6 tanker om “Et aktuelt citat”

1. Udenrigsministeriets anbefalinger er møntet på danskere, men langt de fleste ofre for den meget usikre situation i Irak er trods alt irakere.

   Det er blevet fremført at da der er tale om afviste asylansøgere, har de fået deres mulighed og bør nu rejse hjem.

   Men det er der to ting at sige til.

   For det første: Situationen i Irak er helt speciel. Også UNHCR fraråder at sende flygtninge tilbage. Hertil svarer Karsten Lauritzen fra Venstre så at det ikke er et problem, da der allerede er præcedens i dansk politik for at ignorere henstillinger fra internationale organisationer (!!!)

   For det andet: Hele denne ulykkelige situation er en følge af den ændrede asylpraksis, som startede med ændringen af udlændingeloven den 1. juli 2002. Herefter kan en asylansøger ikke længere få en opholdstilladelse som de facto-flygtning. Denne ændring behøvede ikke at betyde, at Danmark skulle give færre asyl – vi er trods alt forpligtet af en del internationale mekanismer – men det er dét, der er sket. Prøv at sammenligne med hvor mange flygtninge fra Irak, andre europæiske lande har modtaget.

   Allerede Thorkild Simonsen ville gerne have de facto-flygtningebegrebet fjernet, og han var som bekendt ikke minister i 2002.

2. @ Jens

   Hvordan skal sikkert defineres?

   Hvem kan reelt afgøre om et land er sikkert at vende tilbage til?

   Er det usikkert for alle de implicerede, eller kan der skelnes fra sag til sag?

   Udenrigsministeriet henvisning er møntet på danskere der rejser til Irak.

   Jeg tror på altruisme som værdi, og glæder mig oprigtigt når DK går forrest og viser humanitært overskud. Uanset oprindelse er vi alle mennesker, der deler de samme behov.

   Sagen her er i alle henseender ulykkelig!

   Jeg mener blot, på et overordnet plan, at når en mangeårig tilsidesættelse af gældende lovgivning i sidste ende kvalificerer ens sag, er det en uhyggelig aktionsform, der underminerer tilliden til de rammer vi opstiller for vores samfund.

3. En tabersag for alle andre end Dansk Folkeparti og Lars Løkke.

4. Må give Jens ret i at BranMan2000’s aftale med Belgien ikke er til at sammenligne med Irakernes situation.

   Irakernes sager er behandlet og blevet afvist, så rent juridisk er deres sager færdige og forhåbenligt er sagsbehandlingen sket korrekt.

   Men at DK har et moralsk ansvar p.g.a. vores deltagelse i den krig og besættelse de er flygtet fra, er der helt sikkert delte meninger om.

   Havde vi kunne sende dem hjem hvis vi ikke havde deltaget i krigen? At vi har deltaget i krigen ændrer jo ikke på hvordan situationen er i Irak i dag, for USA havde startet krigen alligevel og at vi har deltaget i krigen ændrer ikke på de afviste irakeres situation i DK eller deres situation når de en gang kommer tilbage til Irak.

   Den lette løsning er at gøre dem til statsborgere.
   Den hårde løsning er at sende dem retur.
   Den dårlige løsning er at blive ved med at lade dem sidde i uvished

5. BranMan2000, med al respekt, nu kom du jo nok ikke til Bruxelles af nød, fordi Belgien havde været med til at fucke dit hjemland godt og grundigt op, som tilfældet nu med Danmark i Irak. Derfor er det en ubrugbar sammenligning.

   Vores land overrulede den gældende internationale lovgivning, da vi var med til at starte den krig i Irak, som affødte alle disse flygninge.

   Giver det os ikke en forpligtelse til at passe godt på dem og minimum lade dem være her, til deres gamle hjemland er sikkert at vende tilbage til?!

   Udenrigsministeriets notat fortæller dette endnu langtfra er tilfældet.

   Hvor meget er hele fejltagelsen i Irak værd, hvis flygtninge derfra ikke modtager mere empati og forståelse her, end i det land vores krig tvang dem til at flygte fra?

6. I 1995 flyttede jeg til Bruxelles med min kone og tre børn. Ved ankomsten skulle jeg underskrive en erklæring, hvor jeg frasagde mig ethvert krav på offentlige midler, samt fraflyttede landet, i tilfælde af arbejdsløshed.

   Klare og utvetydige spilleregler.

   Hvis vi så rent hypotetisk – og stærkt karikeret/provokerende – forestiller os, at jeg i 2001 bliver ramt af arbejdsløshed, men forbliver illegalt i landet frem til 2009. Er det så rimeligt at jeg søger tilflugt i den nærmeste kirke, under henvisning til, at hjemsendelse vil være særdeles risikabelt pga. den verserende bandekonflikt og de mange skyderier ?

   Hvad bliver de fremtidige konsekvenser, hvis man bare kan ‘over rule’ gældende lovgivning.