En juletradition

Så blev det den tid igen. Det er lillejuleaften, og Jens og jeg har holdt en passiar om årets albumudgivelser fra 2015. I kan læse den her – den er den aktuelle feature.

Da vil I kunne få overraskende svar på væsentlige spørgsmål som f.eks.

  • Er det mig, der er så glad for Lana Del Rey, at jeg opsøgte hende i en tøjbutik i New York?
  • Er det Jens, der har hilst på 3 amerikanske countrysangere i år?
  • Er jeg stadig så glad for Blur, at jeg bliver holdt vågen af at lytte til deres musik?
  • Er Jens overbevist om at Julia Holter er den nye Joe Strummer?

11 tanker om “En juletradition”

  1. I et år, hvor jeg mest har hørt tilbagelænet og chilled musik, ser det sådan ud:

    Udland:
    01. Horsebeach – II
    02. Bob Moses – Days Gone By
    03. Blur – The Magic Whip
    04. Beach House – Thank You Lucky Stars
    05. Sarah Cracknell – Red Kite
    06. Beach House – Depression Cherry
    07. Steve Cobby – Everliving
    08. Suzanne Kraft – Talk From Home
    09. A-Ha – Cast In Steel
    10. New Order – Music Complete
    11. Tame Impala – Currents
    12. Jose Padilla – So Many Colours
    13. Low – Ones And Sixes
    14. Napoleon Cherry – Walk Alone
    15. Leftfield – Alternative Light Source

    DK:
    01. Bremer & Mccoy – Ordet
    02. Ulige Numre – Grand Prix
    03. Troels Hammer – Trans/For/Mation
    04. Jacob Gurevitsch – Lovers In Paris
    05. Mew – + –

  2. To væsentlige forglemmelser i min liste af 24. december:

    Nadine Shah (“Fast food” – Rough Trade version) og Lonelady (“Hinterland”).

    Godt nytår herfra

  3. – Belle & Sebastian: Girls in peacetime want to dance
    – Jamie XX: In colur
    – Father John Misty: I love you honeybear
    – John Grant: Grey tickles, black pressure
    – Blur: The magic whip
    – Thåström: Den morronen
    – Decemberists: What a terrible world, what a beautiful world
    – Bill Ryder-Jones: West Kirby County primary
    – Viet Cong: Viet Cong
    – Libertines: Anthems for the doomed youth

    DK:
    Mellemblond: Fra et sted
    Minds of 99: Liber
    Ulige Numre: Grand Prix
    Who Made Who: Ember
    Blaue Blume: Syzygy

    og godt nytår

  4. 1. Protomartyr: The Agent Intellect
    2. Deerhunter: Fading Frontier
    3. The Fall: Sub-Lingual Tablet
    4. Ryan Adams: 1989
    5. Deafheaven: New Bermuda
    6. Sun Kil Moon: Universal Themes
    7. Moon Duo: Shadow of the Sun
    8. Low: Ones and Sixes
    9. Beach House: Thank you Lucky Stars
    10. Anna Von Hausswolff: The Miraculous

  5. Jeg må indrømme, at jeg i min alder (58) nok er noget mere tilbageskuende end så mange andre herinde. Min musikalske vækkelse skete omkring 1969-1970, og jeg kan simpelthen ikke nå at følge med i alt det nye, hvis jeg stadig skal have tid til at vedligeholde min kanon. Og så melder jeg helt fra på metal og hiphop.
    Min årsliste er temmelig præget af dels dette, og så også af at jeg ikke synes det var et specielt fremragende år musikalsk.

    1. Bob Dylan: The Cutting Edge 1-6. Det er for mig det som alting måles ud fra, min London Calling, Low/Heroes og White Album i et. Jeg lytter til et værk som dette ved at sammensætte små spillelister af LP-længde, dvs. op til ca. 40 minutter, og jeg har stort set ikke hørt andet de sidste par måneder.

    2. Bruce Springsteen: The Ties That Bind. Her er outtakes-cd’en allerede konstrueret som to “lp’er” af 11 sange hver.

    3. Calexico: Edge Of The Sun. Dejlig plade, og dejlig koncert i Amager Bio

    4. Father John Misty: I Love You, Honeybear. Dejlig plade og dejlige koncerter i hhv Roskilde og Vega.

    5. Josh Ritter: Sermon on The Rocks. Han er bare gennemmusikalsk og så en fabelagtig lyriker ovenikøbet. Ikke helt på højde med nogle af hans tidligere plader, men stadig fin.

    6. Wilco: Star Wars. Stadig gode, selvom de har præsteret bedre tidligere.

    7. Bill Ryder-Jones: West Kirby County Primary. Noget nyt skal der trods alt med. Den hørte jeg efter at have læst om den herinde. Og VU 3 er i øvrigt også en af mine favoritter.

    8. Bob Dylan: Shadows In The Night.

    9. Roskilde 2015: War On Drugs, Die Nerven, Father John Misty, Paul McCartney, (jeg gik desværre glip af Lars HUG).

    10. Vinyl, CD, MP3. Alle tre! For at jeg køber en vinyl, skal der i det mindste være en download code med. CD er en nødvendighed, når jeg skal sammensætte albums (se 1)), som jeg så hører som mp3!

    Og vi kan allerede glæde os til både Bowie og Suede i starten af det nye år!

  6. 1. Jesse Malin – New York Before The War.
    Havde aldrig troet, at JM kunne ramme så højt et niveau. Et stærkt New York album. Jeg hører Stones Exile, Springsteen, Costello, Clash mm. Et fedt melødiøst hyldestalbum til det gamle Manhattan, som hastigt forsvinder i kapitalismens jerngreb. Væk er de gamle barer, bookstores mm. på Lower East Side, som JM er vokset op med. I stedet bygges der dyre luksuslejligheder

    2. Josh Ritter-Sermon On The Rocks
    JR er tilbage med et dejligt album optaget i New Orleans. Det forrige næsten akustiske break up album er erstattet af en dejlig organisk full band lyd. Stærk album og stærkt band JR har samlet omkring sine lyriske fortællinger. Jeg håber, de finder vej til Europa. De er i kategorien bands jeg gerne vil rejse for at høre live igen.

    3. Protomartyr -The Agent Intellect
    Jeg hørte først om dette fantastiske band fra Jens her på siden. Detroit postpunk. Kald det, hvad I vil. Det er bare et utrolig stærk og mørkt rockalbum. Hører det nonstop i disse dage.

    4. Titus Andronicus-The Most Lamentable Tragedy
    Stickles er en skør kule og synger falsk, men er du vild for en energi. elsker dem. The Monitor var en stor episk fortælling om Borgerkrigen i USA. Det nye album kan vel nærmest kaldes en punkopera i fem akter over30 sange, som handler om Stickles mentale problemer. Skørt? Ja, men for satan hvor det virker. Det bedste punkrock band derude? Hell yeah

  7. Jeg har Kendrick Lamarrs 2015-album, har hørt det og anerkender (vel vidende at dette nok lyder en tand for Venstre-minister-agtigt) mandens talenter. Jeg har endog været til koncert med manden for et par år siden. Men for at et album skal på min liste, skal jeg også holde af at lytte til det igen og igen. Det gør jeg desværre ikke.

  8. Interessant læsning. Skal måske udforske enkelte albums. Synes dog at 2015 har været et svagt musikår. Min favoritliste kan kun snige sig op på fem (Jamie xx, Lana del Rey, Floating Points (“Elaenia”), Florence + the Machine (“How big, how blue, how beautiful”) og Algiers (“Algiers”) – og hvor Algiers klart var eneste mind blowing oplevelse.

Skriv et svar