En dame vender tilbage

dameshirley

Jeg fik først dette album i går, så det er ikke uvilje, der har fået mig til at udelade The Performance fra årets albumliste. Dame Shirley Bassey vendte for et par år siden tilbage med et album efter en lang pause; resultatet, Get The Party Started, lever op til titlen – og det lød bestemt, som om den walisiske dame havde det sjovt med bl.a. cover-versioner af allerede hårdtprøvede hits.

I år tog hun Glastonbury-festivalen med storm, og nu, hvor vinteren er over os, får vi så det lidt mere traditionelle (i Bassey-sammenhæng) album The Performance – med nye sange af så forskellige sangskrivere som Rufus Wainwright, Gary Barlow (fra Take That), Richard Hawley, KT Tunstall, Pet Shop Boys og Manic Street Preachers. Shirleys store stemme holder stadig, og man glemmer ganske at hun bliver 72 den 8. januar. Det er en dato, der vil blive festligholdt i det pastorale hjem, og ikke kun på grund af fru Bassey.

Sangene holder gudskelov også. Denne gang er der ikke så meget fest som der er stort anlagt (melo)drama, der uvilkårligt får en årsunge som undertegnede til at tænke på lyden af gamle James Bond-film og skæret af kjoler med slids og sølvlamé. Bidrag som “I Love You Now” af Nick Hodgson (fra Kaiser Chiefs), “The Girl From Tiger Bay” (af Manic Street Preachers) og “Our Time Is Now” (af gode, gamle John Barry) er især værd at fremhæve.

Et album til de små timer ud på nytårsfesten, hvor melankoli og livsmod mødes. Klar anbefaling herfra.

En tanke om “En dame vender tilbage”

Skriv et svar