Halleluja

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-stjohnbw.jpg

Så skete miraklet. Liverpool vandt en udebanekamp i Premier League. Første gang det er hændt, siden dengang Brasilien endnu var verdensmestre. Yugo Star, en af denne sides trofaste brugere, var vistnok til stede i Nordengland og må gerne give et referat herunder, skulle han være kommet sig over sin sikkert ekstatiske jubel og den bølgende You’ll Never Walk Alone, vi andre hørte så fint på TV. Hele 4 mål blev det til mod Wigan, Richard Ashcroft og The Verves hjemby – herover fejrer Ian St. John et af dem.

8 tanker om “Halleluja”

  1. Fish & chips, £50, juleindkøb, storm over Merseyside, pubs, dårlige sæder i The Peoples Club, Camara på cykel – tak for beretningen! Lyder som om det har været allertiders, ikke mindst med en 4måls-sejr til The Real Club:-) Hvad skulle vi da gøre uden England, engelsk musik, engelsk fodbold, fish & chips med salt and vinegar!

  2. Jeg vil naturligvis gerne berette om mit besøg i det engelske 🙂

    Wigan spiller på JJB Stadium opkaldtr efter rigmanden bag JJB Sportsbutikkerne. Desværre bærer området omkring stadion også præg af denne forretningsmands indflydelse. Jeg har været på mere end 10 forskellige stadions i det engelske, og dette var ubetinget det mest stemningsforladte. Vi mødte op i god tid som altid, idet vi per tradition skal fodres af med fish’n’chips og pints inden en kamp. Men stadion i Wigan er omgivet af fitness centre, pizza hut, Mackie D, Burger King, en stor biograf og den slags kræmmeri. Der lugtede ikke en skid af fodbold, og det eneste mindeværdige fra optakten var synet af hjemmeholdets Henri Camara der ankom til stadion….på cykel! Den går nok ikke hos Mourinho nede i London!

    Selve kampen kunne heldigvis hurtigt få humøret op – en fremragende 1. halvleg gav en uhørt 4-0 føring til Liverpool, og så havde Wigan endda også et par store chancer. Bellamy var i ugens løb blevet frikendt for sit seneste brist udenfor banen, og han spillede sin bedste kamp for de røde. Agger var placeret på venstre back og gjorde det nogenlunde solidt men uden at bringe meget fremad banen, som han plejer når han spiller centralt. Og han tabte flere kropsdueller med Emile Heskey, men det skal ikke være nogen kritik for Heskey er på størrelse med en bus.

    Liverpools fans styrede totalt stadion – der kom intet fra hjemmeholdets fans og med et kvarter tilbage af kampen var der halvtomt på tribunerne. Det gav rig muloghed for velkomne genhør med diverse gamle klassikere fra Liverpool-fansenes repertoire, og da den ulige kamp blev fløjtet af var vi glade og tilfredse med resultat og spil – og apropos spil, så spillede jeg sædvanen tro et par £ på kampen, og kombineret med sejre til Birmingham og Kilmarnock gav det £50 til byture om aftenen. Og den var god for det meste af byen holdt julefrokoster, så der var masser af liv og glade dage. Jeg kan iøvrigt bekræfte at jo mere øl man drikker, jo nemmere er det at forstå scousernes accent.

    Sønsdagen blev brugt til musikindkøb i centrum i strid storm inden vi bergav os til Anfield for et pilgrimsbesøg og et besøg i souvenirbutikken. Det droppede vi dog hurtigt, for der var sort af mennesker på julegaveindkøb og kun to ekspedienter på arbejde. I stedet gik vi mod Goodison Park, hvor der – trods min manglende sympati for Everton – var en meget bedre stemning end i Wigan. Det er et rigtig gammelt stadion med elendige sæder, men det er tættere på engelsk fodbolds sjæl med fish’n’chips butikker som ikke bekymrer sig om smileys, lettere skumle pubber hvor fodboldsnakken går mens gamle kampe kører på TV igen og igen og. Fremragende! Vi overværede lodtrækningen til FA Cuppen hvor der var en almen latter og glæde over at rivalerne Liverpool trak Arsenal. Selvom jeg gerne havde set en bedre lodtrækning for de røde kunne jeg kun trække på smilebåndet – typisk den rivalisering der er mellem de to klubber ved Merseyside med godmodogt drilleri som grundtone. Heldigvis fik Everton også en svær modstander i Blackburn, selvom jeg havde krydset fingre for at de skulle til Chelsea, så man kunne grine lidt tilbage.

