Drøm med Springsteen

High Hopes er titlen på en single der udsendes med Bruce Springsteen i dag, men sandelig også på hans nye album, der ifølge iTunes udsendes 14. januar 2014. Albummet indeholder nye numre, men også nye versioner af sange, Springsteen tidligere har indspillet eller haft med rundt live, som ‘Dream Baby Dream’, ‘American Skin (41 Shots)’ og ‘The Ghost Of Tom Joad’. Formoder dog at titlen ‘Harry’s Place’ på tracklisten herunder ikke er en omskrivning af mandens egen ‘Mary’s Place’. Således løber High Hopes:

High Hopes
Harry’s Place
American Skin (41 Shots)
Just Like Fire Would
Down In The Hole
Heaven’s Wall
Frankie Fell In Love
This Is Your Sword
Hunter Of Invisible Game
The Ghost of Tom Joad
The Wall
Dream Baby Dream

2 tanker om “Drøm med Springsteen”

  1. Hvadsomhelst der kan sende ham og The E Street Band på landevejen – hvor deres fælles styrke anderledes stadig kommer til udtryk – er fint med mig. Seneste Wrecking Ball var absolut heller ikke af det stof drømmeplader er gjort af.

  2. Harry’s Place er såmænd et outtake fra ‘The Rising’, så enhver kan gøre sig sine tanker om hvilke skjulte skatte, det nummer gemmer på, og som verden først er blevet klar til nu…

    Der skal på forhånd undskyldes for det rodede indtryk nedenfor, men en overfladisk vurdering af tracklisten fører herfra til et spørgsmål om den kommende Springsteen-langspillers nødvendighed:
    Ovennævnte Harry’s Place, en gen-indspilning af The Ghost of Tom Joad – givetvis i en gnistrende elektrisk version med Tommy Morello, men den kender vi jo allerede fra live-versionen på Wrecking Ball 10”-vinylen og før det endda på en digital EP fra Magic-turnéen… Ironisk nok var titelnummeret til 2012s Wrecking Ball også genbrug.
    Hertil kommer Dream Baby Deam, som – al dens skønhed ufortalt – er kendt stof.
    High Hopes? En ny version, men det altså alfarvej, der vil noget.
    American Skin (41 Shots), da? Utvivlsomt valgt som en stærk social kommentar til Travyon Martin-sagen med al den samvittighed og vægt, Springsteen kan lægge i sådan en kommentar (den er betragtelig – samvittigheden og vægten), men musikalsk pirrer den ikke just.

    Quo vadis, Mr. Springsteen?

Skriv et svar