Heh, jeg ramte vist en nerve når det skulle drejes over på Everton 😉
Jeg siger ikke at Dalglish vil blive en fiasko, og jeg har ingen forudsætninger for at sige at moralen skulle være blevet værre eller bedre siden han kom til. Men hvis der var en større forskel mellem det hold der klart var næstbedst i søndags og det der har optrådt hidtil i sæsonen, så kunne jeg ikke få øje på den.
Men en vis enøjethed hvor Dalglish er en frelser og Hodgson er roden til alt ondt, den kan jeg nu godt se tendenser til…
Smoelle, om Howard Webb så havde dømt en hæderlig kamp, ikke foræret United det latterlige straffe, smidt Rafael ud FØR Gerrard forløb sig og gjorde gengæld på hans flying studs, og Liverpool så alligevel var gået ned 3-0, havde Dalglish IKKE skuffet.
Du har som Everton-mand helt sikkert nydt Liverpool under Hodgson, klasket dig på lårene når Koncheski & co. igen og igen tumlede rundt uden mål og mening, og bryder dig vel derfor ikke stort om den optimisme og enorme glæde det har skabt at Dalglish er tilbage. Så du siger straks ‘Keegan, Newcastle’ og ironiserer at uanset hvor galt det går er Kenny naturligvis ufejlbarlig for de røde.
Nej, han er ikke. Men Dalglish er – nederlaget til trods – startet godt og har allerede spredt mere sammenhold omkring LFC, end de sidste to år samlet har kunnet akkumulere. Han har ansat (nej, ikke Phil Thompson som kritikerne havde forudset det) Steve Clarke, Mourinho’s #2 fra Chelsea – smart move! Og mod Man U lignede L’pool, nederlaget til trods, for første gang siden sommerferien et fodboldhold igen. Hvor slemt er dét?!?
Kan godt være L’pool taber i Blackpool i morgen, og at det kommer blive svært i lang tid endnu, men Dalglish føles alligevel som ny og længe ventet begyndelse, som en passende happy end på den lange skandaløse kustode(Hicks/Gillett + Hodgson)-tid.
Apropos sidstnævnte person, synes mange udenforstående at hans fodboldfaglige kundskaber er blevet groft overset af Liverpool’s tilhængere. Hvis du er en af dem, vil jeg håbe for dig at Everton skriver en lang Woy Hodgson-trænerkontrakt, når David Moyes vel snart skal videre til en mere ambitiøs klub, og at Everton’s supportere så vil følge hans særegne vision langt længere end Liverpool’s gjorde det, måske helt ned i næstbedste række.
Empiri er vel så meget sagt – utroligt nok kritiserer de Webb for at når Liverpool får nogle tvivlsomme kendelser, så er det ikke ham men hans linievogter der giver dem. Som om det havde været bedre hvis han havde givet dem selv – for at dele sol og vind lige.
Det VAR et tyndt straffe, selv om der var kontakt. Det var skuespil og overspil af Berbatov. Men til gengæld var der soleklart straffe mod Giggs efter skydeteltet mod Reina i 2. halvleg, og det var langt fra det eneste Webb sagtens kunne have dømt. Og når Dalglish siger at det “åbenbart ikke mere er en kontaktsport”, pga Gerrards røde kort, er det lidt sørgeligt.
Men det var nu til at gætte på forhånd at Dalglish aldrig ville kunne skuffe – ikke efter et halvt år med at bede om ham som træner 😉 Nogens skyld måtte det være, og Webb gjorde det lidt lettere dér i første minut.
Især straffesparket mod Tottenham, April 24, 2009 er jo til at få ondt i maven over. Vil Man U have kunnet holdt Liverpool bag sig med et nederlag i den kamp?? Men selvfølgelig stor klasse at følge op med hele fire mål derefter.
Det var ialfald Liverpool’s mest lovende udebane-optræden siden sommerferien. Hvilket siger ikke så lidt om størrelsen af Hodgson’s problemer i klubben.
Hvis bare Dalglish kan få Liverpool til at spille fodbold igen, vil det være en rig forbedring, uanset placering i tabellen.
Personligt er jeg altid jubeloptimist, når der sker noget nyt i Liverpool. Og ja, det erkender jeg, at jeg også var i sommer, da Hodgson kom til.
