Hvidt engelsk oprør

18. marts 1977: Samme fredag Iggy Pop udsender sin kunstneriske David Bowie-producerede genfødsel The Idiot, er et helt nyt engelsk punkband på banen. Fra Ladbroke Grove, London kommer The Clash, der med deres debutsingle ‘White Riot’ pludselig er med i den endnu eksklusive klub – sammen med bl.a. The Damned, Buzzcocks og Sex Pistols – af vinyludgivne bands fra den nye engelske scene. Og der er nok at gøre oprør mod i England. Ikke mindst hitlisten, hvis top-3 denne fredag udgøres af Manhattan Transfer’s ‘Chanson D’Amour’, ABBA’s ‘Knowing Me, Knowing You’ (en fremragende sang dog) og Heatwave’s ‘Boogie Nights’. ‘Now the king told the boogie men / you have to let that raga drop’, synger The Clash fem år senere på ‘Rock The Casbah’, men det er her boogie-forbryderne først får besked…

5 tanker om “Hvidt engelsk oprør”

  1. White Riot har bestemt historisk værdi, men ikke rigtig noget jeg orker lytte til i dag. Boogie Nights lyder fantastisk i 2018!

  2. PS – Iøvrigt er ‘White Riot’ – taget ud af sin punk-historiske sammenhæng her – da en ret ordinær og banal The Clash-bagatel. Står næppe på min uskrevne top -50 over deres bedste øjeblikke.

  3. Boogie Nights er da ellers et fedt nummer og Heatwaves Rod Temperton en fremragende sangskriver, f.eks. Thriller, Off the Wall og Rock with You til Michael Jackson.

Skriv et svar