Pete Doherty skal snart dø. Det står nu mellem linierne i utallige skandalehistorier om ham, og det lå allerede antydet i det kaos som gav lyd og næring til The Libertines, det fremragende band han blev smidt ud af sidste år.
Der er en tung ironi i at personlig destruktion kan være så effektivt et brændstof at lave livsbekræftende musik på. The Libertines’ største kvalitet var nok den anarkistiske turbulens af tilværelse ude af kontrol, der konstant lå i sangene. Det gav en lysende energi og en følelse af hård nødvendighed.
Den film fortsætter nu for Pete i Babyshambles. Deres nye single med den slående titel “Fuck Forever” er noget af det bedste hørt længe. Falsk sang, ustemte guitarer, en rytmegruppe der sejler afsted, det burde ikke fungere og gør det kun forbi stakkels Pete Doherty brænder op midt i hele rodebutikken.
Sjældent har en personlig deroute lydt så cool og attraktiv. Så lige nu er Pete derfor den unge, hippe junkiestjerne i de engelske blade og magasiner. Om få år vil samme medier formodentlig skildre ham som et forsvarsløst skvat. Er det for kynisk indtil da at håbe på flere berusende sange fra taberfesten?
Top-5 Kent:
1. En Hely Ny Karriär
2. Pärlor
3. Bianca
4. Vinternoll 2
5. Beskyddaren
Bianca åbnede den regnfulde august-koncert Kent gav lige ved siden af Kronborg i Helsingør for nogle år siden. Intromusik var The Clash’s Bankrobber og så direkte derfra over i Bianca’s pågående tromme/bas/guitar-figur – stort!
Top-5 The Clash-sange:
1. Bankrobber
2. London Calling
3. Straight To Hell
4. Complete Control
5. (White Man) In Hammersmith Palais
Top-5 The Clash-albums:
1. London Calling
2. The Clash
3. Sandinista
4. Combat Rock
5. Give ‘Em Enough Rope
Top-5 Over Gene sange:
1. Olympian
2. You`ll Never Walk Again
3. Let Me Move On
4. Where Are They Now
5. Does He Have A Name
Top 5 over broderfolkets Kent, bedste sange
1. Romeo Återvänder ensom
2. Musik Non Stop
3. Dom Andre
4. Vinternoll 2
5. Bianca
Top-5 over bedste coverversioner af Rolling Stones-numre:
1. Out Of Time – Chris Farlowe
2. As Tears Goes By – Marianne Faithfull
3. Satisfaction – Otis Redding
4. Honky Tonk Women – The Pogues
5. Sympathy For The Devil – Bryan Ferry
Beatles, de andre store fra dengang, har aldrig sagt denne skribent meget, bortset fra altså, at han finder deres udgave af Isley Brothers-sangen Twist & Shout helt ubetalelig fantastisk, så derfor her også en
Top-5 over bedste coverversioner med The Beatles:
1. Twist & Shout
2. Please Mr. Postman
3. Matchbox
4. Long Tall Sally
5. Money (That’s What I Want)
Top 5 over den “Nye Brtiske bølge”
1. Razorlight – Golden Touch
2. Hard-Fi – Living For The Weekend
3. Editors – Munich
4. Kaiser Chiefs – I Predict a Riot
5. The Subways – With You
Top-5 over hvornår The Rolling Stones burde have lukket og slukket:
1. 1979
2. 1980
3. 1981
4. 1982
5. 1983
Stones top 5:
1. Gimme Shelter – som alle tilsyneladende enige om. Introen skulle efter sigende ligge på Johnny Marr’s telefonsvarer.
2. Sympathy For The Devil
3. Paint It Black
4. Mother’s Little Helper
5. Rocks Off/Street Figthing Man/She’s Like A Rainbow
… for satan det er svært
Var både Under My Thump og Get Off My Cloud, var stærke kandidater på min liste, da Get Off My Cloud, var faktisk den første Stones sang jeg nogensinde hørte, da min far spillede den for mig på hans hedengange pladespiller. Har senere set en sort-hvid optagelse med Brian Jones, og de ser så gennemførte coole ud, lang tid før spandard bukser og pastelfarvede skjorter
Top-5 The Rolling Stones-sange:
1. Gimme Shelter
2. Out Of Time (den lange version fra Aftermath)
3. Under My Thumb
4. Get Off My Cloud
5. Steet Fighting Man
Inspireret af en morggen lytter til Gimme Shelter, så kommer en top 5 over Stones sange:
1. Gimme Shelter
2. Street Figthing Man
3. Jumpin Jack Flash
4. Angie
5. You Can`t Always Get What You Want
Top fem album åbnere (uprioriteret):
