Med Buzzcocks som klassisk support fra punk-årene har The Stranglers lige nu påbegyndt en to ugers tour i England. I aftes var det O2 Academy i Leeds, i aften gælder det O2 Academy i Manchester. Da punk brød ud i England var det tæt på umuligt at læse en omtale af The Stranglers uden musikalske samligninger med The Doors. Dette skyldtes naturligvis det nu afdøde keyboard-es Dave Greenfield, hvis hurtige, rullende orgelspil i sin klassiske form uværgeligt gav lydassociationer til The Doors’ Ray Manzarek.

Døm selv herunder om Doors-referencen har noget på sig på startnummeret fra Leeds i aftes, som tillige er åbningsnummer på Rattus Norvegicus, debutalbummet, der udkom i april 1977. Iøvrigt en interessant og yderst brutal basslinie, Jean Jacques Burnel får spillet. Så travl i sine løb, at JJB undtagelsesvis har måttet bede Hugh Cornwell om hjælp til at synge sin farvelsang til moderens hjemby Toulouse.

Rattus Norvegicus bliver iøvrigt genudgivet netop i dag på gennemsigtig grøn vinyl. Kan kun sende de varmeste anbefalinger af albummet herfra til hvem, der ikke måtte kende det. Selvom udgivelsen dengang kom påstemplet som punkplade har den så mange andre musikalske og melodiske facetter, som tager den helstøbt udover og frem til i dag fra sin sikkerhedsnåls-påhæftede samtid…