Det var amerikanske MGMT’s debutalbum Oracular Spectacular der nåede igennem til radiomasserne med hits som ‘Kids’ og ‘Time To Pretend’, men det er den positivt lidt mere krævende efterfølger, hvis titelnummer slentrer skødesløst afsted her ovenover, som er pladen vi vender tilbage til; en samling fremragende, særegne sange med solbrændte melodistumper og vibrerende energi. Congratulations storfloppede og bandet blev efter sigende skældt hæder og ære fra af deres pladeselskab for at have fucket op og misset den gyldne mulighed for mere mainstreamsucces. Det hindrer ikke Congratulations i at være en triumf for alt det popmusik burde være men så sjældent er, nemlig umiddelbar leg og fri flugt henover himlen. Med en musik der insisterende tager sin lytter med på en rejse ind i eget kaleidoskopiske univers og ikke er bange for at være alt for……….meget. Eneste minus herfra går på indpakningen, pladens’s pink/lilla tegneseriecover, et af de grimmeste ever. Ja, nogensinde. Det skal man ikke lade sig skræmme af. The beauty is within.
Numrene Kids og Congratulations er vel dybest set hinandens modsætninger! Jeg er for min del også glad for, at MGMT lagde sig i den noget mere usikre, men spændende overhalingsbane med seneste udspil. Og titelnummeret er uovertruffent med det tekstlige univers helt i top.
Og hvis man har set den meget vedkommende film ”Inside job”, som er en rammende analyse af den globale finanskrise af dokumentaristen Charles Ferguson, så vil man vide, at filmen slutter til tonerne af netop Congratulations.