1. Love Shop – Alle har en drøm at befri (ANTI)
2. New Order – Who’s Joe (Waiting for the….)
3. Bruce Springsteen – Point Blank (The River disc 2)
4. David Bowie – Changes (Hunky Dory)
5. U2 – Zoo Station (Achtung Baby)
Top fem album sluttere (uprioriteret):
1. Kent – 747 (Isola)
2. Mew – Comforting Sounds (Half the World…, Frengers
3. a-ha – Soft Rains of April (Scoundrel Days)
4. Sort Sol – Tatlin Tower (Flow my Firetear)
5. Suede – The Next Life (Suede)
+ mange mange flere. Hvad er i grunden det “vigtigste” åbningsnummeret eller slutnummeret? Jeg aner det ikke, det kan vel næppe måles.
Top 5 album åbnere…
1. Oasis – Rock N Roll Star – Fra DM
2. Gene – Haunted By You – Fra Olympian
3. Primal Scream – Movin On Up Now – Fra Scremadelica
4. Nick Cave And The Bad Seeds – Do You Love Me – Fra Let Love In
5. Depeche Mode – I Feel You – Fra Songs Of Faith And Devotion
Top 5 album åbnere
1. Kent – Kungen är död – Hagnesta Hill
2. Gangway – Biology – The quiet boy ate the whole cake
3. Love Shop – Alle har en drøm at befri – Anti
4. The Verve – Bittersweet Symphony
5. R.E.M. – Drive – Automatic for the people
Top-5-album-end-music:
1. R.E.M. – Find The River – “A For The P” / Morrissey – Speedway – “V And I”
2. Joy Division – Decades – “Closer”
3. Kent – 747 – “Isola”
4. Kliché – Masselinien – “Supertanker”
5. Suede – Saturday Night – “Coming Up”
1. Suede – Still Life – Fra Dog Man Star
2. Morrissey – Speedway – fra Wauxhall And I
3. The The – Beyond Love – Fra Mind Bomb
4. The Streets – Stay Positive – Fra Original Pirate Material
5. Depeche Mode – Clean – Fra Violator
5.
Hermed nogle bud på nogle fantastiske afslutningsnumre i en ikke piroriteret rækkefølge:
Doors – Riders On Storm fra L.A. Woman
Kraftwerk – The Man Machine fra samme album
David Bowie – Subterraneans fra Low
Radiohead – Street Spirit(Fade Out) fra The Bends
Radiohead – The Tourist fra OK Computer
C.V. Jørgensen – Amor & den sidste pil fra Tidens Tern
Love Shop – Du er kommet for at gå fra Anti
Bob Dylan – Shooting Star fra Oh Mercy 🙂 – ja albummet afsluttes også perfekt 🙂
Daniel Lanois (feat.Aaron Neville) – Amazing Grace fra Acadie
The Cure – End fra Wish – dette nummer skulle have været afslutningen ikke blot på dette album men på hele The Cure
Talk Talk – Wealth fra Spirit Of Eden – det bedste album nogensinde i min verden. Folk der kun kender TT’s pophits fra først i 80’erne ville aldrig tro at dette var samme band. Køb dog det album for fanden. Det er større end liv og død 🙂
UNKLE (feat. Radioheads Thom Yorke og et samplet trommespor fra Talk Talk) – Rabbit In You Headlights fra Psyence Fiction
Dan Turèll + Halfdan E – Gennem Byen Sidste Gang fra Pas På Pengene. Øhhh, jeg har godt nok lige fundet ud af at det ikke var helt det sidste nummer, men det skal nævnes alligevel. Beklager, Jens. Trods dine utallige fosøg, må vi erkende at Onkel Danny har skrevet den smukkeste og mest gribende hyldest til vores hovedstad. Det er aldrig en skam at tabe til en sand mester 🙂
jeg har en rimelig klar fornemmelse af, at en joyride i din pladesamling – over en 25-30 kopper øl – ville sætte min “den-skal-jeg-da-vist-lige-ha-købt”-pladeliste i højrisiko for at sprænge alle foresatte grænser….. hm..spændende
