Helsingborg-premiere

Betragtninger: The Tivoli et perfekt sted at se koncerter. Minder ikke om noget i København, snarere KB i Malmö City, altså ikke en sal men en decideret rockklub med 5-600 mennesker ombord sådan en udsolgt aften. De obligatoriske Stella Artois sat ved hver arbejdsposition på scenen tre minutter før showtime. Lysshow-ekstravaganza fra foråret naturligvis skrællet væk. Høj basstung /diskantskarp lyd. Guitarist Eddie Nyström faldt bedre og med mere naturlig autoritet ind i T-musikken denne første aften end på noget tidspunkt i foråret. Og Thåström sang for livet. Som han gør. Desværre stadig ingen af de endnu ikke spillede sange fra side 2 på Dom Som Skinar; han må ikke selv synes alverden om dem eller hvad? Til gengæld et skarpt Sällskapet-nummer som åbning, en dommedagsbrutal ‘Körkarlen’ for første gang i år, den sjældne ‘værd at dø for’-ballade ‘Flicka Med Guld’, samt en genfunden ‘Ingen Neråt Sang’. Stor aften i Helsingborg. I aften kører toget igen.

Skriv et svar