sætlisten …
Alt vil blive godt igen …
VH1’s Then & Now havde en nådesløs overgang fra Girlfriend in a Coma til You Have Killed Me. Lidt vel langt mellem de gode melodier på Ringleader?
Gode melodier er der til gengæld masser af på Brendan Bensons to seneste albums – kan varmt anbefales (har ikke hørt det første).
God DM koncert til de heldige!
Ja jeg glæder mig så hurtigt jeg kan. Det er endelig blevet tid til storhed. I skoven, hvor Århus Stadion ligger, har lyden af hamren og banken de seneste dage forplantet sig. Litervis af den gode Ceres er kørt ind, og mon ikke det i løbet af dagen er muligt at høre en lille lydprøve.
Engelske Mohair er i øvrigt i sidste øjeblik føjet til planen – de skal høres. Raveonettes skal overståes, og så komme højdepunktet. Det største der i mange år er sket på GF Park, faktisk skal man vel helt tilbage til 1997 for at finde noget større. Jo, Århus er i den grad klar til en Black Celebration!
Yep..Jeg tanker også op nu med en Itunes playliste bestående af Depeche Mode….Det bliver stort at indtage 1 div århus på krykker – Men der skal mere til for at holde mig væk fra Gahan og Co.
Btw Jens..Ved ikke om du har set den dok omhandlende Mozzer fra en 4 år siden der hedder “The Importance Of Being Morrissey” – hvis ikke sender jeg dig lige et link..http://www.youtube.com/watch?v=V-rY9WowlCg&search=morrissey
… Tak Jens. Jeg ærger mig endnu mere, nu hvor du skriver om Muse, at det ikke blev dem, der opvarmer i aften. Men nu er det selvfølgelig DM, vi kommer for at høre. Og iiih, hvor jeg glæder mig – specielt hvor set-listen ser lidt anderledes ud!