Political World er en superåbner. Og ligeså Gimme Shelter, der må ligge klart #1 på en top-5-liste over bedste Stoling Rones-numre. Lust For Life er heller ikke en dårlig starter! Et par andre verdensklasse-begyndere kunne være Berlin-sangen Holidays In The Sun på Sex Pistols-pladen – brager derudaf med Sturm und drang. Eller Blitzkrieg Bop på Ramones-debuten. Eller Knud Odde’s Siggimund Blue-klassiker på Sort Sol’s “Flow My Firetear”. Eller Radio Free Europe på R.E.M.’s “Murmur”, yeah. Eller – for at hylde Pastoren’s favoritter – Hold My Life på “Let It Be” med The Replacements. Eller Frederick på Patti Smith Group’s “Wave”. Eller Springsteen’s Badlands På “Darkness On The Edge Of Town”. Eller Going Up på Echo & The Bunnymen’s 1’er “Crocodiles”. Eller Black Flag’s monster Rise Above fra “Damaged”. Eller David Bowie’s titelnummer på “Station To Station – wow! Eller Personality Crisis på “New York Dolls”. Eller White Light, White Heat på Velvet Underground’s 2’er. Eller Someone Somewhere In Summertime på Simple Minds’ tårnhøjdepunkt “New Gold Dream”. Eller Smells Like Teen Spirit på Nirvana’s “Nevermind” – det var sgu’ også en pladeåbner der sagde hallo med stort h!!! Rabalderstræde på “Gas 5” ligeså. “Kungen är död” med Kent sender også Hagnesta Hill godt afsted. 800° fra “Kârlek & Uppror” med Ebba Grön stråler også. Eller hvad med Rammstein’s Mein Herz Brennt på “Mutter”!?! Eller The Congos’ sjælåbenbarende Fisherman på deres Lee Perry-producerede Jamaica-klassiker “Heart Of The Congos”. Bittersweet Symphony er mere end godtaget på The Verve’s “Urban Hymns”. Neighborhood 1 (Tunnels) på Arcade Fire-pladen kan også deltage. Ligeså Like A Rolling Stone på Dylan’s “Highway 61 Revisited”…, phew!
Hvornår kommer der en top-5 her over bedste album-slutnumre???
Top 5 over bedste album-lukkere:
1. Birgittelyst – LS (og det er ikke smiger!)
2. You just have to be crazy – Grant Lee Buffalo
3. What became of the likely lads – The Libertines
4. Reason to believe – Bruce Springsteen
5. Goodnight Hollywood Blvd. – Ryan Adams
apopos åbninger på albums, så kommer vi da vist ikke uden om “political world” på dylans mesterlige “oh mercy”… nej, vel!!!?
Top 5 over bedste album-åbnere, v2:
Lust for Life – Iggy Pop
Search & Destroy – Iggy and the Stooges
London Calling – The Clash
It’s No Game 1 – David Bowie
Gimme Shelter – The Rolling Stones
Yowsa!
Top-5 over bedste album-åbningsnumre:
1. London Calling – The Clash
2. I Wanna Be Adored – The Stone Roses
3. Do You Love Me? – Nick Cave And The Bad Seeds
4. Rock ‘n’ Roll Star – Oasis
5. Untitled – Interpol
Top-5 over bedste album:
1. London Calling – The Clash
2. I Wanna Be Adored – The Stone Roses
3. Do You Love Me? – Nick Cave And The Bad Seeds
4. Rock ‘n’ Roll Star – Oasis
5. Untitled – Interpol
The Only One I Know er en fantastisk sang. Endte med at blive kaldt The Only Song I Know da The Charlatans efter 2-3 plader havde svært ved at udvikle deres tingl. De spillede en søvnig, ligegyldig koncert i Pumpehuset for nogle år siden og TOOIK var ikke engang på setlisten – kriminelt!
I Wanna Be Adored må være et sted på top-5-listen over bedste album-åbningsnumre nogensinde!
Nå, nu hvor vejret igen er til at jernhesten igen skal transpotere mig fra og til arbejde, har jeg lavet en lille playliste til at fylde mine øre med sød musik..Denne gang bliver den lidt Madchester inspireret, uden dog at være så begrænsende.