Jeg havde faktisk regnet med en Kenny-effekt og sejr over Manchester U, og at liverpool dermed trods alt kunne hæve F.A. cuppokalen til maj. Men nej. Men der er selvfølgelig noget at forbedre i ligaen, og så er der også Europa League. Tror stadig han er en rigtig god løsning resten af sæsonen, og der var bestemt tegningen til noget godt i går (hvor King Kenny bestemt ikke var begunstiget af held). Fra på onsdag går det fremad…
At få et yderst tvivlsomt straffe og et ditto rødt kort (knopperne forrest, ja – men mod en løs 50-50 bold, ikke mod en spiller. Derfor: gult) inden for den første halve time kan da ikke være andet end særdeles kontroversielt. Og sagen med Webb er jo, at han stort set altid dømmer sådanne tvivlskendelser Man U’s vej.
Men tvivlsomme dommertilhørsforhold kan altså ikke dække over, at dagens kamp havde masser af feel-good faktor. 1) Spillet mærkbart forbedret. 2) taktikken og strukturen gennemskuelig for første gang i denne sæson. Og 3) endelig har vi en træner, der også TALER som en Liverpooltræner: http://www.thisisanfield.com/2011/01/kenny-torres-has-a-magic-wand/?
Det er uden tvivl første gang, jeg går i seng med et smil på læberne efter et nederlag til de grimme. YNWA
“Forleden var det træneren. I dag er det dommeren.”
Næste gang er det nok banen eller bolden.
😉
Well, selv om denne blog er skeptisk over for Webb er den ikke helt så direkte i talen som Liverpoolspilleres egne 😉
Vermouth, det bliver bare ikke nemmere at klare sig ude mod England’s pt. bedste hold, når manden i sort forærer dem et straffe fra kampstart.
Med hensyn til Hodgson er det helt vildt så meget moralsk opbakning han får fra tilhængere af andre engelske hold. Når Mr. Alex Ferguson en dag snart skal pensioneres, skal Man U meget gerne ansætte ham. Vil være spændende at se hvor langt tålmodigheden på Old Trafford vil række, når nederlagene og visionsløsheden sætter ind…
@ Søren – Helt enig med dig. Har selv oplevet en Man U-mand spytte på Hillsborough-mindesmærket, der står ikke mange meter fra away-support-indgangene på Anfield. Hovedrystende.
Klik på diverse sider fortæller, at kampen også havde det kedelige element, at udeholdets tilhængere skulle have sunget “Munich Munich”, mens Stretford End “underholdte” med “Murderer murderer”. En mærkelig måde at bakke sit hold op på, uanset hvilken observans, man måtte have. Hverken det ene eller andet hører hjemme på et stadion eller noget som helst andet sted
Forleden var det træneren. I dag er det dommeren.
Ufatteligt dumt af Gerrard selvom jeg langtfra
synes det et en hensynsløs tackling.
Han kommer ind fra siden af, i modsætning til
Rafael, som kommer direkte på…
Webb er en selvsmagende klovn som elsker at
være i centrum. Det røde kort lod vente mange
meget lange sekunder på sig.
Straffesparket var – med Daglish’s egne ord – en joke, Gerrard’s røde kort måske ok, men skulle Rafael’s angreb med begge støvlers knopper forrest på Raul Meireles lige 5-10 sek. før så ikke også have været påtalt og straffet?!?
Ialfald viste Howard Webb sig igen som den uheldige slags dommer, der gennem inkonsekvens igen og igen sætter sig selv i hovedrolle. Han er – sin FIFA-stjernestatus til trods – ret håbløs, det også når Liverpool ikke er navnet på holdet han bortdømmer.
Jeg er enig i, at straffesparket var tvivlsomt, men det var det røde kort til Gerrard ikke. Om noget var faldet anderledes ud, hvis og hvis og hvis, kan altid diskuteres, og selvom jeg er United-farvet, var sejren nok alligevel faldet ud til hjemmeholdets fordel. De virkede stærkere i alle spillets faser.
Dalglish har noget at arbejde med, men det virkede som om, at LFC var ganske tændte. Måske med undtagelse af Torres, som mest af alt lignede én, der hellere ville være et andet sted
ENIG.! Der var IKKE straffe.! Fnyser endnu over den kendelse 🙁
Kunne have været helt perfekt, hvis ikke Howard Webb igen, tænkte på sin venskab med Mr. Ferguson. Ikke skyggen af straffe.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Heh, jeg ramte vist en nerve når det skulle drejes over på Everton 😉
Jeg siger ikke at Dalglish vil blive en fiasko, og jeg har ingen forudsætninger for at sige at moralen skulle være blevet værre eller bedre siden han kom til. Men hvis der var en større forskel mellem det hold der klart var næstbedst i søndags og det der har optrådt hidtil i sæsonen, så kunne jeg ikke få øje på den.