    Kampen var en opvisning i tekniske detaljer af Carlos Tevez men hans mange skud og flere flotte oplæg gav ingen mål. I stedet scorede hjemeholdets Leon Osman på et flot skud og Everton kørte en 2-0-sejr hjem og ødelagde en gentagelse af min bookmaker succes fra dagen før.

    Alt i alt en fremragende weekend – udover to gode fodboldkampe og masser af mandehørmehygge, vendte jeg hjem med nye singler fra Morrissey og Babyshambles i tasken, Johnny Rogan’s seneste bog om Morrissey, og albums fra Luke Haines og Nicky Wire. Og min kærlighed til engelsk fodbold er mindst lige så stor som altid – jeg vil vende tilbage mange gange i mit liv, til Anfield helst men også mange andre steder. Og mon ikke de af denne blogs læsere der har samme passion for engelsk fodbold er enig med mig i at et besøg i Parken, på Brøndby Stadion eller LavNRGi Arena bare ikke er det samme.

    Jeg slutter med en lille belønning til de af jer, der har formået at kæmpe sig igennem hele dette lange indlæg – en forsmag på Brett Andersons soloalbum. Jeg synes det lyder lovende: http://www.youtube.com/watch?v=KbTJrpl0hfo

  3. Nej, men jeg har ærgret mig over klubbens tåbelige opførsel i forbindelse med Ove Christiansen og hans fyring. Ovenpå sidste års kæmpesucces, som OC vel ret beset var hovedansvarlig for, stækkede man fra VFF’s side hans vinger, ikke mindst hvad nye spillerindkøb angik, for tilsidst at droppe ham, efter en skidt sæsonstart – simpelthen for ringe med så dårlig stil!

    Så her i efteråret har jeg haft det blandet. Når Viborg med Møller Nielsen gik ned – det skete ofte – har jeg mest trukket på skuldrene og tænkt “så kan de lære det” om klubbens mærkværdige ledelse.

    Nu er Møller Nielsen heldigvis sat tilbage som vice-træner og det bliver spændende at se hvad Linderoth kan. En frisk start med en helt ny mand er vel hvad der er brug for for alle, og trods få points i RL-kampe so far, ser det lovende ud spillemæssigt, har jeg kunnet læse mig til.

  4. Ja, en stor weekend for Liverpool. Jeg fik apropos Jens´ nostalgiske indlæg en sms fra en kammerat efter første halvleg, som lød: “Har Liverpool sendt 80´erholdet på banen”

    Jens har skrevet en hel del indlæg på sin blog om Liverpool og FCK i Champions League. Det skal jeg bestemt ikke brokke mig over, da det er “mine” to klubber. Men jeg mindes ikke at have set indlæg om Viborg FF her i efteråret.

    Der har da været nok at skrive om med Oves exit, Ricardos søn, Højers skade og genopståen og senest Tobias´ far…Har Jens helt droppet sin “For evigt – for altid” loyale, mageårige trofaste lideskab for de grønne for Domkirkebyen???

  5. Omvendt, jeg troede helt fodbolden havde opgivet mig. Har TV-set næsten samtlige Liverpool-kampe i dette efterår, men der har ikke været meget at videregive, med bøjet hoved og Peter Crouch-forbandelser…

  6. Troede helt du havde opgivet fodbolden… det er da utrolig længe siden der sidst har været et liverpool indlæg på siden… Men det har måske en naturlig årsag.. Tillykke med sejren!!

  7. Og svaret på dit spørgsmål i aftes, Jens:

    Brian Stock (på lån fra Preston – og jeg ved sgu stadig ikke rigtig hvem han er)

Skriv et svar