1. The Bluetones – Marblehead Johnson
2. The Bluetones – If
3. The Bluetones – Slight Return
4. The Charlatans – One To Another
5. The Charlatans – The Only One I Know
6. The CHarlatans – Crashin` in
7. Ian Brown – If Dolphins Were Monkeys
8. Ian Brown – Keep What You Got
9. UNKLE Ft. Ian Brown – Be There
10. UNKLE Ft. Richard Ashcroft – Lonely Souls
11. Stone Roses – She Bangs The Drum
12. Stone Roses – I Wanna Be Adored
13. Happy Mondays – Kinky Afro
14. Black Grape – In The Name Of The Father
15. Black Grape – Kellys Heroes
16. Primal Scream – Movin`On Up
17. Primal Scream – Loaded
18. Primal Scream – Some Velvet Morning
19. Kasabian – Processed Beats
20. Kasabian – LSF
21. Blur – Popscene
22. James – Sit Down
23. James – Laid
24. Hard-Fi – Living For The Weekend
25. Hard-FI – Hard To Beat
26. Oasis – Acquiesce
27. The Streets – Weak Become Heroes
28. The Streets – Blinded By The Lights
Følgende er hentet fra : http://www.vinnypeculiar.com/ den 19/8.
Det er ud til, at der kun er 1 fra The Smiths med!
“Further news update – Andy Rourke has left the band so we’ll be recording the new album with Marcus Williams [Mighty Lemon Drops, Julian Cope] on bass. More on this in the diary. Thanks to Marcus for stepping in at the last minute and good luck to Andy in his future projects.”
Og husk så at det er i aften, at Vinny Peculiar kan høres på Stengade 30. Efter sigende skulle det være glimrende omend et stykke fra The Smiths. Hvem der blot var i KBH…
Så vil jeg anbefale Hard-Fi og deres debut skive “Stars Of The CCTV”. En skøn blanding af ungdom, The Specials, The Jam, The Streets, Gorillaz. Lyrisk måske ikke på niveau med – og så velfunderet som Mike Skinner, men det bliver for undertegnet til fulde opvejet af ungdommeligt gåpåmod og en reflekteren over deres samtid. Klasser over eksempelvis Kaiser Chiefs, jeg spår disse drenge en gloværdig fremtid. Selvom Gaffa, var noget så uenige!
The Rakes debutalbum Capture/Release er måske også ved at give en chance.
Det lyder – i mine ørrer – som en forfriskende gang “rendestens-rock”. Der bliver i øvrigt talt til 4 på tysk i åbningsnummeret “Strasbourg” (og det holder på en eller anden pervers måde), hvor der formentlig synges om en massiv druktur i “West Germany”.
Måske kan pladen give Jens associationer til nogle Bier von Fass, som er blevet nydt i forbindelse med indspildningen af “Vejen Væk….”.
Yderst forfriskende og fyldt med ungdommelig energi. Det er lige før den gamle kyniker må rejse sig op fra sofaen for at rocke med foden.
Eins, Zwei, Drei, Vier – kauf?
Kunst, når den er bedst, skabes som ofte af folk, der lever et liv på kanten. Det er set så mange gange. Naturligvis er det ikke sjovt at se folk gå i hundene og bedrage både venner og kærester. 🙁
Jens er heldigvis (så vidt vi ved…) ikke så langt ude. Han nøjes med at sidde derhjemme og kigge lidt på sine mange globusser 🙂 – og det er der jo ikke nogen, der kan have ondt af. (I modsætning til Pete’s levevis…)
What a waster, what a fucking waster
You pissed it all up the wall
Round the corner where they chased her
There’s tears coming out from everywhere
The city’s hard, the city’s fair
Get back inside you’ve got nothing on
No you mind yer bleedin own you two bob cunt
When she wakes up in the morning
She writes down all her dreams
Reads like the book of revelations
Or the Beano or the unabridged ulysses
Oh I really wanna know
So tell me, where does all the money go
where does all the money go
Straight, straight up her nose
And I never really liked it any way
So much preferred it the other way yeah
What a divvy what a fucking div
Talking like a moron, walking like a spiv
I was laying in bed paying my rent
Knocking on the door for something
That she lent her brother
Meanwhile from under the covers she says
Save me from tommorow now, save me from tommorow now,
Oh no, Oh no not me
And I never really liked it any way
So much preferred it the other way yeah
Never really liked it any way
So much preferred it the other way yeah
What a waster, what a fucking waster
You pissed it all up the wall
Round the corner where they chased her
There’s tears coming out from everywhere
The citys hard the citys fair
Get back inside you’ve got nothing on
No you mind yer bleedin own you two bob cunt
What a waster, what a fucking waster
You pissed it all up the wall
Round the corner where they chased her
There’s tears coming out from everywhere
The citys hard the citys fair
Get back inside you’ve got nothing on
No you mind yer bleedin own you two bob cunt
What a waster, what a fucking waster
You pissed it all up the wall
Round the corner where they chased her
There’s tears coming out from everywhere
The citys hard the citys fair
Get back inside you’ve got nothing on
No you mind yer bleedin own you two bob cunt
Med Bernard B på produktion, har hverken Pete eller Carl imo toppet den særdeles fantastiske debut….Og teksten passer vel egentlig meget godt til Dohertys nuværende situation.
