En forhåbentlig appetitvækkende smagsprøve på Max Rieger-bandet All Diese Gewalt’s nye album Andere, der udkom i fredags. Den effektive formel på ‘Gift’ her er velkendt og testet; nervøst kantede vers som forløses i de sørgmodigt fredfyldte omkvæd, der i afklaret resignation vil evig fred. Læg dertil sangens afsluttende klimaks med konfrontationens drama og stigende puls mod rødt. Det er stærke sager fra Berlin, det her…
En tanke om “Giv mig giften!”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Efter et par lyt i går under lego bygning og indtagelse af champagne – det var vel søndag..
Umiddelbart et fremragende album. En smule anderledes i udtrykket. Lidt mere pågående, støjende og “rocket” end det tidligere. Men man er ikke i tvivl om at det er All diese Gewalt. Tror forskellen er at det første album var mere sfærisk, hvor dette er mere (som skrevet) pågående og rocket.
Ser frem til at der kommer en vinyl udgave i hus.