Men en vis enøjethed hvor Dalglish er en frelser og Hodgson er roden til alt ondt, den kan jeg nu godt se tendenser til…
Smoelle, om Howard Webb så havde dømt en hæderlig kamp, ikke foræret United det latterlige straffe, smidt Rafael ud FØR Gerrard forløb sig og gjorde gengæld på hans flying studs, og Liverpool så alligevel var gået ned 3-0, havde Dalglish IKKE skuffet.
Du har som Everton-mand helt sikkert nydt Liverpool under Hodgson, klasket dig på lårene når Koncheski & co. igen og igen tumlede rundt uden mål og mening, og bryder dig vel derfor ikke stort om den optimisme og enorme glæde det har skabt at Dalglish er tilbage. Så du siger straks ‘Keegan, Newcastle’ og ironiserer at uanset hvor galt det går er Kenny naturligvis ufejlbarlig for de røde.
Nej, han er ikke. Men Dalglish er – nederlaget til trods – startet godt og har allerede spredt mere sammenhold omkring LFC, end de sidste to år samlet har kunnet akkumulere. Han har ansat (nej, ikke Phil Thompson som kritikerne havde forudset det) Steve Clarke, Mourinho’s #2 fra Chelsea – smart move! Og mod Man U lignede L’pool, nederlaget til trods, for første gang siden sommerferien et fodboldhold igen. Hvor slemt er dét?!?
Kan godt være L’pool taber i Blackpool i morgen, og at det kommer blive svært i lang tid endnu, men Dalglish føles alligevel som ny og længe ventet begyndelse, som en passende happy end på den lange skandaløse kustode(Hicks/Gillett + Hodgson)-tid.
Apropos sidstnævnte person, synes mange udenforstående at hans fodboldfaglige kundskaber er blevet groft overset af Liverpool’s tilhængere. Hvis du er en af dem, vil jeg håbe for dig at Everton skriver en lang Woy Hodgson-trænerkontrakt, når David Moyes vel snart skal videre til en mere ambitiøs klub, og at Everton’s supportere så vil følge hans særegne vision langt længere end Liverpool’s gjorde det, måske helt ned i næstbedste række.
Empiri er vel så meget sagt – utroligt nok kritiserer de Webb for at når Liverpool får nogle tvivlsomme kendelser, så er det ikke ham men hans linievogter der giver dem. Som om det havde været bedre hvis han havde givet dem selv – for at dele sol og vind lige.
Det VAR et tyndt straffe, selv om der var kontakt. Det var skuespil og overspil af Berbatov. Men til gengæld var der soleklart straffe mod Giggs efter skydeteltet mod Reina i 2. halvleg, og det var langt fra det eneste Webb sagtens kunne have dømt. Og når Dalglish siger at det “åbenbart ikke mere er en kontaktsport”, pga Gerrards røde kort, er det lidt sørgeligt.
Men det var nu til at gætte på forhånd at Dalglish aldrig ville kunne skuffe – ikke efter et halvt år med at bede om ham som træner 😉 Nogens skyld måtte det være, og Webb gjorde det lidt lettere dér i første minut.
Lidt empiri til at bakke kritikken af Webbs Old Trafford-syndrom op: http://www.football365.com/story/0,17033,8750_6648615,00.html
Især straffesparket mod Tottenham, April 24, 2009 er jo til at få ondt i maven over. Vil Man U have kunnet holdt Liverpool bag sig med et nederlag i den kamp?? Men selvfølgelig stor klasse at følge op med hele fire mål derefter.
Det var ialfald Liverpool’s mest lovende udebane-optræden siden sommerferien. Hvilket siger ikke så lidt om størrelsen af Hodgson’s problemer i klubben.
Hvis bare Dalglish kan få Liverpool til at spille fodbold igen, vil det være en rig forbedring, uanset placering i tabellen.
Personligt er jeg altid jubeloptimist, når der sker noget nyt i Liverpool. Og ja, det erkender jeg, at jeg også var i sommer, da Hodgson kom til.