Hey Billy-boy, jeg må have udtrykt mig dårligt, for det var ikke min mening at give en happy-go-lucky accept af Pete Doherty’s livsstil med junk, slagsmål, whoring around og tyveri fra venner. Jeg undrede mig bare højlydt over, at ting der er SÅ taberagtige, som dem Pete har gang i, kan accepteres og fremstå nærmest fashionable, så længe manden bag dem endnu er istand til at skrive vitale sange. Og jeg undrede mig også over, at plader, film, bøger tit kan være lavet på et komplet destruktivt grundlag og alligevel bringe masser af lys ud i verden til os alle.
Babyshambles ved jeg ikke med endnu, de har kun lavet to singler, men Libertines var sgu’ åbenlyst et junk-band og de lavede musik som var fantastisk. Moralsk set burde man måske så ikke have købt deres plader og støttet al den uhm…doping, men igen, hvorfor dog ikke? Hvis man kun vil tales til af de der opfører sig korrekt, lever korrekt og har alle de rigtige meninger, så stagnerer alting meget, meget hurtigt. Jeg føler mig altså langt mere levende når jeg hører Fuck Forever end når jeg f.eks. endnu engang støder på en sang fra åh-så-korrekte Coldplay. Englænderne har vist et ordsprog for det: The devil has all the best tunes.
PS – “Advokatsøn fra Frederiksberg”……….så har jeg hørt den med.
Hans tyveri fra sin ven var vel ikke mere utilgiveligt end at de spillede en genforeningskoncert samme dag han kom ud af spjældet… og det er jo sådan nogle historier der sætter alle de myter i gang.
Men gu’ er det da trist at han som et realityprogram fra helvede er stjerne i The Dope Show, som Marilyn Manson kaldte et af sine mere begavede øjeblikke. På den anden side: hvis han ikke lavede musik, ville folk så tage sig bedre af ham, og ville han få nemmere ved at komme på ret køl igen? Og lader hans omgangskreds ham simpelthen forfalde fordi det er godt for forretningen? Eller er det noget han selv vil? Det er tvivlsomt, men Carl Barat smed ham jo ud af Libertines fordi han var for langt ude – da havde han allerede Babyshambles i baghånden.
Lidt skuffende at advokatsønnen fra Frederiksberg sluger NME´s forherligelse af Pete D udskejelser, som bl.a. omfatter tyveri fra sine venner!
Stjæle fra sine venner overgås vel kun af, at gå i seng min sin bedste vens kæreste.
Godt ord igen. Jens har bestemt en solid dømmekraft – og kan næppe gøres ansvarlig for PD – men denne gang må beruselsen, som muligvis skyldes indvirkengen af grønne(trøjer), da være massiv.
Babyshambles er da ganske gedigne, men jeg synes, at hypen har vanskeligt ved at måle sig med virkeligheden. Der er lækket en masse sange på nættet, hvor sangkvalitetet er yderst svingende. Det bliver dog spændende at høre albummet.
Indrømmet. Der er skrevet rigtig mange fede sange, af folk som har været “far out”, men heldigvis er der da også andre eksempler:
– Leonard Cohen
-Morrissey (han skulle naturvisvis komme)
-CV Jørgensen (Ups. Det var vist en smutter) 🙂
Skål Jens. Jeg håber sgu Viborg slår FCK på søndag.
Husk at Treo er det bedste mod tømmermænd (og garanti for en 6-stjernet anmeldelse til Bob Dylan + Primal Scream i Ekstra Bladet).
Fantastisk skrevet. “Der er en tung ironi i at personlig destruktion kan være så effektivt et brændstof at lave livsbekræftende musik på.” “det burde ikke fungere og gør det kun forbi stakkels Pete Doherty brænder op midt i hele rodebutikken.” Smukt, smukt og lige så slow motion-mavepuster-agtigt, som virkeligheden bag dit indlæg.
Musik er ligemeget her. Det er trist at se en mand på 26 slå sig selv ihjel langsomt og for åbent kamera. Så vidt jeg ved, er han far til en pige på 2 år.