For nu længe siden, den 2. juni 2007, skrev jeg et spontant indlæg efter den underlige og katastrofale Danmark-Sverige-kamp. Nu kan jeg læse at kampens uventede hovedperson, den nu 33-årige “fodboldtosse” Ronni N., er blevet idømt at skulle betale DBU en erstatning på 1,87 millioner kroner – plus 20 dages fængsel.
Konsekvenserne var store for DBU, det indrømmer jeg – DBU skulle betale 281.000 i bod til UEFA, Danmark kom ikke til EM i 2008 (herved mistede DBU potentielle indtægter), og en efterfølgende landskamp måtte flyttes til Aarhus (det var bestemt heller ikke billigt). Men måske er jeg en pladderhumanist, for jeg synes faktisk, denne sag er kørt for langt ud. DBU får formodentlig aldrig deres penge, og en mand med kone og børn må gå fra hus og hjem. Er der så nogen, der har vundet?
1,8 mil er da ikke en urealistisk erstatning set i lyste af at en landskamp må flyttes til et mindre stadion. Det er ca. kr. 100 pr. tilskuer der ikke kunne overvære kampen.
Jeg synes ikke, man skal opgive en retssag – men man skal finde en anden løsning end den, det her endte med. Det er nemlig reelt ikke en løsning på noget som helst, netop fordi erstatningskravet er urealistisk. For mig at se er fængselsstraffen nok – “fodboldtossen” har alene hermed fået en plet på sin straffeattest, der vil forfølge ham.
Jeg er bange for, at vi i Danmark så småt er ved at nærme os amerikanske tilstande (åh nej, brugte selv jeg nu denne kliché) mht. erstatningers størrelse – jvf. den dom, der netop er faldet om erstatningskravet mod ROJ TV.
Skal vi til at opgive retsager bare fordi der ikke er udsigt til at taberen kommer til penge, det er jo et skråplan.
Har man lavet lort i den, må man tage straffen også den økonomiske, om det så betyder at der skal vindes i lotto for at komme af med gælden.
Vi kan helt sikkert finde andre sager, hvor der er nogen der er dømt til betalinger af erstatninger som de umiddelbart ikke kan betale og så efterfølgende er kommet til penge.
Jeg forstår ikke helt at folk synes det er så forfærdeligt, at han bliver stillet økonomisk til ansvar, og skal dække de udgifter/manglende indtægter han har været skyld i.
Og ja, 4 år er lang tid, han kunne have sparet både tide og penge på ikke at anke sagen.
Jamen, er den arrogance ikke bare et ufrivilligt udtryk for at være ude af sync med samtiden?!? DBU’s måde at agere på kan næsten få selv Brøndby til at fremstå som strømlinet og moderne.
Er du sikker på, at de bekymrer sig Jens? 🙂
Det virker ikke sådan, og har ikke virket sådan i lang tid. Jeg tror, at den organisation kunne have godt at en smule oprydning og komme tilbage til de gode Poul Hyldgaard dage, hvor man er levede op til formålet om at fremme og udvikle dansk fodbold både nationalt og internationalt.
I dag virker det til, at man har mere travlt med at udvise arrogance i uudtømmelige mængder…
Skamfuldt over mere end fire år at forfølge en forsvarsløs stakkel på denne måde. En så nådesløs fremfærd vil kun kunne skade det image, DBU ellers altid bekymrer sig så meget om.