Ian Dury blev usandsynligt en yderst populær engelsk anti-rockstjerne i slut-70’erne, hvor han med sine sørgmodige men kærlige sangportrætter af engelsk lowlife ramte både hjerter som hitlister vidt og bredt. Hans søn Baxter Dury – der iøvrigt ses som dreng, ved siden af sin far på coveret af dennes bedste album, New Boots and Panties!! (1979)- har hverken samme folkelighed eller varme, men det med at skildre karakterer i tidernes skiftende vold, det magter han til punkt og prikke. Som hørt her på dagens nye single fra ham…