Fransk pop kunne et og andet i 1967, hvorfra Françoise Hardy lever ‘Voilà’, favoritsinglen med hende her, helt ud. Françoise elsker ham stadig, men hun er nu med en anden. Og hun står der foran ham, altid den samme, og ville så gerne kunne give udtryk for, det er ham hun elsker, men nej. Og er han tilfreds med tingenes stilstand?! Banalt men stort. Havde Phil Spector været franskmand, ville han formodentlig have lavet europæisk popmusik så anderledes skælvende som denne…