Jeg havde faktisk regnet med en Kenny-effekt og sejr over Manchester U, og at liverpool dermed trods alt kunne hæve F.A. cuppokalen til maj. Men nej. Men der er selvfølgelig noget at forbedre i ligaen, og så er der også Europa League. Tror stadig han er en rigtig god løsning resten af sæsonen, og der var bestemt tegningen til noget godt i går (hvor King Kenny bestemt ikke var begunstiget af held). Fra på onsdag går det fremad…
At få et yderst tvivlsomt straffe og et ditto rødt kort (knopperne forrest, ja – men mod en løs 50-50 bold, ikke mod en spiller. Derfor: gult) inden for den første halve time kan da ikke være andet end særdeles kontroversielt. Og sagen med Webb er jo, at han stort set altid dømmer sådanne tvivlskendelser Man U’s vej.
Men tvivlsomme dommertilhørsforhold kan altså ikke dække over, at dagens kamp havde masser af feel-good faktor. 1) Spillet mærkbart forbedret. 2) taktikken og strukturen gennemskuelig for første gang i denne sæson. Og 3) endelig har vi en træner, der også TALER som en Liverpooltræner: http://www.thisisanfield.com/2011/01/kenny-torres-has-a-magic-wand/?
Det er uden tvivl første gang, jeg går i seng med et smil på læberne efter et nederlag til de grimme. YNWA
“Forleden var det træneren. I dag er det dommeren.”
Næste gang er det nok banen eller bolden.
😉
Well, selv om denne blog er skeptisk over for Webb er den ikke helt så direkte i talen som Liverpoolspilleres egne 😉
http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/teams/l/liverpool/9352443.stm
Vermouth, det bliver bare ikke nemmere at klare sig ude mod England’s pt. bedste hold, når manden i sort forærer dem et straffe fra kampstart.
Med hensyn til Hodgson er det helt vildt så meget moralsk opbakning han får fra tilhængere af andre engelske hold. Når Mr. Alex Ferguson en dag snart skal pensioneres, skal Man U meget gerne ansætte ham. Vil være spændende at se hvor langt tålmodigheden på Old Trafford vil række, når nederlagene og visionsløsheden sætter ind…
@ Søren – Helt enig med dig. Har selv oplevet en Man U-mand spytte på Hillsborough-mindesmærket, der står ikke mange meter fra away-support-indgangene på Anfield. Hovedrystende.
Klik på diverse sider fortæller, at kampen også havde det kedelige element, at udeholdets tilhængere skulle have sunget “Munich Munich”, mens Stretford End “underholdte” med “Murderer murderer”. En mærkelig måde at bakke sit hold op på, uanset hvilken observans, man måtte have. Hverken det ene eller andet hører hjemme på et stadion eller noget som helst andet sted
Forleden var det træneren. I dag er det dommeren.
Ufatteligt dumt af Gerrard selvom jeg langtfra
synes det et en hensynsløs tackling.
Han kommer ind fra siden af, i modsætning til
Rafael, som kommer direkte på…
Webb er en selvsmagende klovn som elsker at
være i centrum. Det røde kort lod vente mange
meget lange sekunder på sig.
Straffesparket var – med Daglish’s egne ord – en joke, Gerrard’s røde kort måske ok, men skulle Rafael’s angreb med begge støvlers knopper forrest på Raul Meireles lige 5-10 sek. før så ikke også have været påtalt og straffet?!?
Ialfald viste Howard Webb sig igen som den uheldige slags dommer, der gennem inkonsekvens igen og igen sætter sig selv i hovedrolle. Han er – sin FIFA-stjernestatus til trods – ret håbløs, det også når Liverpool ikke er navnet på holdet han bortdømmer.
Jeg er enig i, at straffesparket var tvivlsomt, men det var det røde kort til Gerrard ikke. Om noget var faldet anderledes ud, hvis og hvis og hvis, kan altid diskuteres, og selvom jeg er United-farvet, var sejren nok alligevel faldet ud til hjemmeholdets fordel. De virkede stærkere i alle spillets faser.
Dalglish har noget at arbejde med, men det virkede som om, at LFC var ganske tændte. Måske med undtagelse af Torres, som mest af alt lignede én, der hellere ville være et andet sted
ENIG.! Der var IKKE straffe.! Fnyser endnu over den kendelse 🙁
Kunne have været helt perfekt, hvis ikke Howard Webb igen, tænkte på sin venskab med Mr. Ferguson. Ikke skyggen af straffe.