Daft Punk var tilstede ved Formel 1-grandprixet i dag under Cote d’Azur’s åbne sol.
Et tip herfra: Deres spritnye 70-minutters-album Random Access Memories er et af de mest overvældende og righoldige sansebombardementer der fåes gennem moderne musik i 2013. Nok ikke mindst for de af os, der har alderen til at kunne blive skudt tilbage til the disco age i den fjerne tid der var slut-70’erne. En rumrejse på flydende honning og evig analog sommer.
Og endnu en anbefaling: De 8 minutter og 19 sekunder der er skæring 8’s ‘Touch’ (med Paul Williams på tryglende vokal) og som ligger allerførst på vinyludgavens 3. side – lige før ‘Get Lucky’-monsterhittet – er måske det smukkeste og mest rørende nummer, der endnu er udsendt på plade i år. Den mindblowing outro er gennemført lyksalighed på bedst tænkelige melankolske måde, men dårligt er det sgu heller Ikke efter 3:22, da Pet Shop Boys’ ‘Domino Dancing’ genbesøges for et lille minut med klassisk housepiano og den helt rigtige længselsfulde trompet – klasse!


Ja, det er faktisk at super album. Lidt overraskende for mig, da jeg faktisk ikke synes specielt godt om det lidt overhypede Get Lucky-nummer, som er en smule for Earth, Wind & Fire møder Donna Summer til min smag. Med næsten alle andre numre på albummet er kanon. Dejligt at ens parat-synspunkter bliver udfordret. Tak for at have gjort mig opmærksom.
Jeg er også meget begejstret.Bortset fra et enkelt eller to numre, som ikke lige har fanget mig, er det et rigtig rigtig godt album.
Og som du næver Jens, så er netop “Touch” et af de helt centrale numre på albummet. Det er en fantastisk godt 8 minutters rejse, man bliver taget ud på.