Her kommer The Replacements…

Pastoren talte om The Replacements fra Minneapolis, Minnesota her i går, da en ny spillefilm om bandet rygtes på vej. Så meget desto mere grund til at genopfriske deres oeuvre, som groft sagt går i to retninger. Den ene er smadret, selvafbrændende rocknroll af et rastløst, utilfredsstillet hjerte. Den anden – som repræsenteret herunder på sangen ‘Here Comes A Regular’ fra 1985-klassikeren Tim – er en fintsansende antydning af en bedre verden, ofte sat i ramme af personligt nederlag. Lyder det trist? Ingenlunde. The Replacements var i musik aldrig noget dresseret MTV-rockband, som så mange andre af sin tid, og derfor livesbekræftende som få…

Skriv et svar